Bygninger ved unikt naturområde bliver (nok) lavere: Plan fortsat helt ude i hampen, mener kritikere

Anbefaling lægger op til at bygge væsentlig lavere ved Årslev Engsø. Katastrofe for natur, dyr og de borgere at bygge i området, lyder det fra lokal.

Artiklens øverste billede
Medinitiativtager til gruppen »Bevar naturen ved Årslev Engsø,« Anne Strandridder, vil fortsætte kampen imod, at der bliver bygget ved Årslev Engsø. Foto: Privat
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Forvaltningen har lyttet til folket, mener forvaltningen. Folket er ikke imponeret.

Sådan kan man i grove træk opsummere situationen i forbindelse med Teknik og Miljøs kommende anbefaling for Årslev Helhedsplan.

Ifølge anbefalingen bør det højst være muligt at bygge i to etagers højde i området syd for Skibbyvej, højst én etage længst nede mod Engsøen.

Det har tidligere været planen at bygge i fem etagers højde i området syd for Skibbyvej. Teknik og Miljø er altså gået fra fem til to.

Forvaltningens anbefaling får langt fra alle til at klappe i hænderne. Den kommer dog beboerne ved Årslev i møde.

»Vi har lyttet til både høringssvar i den forudgående offentlige høring og den efterfølgende debat, hvor der har været fokus på at bevare naturkvaliteterne ved Årslev Engsø fremfor at give mulighed for høje bebyggelser,« siger byplanarkitekt ved Teknik og Miljø, Randi Sandholm, til Lokalavisen Aarhus.

Hun er ansvarlig for udarbejdelsen af helhedsplanen, der efter sommerferien præsenteres for politikerne i Aarhus Byråd.

Det er skammeligt, at det bliver natur for de få.

Anne Strandridder, initiativtager til »Bevar naturen ved Årslev Engsø«

Grøn integration

Helhedsplanen lægger op til, at de forskellige bygninger bliver lavere og lavere fra Silkeborgvej ned mod Årslev Engsø, oplyser Sandholm.

»Vi sigter efter, at det primært er rækkehuse og villaer i en til to etager, der ligger på arealer syd for Skibbyvej mod Engsøen. Vores principper bygger på en faglig vurdering af, hvordan man bedst integrerer bebyggelser mod et naturområde som Årslev Engsø,« siger hun.

Hvor sikkert er det, at der højst vil blive bygget i én etages højde længst nede mod Årslev Engsø og i to etagers højde længere oppe mod Skibbyvej?

»Det er ikke helt sikkert, at det bliver sådan, men det er vores anbefaling til politikerne. Det er i den retning, vi synes, de skal arbejde i den kommende lokalplanlægning for området. Det skal de tage stilling til, når de skal vedtage helhedsplanen.«

Årslev Engsø, der er omgivet af græsenge, blev anlagt i 2003. Rundt om Engsøen er anlagt en otte kilometer lang natursti. Årslev Engsø skal tiltrække sjældne fugle som fiskeørne, havørne og vandrefalke. Foto: Aarhus Kommune

Ifølge Randi Sandholm ønsker Teknik og Miljø »så vidt muligt« at forbedre naturkvaliteten på arealerne mellem byudviklingsområdet og Årslev Engsø.

»Syd for Skibbyvej ligger en række smalle og lange matrikler, der stort set alle adskilles af karakteristiske grønne læhegn, der begrænser indsigten til området. I helhedsplanen afgrænses byudviklingsområdet mod Årslev Engsø med en grøn kant og de grønne læhegn bevares og forbedres,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Randi Sandholm forventer, afhængigt at den politiske debat, en offentlig høring i efteråret.

»Skammeligt«

Når den tid kommer, kan Aarhus Kommune forvente kraftig modstand. Sidste sommer fik Teknisk Udvalg overleveret omkring 1750 underskrifter mod nybyggeri syd for Skibbyvej. De underskrifter blev blandt andre båret ind på rådhuset af medinitiativtager til gruppen »Bevar naturen ved Årslev Engsø,« Anne Strandridder.

Hun betegner Teknik og Miljøs anbefaling til helhedsplanen som forventelig.

»Man bibeholder Bünyamin Simseks oprindelige byggelinje, som ligger meget, meget tæt på vandet, og man ønsker stadig at bebygge hele området. Det eneste, man har gjort i forhold til det oprindelige udspil, er, at sænke etageniveauet. Vi ser det lidt som en metode, hvor man starter meget voldsomt ud og så giver lidt, og så må det være nok,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Indtil videre har debatten været præget af part mod part på et endnu ikke besluttet grundlag.

Kim Bisgaard, beboer, Årslev

Ifølge Anne Strandridder er det en »katastrofe« for naturen, dyrene og de borgere, der benytter Aarhus Engsø, at bygge i naturområdet.

»Det er oplagt at passe på vores natur i en tid, hvor vi går rigtig meget op i miljø og biodiversitet. Det er en natur, som ikke ses andre steder i Aarhus. Det giver kun mening at bygge for nogle enkelte lodsejere og bygherrer, og det er skammeligt, at det bliver natur for de få. Man kommer til at gøre Årslev Engsø til en bysø, hvor bøgehækkene grænser op til vandet,« siger hun og fortsætter:

»Det er et af de byggeprojekter, der har været allermest modstand imod i Aarhus’ historie. Jeg har endnu ikke mødt en aarhusianer, der giver udtryk for, at det er en god idé at bygge ved Årslev Engsø. Vi vil nu forsøge at samle mange tusinde flere underskrifter for at vise, at det ikke blot er beboere ved Årslev Engsø, der mener, det er en fejl.«

Kvalitet søges

Mens Anne Strandridder fortsat kæmper mod enhver bebyggelse ved Årslev Engsø, har en anden mangeårig deltager i den offentlige debat om Årslev, Kim Bisgaard, accepteret, at gravemaskinerne kommer.

Han synes, det er positivt, at Teknik og Miljø forud for høringen har justeret på byggehøjden.

»Jo mere skånsom, helhedsplanen er for naturen, jo sundere og mere kvalificeret bliver debatten. Jo mindre markant bygningsfeltet bliver, og jo bedre det passer ind i omgivelserne, jo bedre kan du gøre oplevelsen af både projekterne og af området ved Engsøen,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Bisgaard savner »kvalitet i debatten« om Årslev Engsø. Den kvalitet håber han, helhedsplanen vil lægge op til.

»Indtil videre har debatten været præget af part mod part på et endnu ikke besluttet grundlag. Det kommer også hurtigt til kun at handle om højder og mængder, da det er let at snakke om, fordi det er konkret og målbart. Men det handler jo lige så meget om, hvordan bebyggelsen indgår i naturen. Man kan, for nu at tage et eksempel, bygge plantetage,« siger han.

Man bør tage områdets historie med i overvejelserne, når der skal bygges, mener Kim Bisgaard.

»Hvis vi ser på Skibbyvej, har det næsten været udelukkende husmandssteder og drivhuse. Det kendetegner særligt den sydlige side af Skibbyvej og har gjort det i mere end 100 år. At arbejde videre med den kulturarv og finde nye måder at gøre den relevant og berigende på, synes jeg, er meget interessant,« siger han.

Årslev Engsø er, ikke uinteressant i sammenhængen, en del af Aarhus Kommunes »naturkanon« over unikke naturområder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.