Byens nyeste skole har manglet lokaler siden åbningen

Prognoserne forud for byggeriet af Aarhus' nyeste skole holdt ikke stik, og der var pladsmangel fra dag et. Nu er spørgsmålet, om en gammel, faldefærdig skole er løsningen på skolens udfordringer.

Artiklens øverste billede
Der var balloner i luften og tale fra Mary, da Frederiksbjerg Skole åbnede i 2016, men lige siden har den manglet lokaler. Arkivfoto: Jan Dagø
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

I 2016 åbnede Aarhus’ nyeste skole, Frederiksbjerg Skole. Kronprinsesse Mary indviede, og det ene lovord efter det andet blev sagt og skrevet om skolen, der var indrettet efter de nyeste pædagogiske principper og blev kåret som både ”Årets Skole” og ”Årets Bygning”.

Men under overskriften »Vdr. kritisk overbelægning på Frederiksbjerg Skole«, kunne den ansvarlige rådmand på børneområdet i august 2020 læse: »Vi er nu i en situation fire år efter indvielse, hvor skolens fysiske rammer presses til det yderste.«

Brevet var forfattet af forældrebestyrelsen, som forklarede, at allerede ved ibrugtagningen var der tre klasser flere end tiltænkt, i 2017 yderligere to klasser, og i 2018 yderligere to klasser. Prognoserne, som lå til grund for skolebyggeriet, svarede simpelthen ikke overens med virkeligheden.

Det klinger hult med sådan en flot og præmieret skole, hvis man som det første går i gang med at udhule den.

Runa Hyldegård Jepsen, forperson, skolebestyrelsen på Frederiksbjerg Skole

»Der mangler således syv lokaler hver time, hver dag. I 2022 vil der være et helt ekstra spor – altså ti ekstra klasser. Dertil kommer manglende arealer til forberedelse for medarbejderne, til cafe og til udearealer,« skrev bestyrelsen.

I samme brev oplistede den alle de tiltag, skolen har taget for at klare elevpresset – inddragelse af flere af de ældste klassers grupperum til klasseundervisning og lærerforberedelse, opsætning af glasvægge for at give forberedelsesplads til lærere og pædagoger i indskolingen og ombygning af et udendørs skur til værksted …

»Vi undrer og ærgrer os over det stadigt voksende pres på skolens fysiske kapacitet, da det begrænser og kompromitterer den tiltænkte pædagogiske praksis og rummenes anvendelse. Ligeledes undrer vi os over den manglende fremtidssikring af en skolebygning på en placering i tæt by og med begrænsede udearealer, så den allerede fire år efter ibrugtagning er så voldsomt overbelagt,« konkluderede bestyrelsen.

Pavilloner og lejede lokaler

Siden er der reelt ikke sket noget. Og i den mest tidsoptimistiske tankegang sker der først noget, der for alvor kan afhjælpe pladsproblemerne, om to år.

Rådmand Thomas Medom (SF) anerkendte i et svar til bestyrelsen problematikken, oplyste, at kapacitetsudfordringer i midtbyen er et fokusområde, og at der er afsat midler til en ny midtbyskole på Aarhus Ø, som vil aflaste skolen. Han rådede desuden bestyrelsen til at tage fat i planlægningsafdelingen med henblik på at finde løsninger, hvilket bl.a. har resulteret i, at skolen i coronatiden har fået opstillet pavilloner – som dog nu er inddraget til modtageklasser for ukrainske børn – og lejede sig ind på en nærliggende skole.

I dag, knap to år efter dialogen med rådmanden, forklarer skoleleder Jette Bjørn, at »vi er kreative«. Hun ser udfordringerne todelt. Der er ikke faglokaler nok, fordi skolen er tegnet, før folkeskolereformen stillede nye krav til de kreative fag, forklarer hun. Og så er der noget, der handler om, at der reelt ikke er lokaler nok.

»Vi har ikke klasselokaler, vi kalder det hele for fagmiljøer, som eleverne flytter sig efter. Men i og med at vi i år er seks klasser mere, end vi er bygget til, så er det, selv om vi har en mere effektiv udnyttelse af rummene, svært at få skemalægningen til at gå op. Der er f.eks. ikke dansklokaler nok til at besvare behovet.«

For skolebestyrelsens forperson Runa Hyldegård Jepsen, hvis yngste børn går i 2. og 7. klasse, mens den ældste gik ud sidste år, har det været skuffende at se udviklingen. Hun og hendes mand tilvalgte skolen dels som den kommunale folkeskole, dels for dens gode ry.

»Der var udfordringer på Fjordsgade, hvor de ældste gik før, med utidssvarende lokaler osv., men der vidste vi, at der var ved at være en ny skole på trapperne, og skolen gjorde et stort arbejde op til skoleflytningen – det var ret fantastisk at opleve.«

Bagest i køen

Så flyttede de ind, og al opstart er selvfølgelig svær, medgiver Runa Hyldegård Jepsen.

»Men ret hurtigt kunne vi se, at der var ting, der blev sløjfet for at skabe plads – store grupperum, som pludselig ikke var grupperum længere,« siger hun og understreger, at det selvfølgelig er en moderne skole uden indeklimaproblemer og f.eks. med nok toiletter, som også for det meste er rene.

Det blive nødvendigt med en ”satellitskole” for at kunne håndtere alle børnene

»Jeg ved godt, vi er privilegerede, men vi kan nogle gange føle, at vi bliver sat bagest i køen, netop fordi det er en ny flot skole,« siger hun og tilføjer.

»Jeg synes, man skal tænke over den kæmpe investering i en skole, som man er lige ved at smide på gulvet. Det klinger hult med sådan en flot og præmieret skole, hvis man som det første går i gang med at udhule den.«

Hvert år får forældrebestyrelsen henvendelser, når der skal dannes nye 3. og 7. klasser. I de første år af skolelivet går børnene samlet, men i 3. klasse skal de ud i nye klasser – uden klasselokale. Det synes mange forældre er voldsomt.

»Det, som presser mange, er vandreklasserne – det, at de ikke har sted at være ”hjemme”, og så det, at vi ikke har ordentlige praktiske lokaler. Der er grænser for, hvor krea det kan blive, hvis man har billedkunst i det samme klasselokale, som man havde dansk og matematik i sidste time og bruger det samme bord, som skal være ryddet og klar til næste lektion. Og i øvrigt skal ud og hente ting, hvis man skal lave noget.«

Inden for de næste 14 dage afslutter byggeafdelingen i Børn og Unge et såkaldt mulighedsstudie, hvor man har afsøgt mulighederne for at inddrage den gamle Kroghsgades Skole, der ligger få meter fra Frederiksbjerg Skoles hovedbygning og under byggeriet blev brugt af håndværkerne.

Studiet skal først præsenteres politisk. Godkendes det oplæg, vil det give Frederiksbjerg Skole 500-600 kvm ekstra. Men tidshorisonten er to år, så den gamle skole optimistisk set kan tages i brug i en eller anden form fra skoleåret 2024.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.