Lån med variabel rente vinder frem: Her kan du vinde og tabe

Renten på fastforrentede lån er steget, og derfor vælger flere boligkøbere lån med variabel rente. Men flere ting er vigtige at overveje.

Artiklens øverste billede
Vokser inflationen, stiger renterne og styrtdykker boligpriserne? Det er nogle af de spørgsmål, mange almindelige boligejere lige nu stiller sig selv. Men det er også nogle af de overvejelser og beregninger, der ligger til grund for bankens prissætning og rente på dit boliglån. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Traditionelt har danskerne taget det snusfornuftige valg og finansieret bolig via et lån med fast rente.

Men lån med variabel rente vinder frem. Og for sjette måned i træk vokser antallet af lån med variabel rente. Det viser en ny analyse fra Arbejdernes Landsbank på baggrund af tal fra Nationalbanken.

»Alene i marts voksede den lånetype med 14 milliarder kroner. Det er en markant fremgang, som hører til sjældenhederne,« siger privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank.

Han mener, at det skyldes stigende renter på de fastforrentede boliglån.

Inflationen betyder nemlig, at eksempelvis 30-årige lån med fast rente er steget ret kraftigt i rente.

Derfor kan lån med variabel rente virke mere attraktive, fordi renten lige nu er lavere og de månedlige omkostninger derved er billigere.

Samme tendens bemærker Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk.

»Men det er en lidt uheldig udvikling, hvis folk tilvælger lån med variabel rente alene af den grund. For det er et øjebliksbillede,« siger han.

Derfor er en række overvejelser vigtige, før du tilvælger et lån med variabel rente i håbet om en rentebesparelse.

For det første er der ingen garanti for, at de variable lån ikke også vil stige i rente på et tidspunkt.

Eller sagt på en anden måde: det vil de formentlig, vurderer både Brian Friis Helmer og Morten Bruun Pedersen.

Når du optager et fastforrentet lån, tager de, der køber obligationerne bag lånet, sig betalt for at gardere dig mod store renteudsving, uddyber Morten Bruun Pedersen.

»Derfor er de fastforrentede lån dyrest lige nu, hvilket kan ses som forsikring mod fremtidige udsving. Og højere fast rente kan ses som en indikation på, at den fremtidige korte rente ventes at stige,« siger han.

Denne indbyggede ”forsikring” har lån med variabel rente ikke, for her kan renten selvsagt både falde og stige.

Derfor er en vigtig overvejelse, hvordan det vil påvirke din økonomi, såfremt renten stiger.

Stresstest din økonomi:

Hvis renten på mit variable lån stiger, hvad vil det så koste månedligt? Og har jeg luft nok i mit rådighedsbeløb til det?

»Til syvende og sidst er valget mellem variabel eller fast rente et spørgsmål om, hvorvidt man har ro i maven og tilstrækkelig luft i privatøkonomien - også hvis renten stiger« siger Brian Friis Helmer.

Du kan også gå en mellemvej og vælge et F3 eller et F5-lån.

Her fastlåses renten enten hvert femte eller hvert tredje år, og det er også en måde at graduere sin risiko, uddyber Brian Friis Helmer.

»Men fuldstændig som med forsikringer gælder det, at jo længere man vil låse renten, altså jo større sikkerhed man køber sig til, jo højere bliver prisen også,« siger han.

En sidste vigtig overvejelse er lidt teknisk.

Lån med fast rente har nemlig endnu en slags indbygget ”sikkerhedsnet”: når renten stiger, så falder kursen og dermed værdien af din restgæld.

Derfor kommer du automatisk til at skylde lidt mindre på papiret, selv om renten stiger.

»Derved kan man sige, at de fastforrentede boliglån har en vis indbygget sikkerhed, hvis boligpriserne skulle falde markant. Det gælder ikke lån med variabel rente,« uddyber Brian Friis Helmer.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.