Peter kaster sig ud i fritidsprojekt i Skødstrup

Skødstrup-borger arbejder for at få nyt fritidstilbud til område i den nordlige del af kommunen. Drømmen er en permanent disc golf-bane

Artiklens øverste billede
Peter Festersen er en erfaren disc golf-spiller, der arbejder for at udbrede sporten og etablere en permanent bane i Skødstrup.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

»Vi mangler fokus på muligheder for fritidsaktiviteter i Skødstrup. Fritidsaktiviteter, der er gratis, lettilgængelige og for alle.«

Sådan siger Peter Festersen, som i øjeblikket arbejder på at få disc golf-sporten til området. En sportsgren, hvor køller er skiftet ud med specielle frisbees, der skal lande i hævede jernkurve i stedet for huller i jorden.

I første omgang vil han sætte fokus på disc golf til et gratis arrangement søndag 12. juni fra klokken 10 til 11.30 ved Midtpunktet - Skødstrup Idræts- og Kulturcenter.

»Alle interesserede kan komme op til hallen og prøve disc golf, så vi sammen kan sætte fokus på sporten og præsentere vores vision for byen. Jeg håber, der dukker mange folk i alle aldre, for min oplevelse er, at sporten kan favne bredt. Og så er målet at få vist sporten godt frem og inspirere nogen til at begynde med at spille, så vi kan få skabt en kultur i Skødstrup, hvor vi kan mødes og spille disc golf sammen,« siger Peter Festersen, som selv stødte på disc golf under sin læreruddannelse.

Han arbejder til dagligt som skolelærer i Lisbjerg og har igennem de sidste par år arbejdet målrettet på at udbrede disc golf-sporten i skoler og lokalsamfund med undervisning. Og det er ikke er ikke nødvendigvis dyrt at kaste sig over disc golf set i forhold til andre ting:

»Jeg arbejdede engang på en skole, der ville have en nihuls bane med skilte og kurve, og her var prisen den samme som et nyt klatrenet på legepladsen,« siger Festersen.

Projektet handler også om frivillighed i lokalsamfundet.

»I mine unge dage var jeg altid inde over det frivillige idrætsliv. Jeg har haft en trang til at gøre noget og bidrage med noget dér, hvor jeg bor. Jeg synes, det kunne være fedt at have nogle disc golf-kurve i vores lokalsamfund, hvor man mødes med sin familie og venner i fritiden uden nødvendigvis at gå til det,« understreger Peter Festersen.

Dermed ikke sagt, at der ikke er planer om at få etableret en afdeling under Skødstrup Sportsforening. Men det afhænger af modtagelsen og tilslutningen.

Peter Festersen har ved selvsyn kunnet iagttage, at disc golf-sporten nærmest er eksploderet under corona-pandemien, hvilket har bevirket, at man har kunnet se potentialet i sportsgrenen.

Fra et tidligere disc golf-arrangement, hvor der bliver sat tranportable disc golf-kurve op.

»Disc Golf er let tilgængeligt. Man kan gå til og fra det, som man har lyst til og behøver ikke at afsætte en halv dag for at spille. Det er langt nemmere end almindelig golf og langt billigere. Man behøver blot en disc eller tre for at komme i gang,« siger han.

Skolen er med

Fremtidsplanerne er at få etableret en vedligeholdelsesfri, permanent bane med seks eller ni kurve.

»Det kunne være super sjovt med en permanent løsning. I første omgang med tre disc golf-kurve, og så kunne vi udbygge banen i et område, vi har udset os,« siger han.

Peter Festersen har allieret sig med Iben Kierkegaard, som er centerleder i Midtpunktet. Hun kommer til at indgå i et samarbejde, hvor der skal findes finansiering og fondsmidler. Derudover er det meningen, at der skal samarbejdes med Skødstrup Skole, som bliver nabo til banen.

»Vi har været i kontakt med skolen, og her er man interesserede i at bruge en kommende bane i frikvarterer eller som en del af idrætsundervisningen,« siger han.

Peter Festersen er uddannet lærer og arbejder på Lisbjergskolen og er bosat i Skødstrup.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.