Borgmester afkræves svar om hemmelige møder med byudvikler: »Det vil vi ikke finde os i«

DF anser det som en kortslutning af demokratiet, hvis borgmesteren laver aftaler med bygherrer udenom byrådet.

Artiklens øverste billede
Dansk Folkepartis Jakob Søgaard Clausen har stillet borgmesteren en række kritiske spørgsmål. Arkivfoto
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Den 11. maj forventes borgmester Jacob Bundsgaard (S) i byrådssalen at skulle svare på en række kritiske spørgsmål til hans ageren i en byggesag.

Dansk Folkeparti har nemlig indkaldt borgmesteren til en såkaldt forespørgselsdebat, efter JP Aarhus har afdækket interne møder mellem borgmesteren og en bygherre samt et tilbud om en donation i en højhussag på Frederiks Plads i det centrale Aarhus.

Bygherren, Bricks A/S og ejer Martin Busk, og kommunens egen tekniske forvaltning var af den opfattelse, at der var indgået en fælles aftale om, at man kunne slippe for det sædvanlige krav om almene boliger i 27 etagers byggeri på Frederiks Plads.

»Jeg synes, det er meget bekymrende, hvis borgmesteren på lukkede møder laver den slags aftaler med bygherrer inden både byrådsbehandling og borgerinddragende processer. Det er en kortslutning af demokratiet, og det vil vi ikke finde os i. Kommunen har et krav om, at der skal være billige almene boliger i den slags projekter, og det krav skal selvfølgelig overholdes. Skal der dispenseres fra det, skal det ske på baggrund af en fuld offentlig proces. Ikke på lukkede møder bag rådhusets tykke mure,« tordner DFs Jakob Søgaard Clausen, der blandt andet er medlem af Teknisk Udvalg.

Stor donation

JP Aarhus har ligeledes afsløret, at Bricks A/S tilbød en donation på 5 mio. kr. til blandt andet udvikling af kulkransporet for at undgå almene lejeboliger i det kommende højhus.

I den endelige indstilling til byrådet er kravet om almene boliger frafaldet, mens der er indgået en udbygningsaftale om, at bygherre skal overføre 2 mio. kr. til arbejdet med kulkransporet.

Den betaling og åbenbare modydelse vil Jakob Søgaard Clausen nu have undersøgt, og han vil have afklaret, hvorvidt borgmesteren var bevidst om, at der var en aftale.

»Det skal ikke være sådan, at man kan købe sig til dispensation i Aarhus. Det er betænkeligt, at der på den måde går bytte-bytte-købmand i den. Jeg har brug for at få klarhed over, om borgmesteren også var involveret i den proces,« siger Jakob Søgaard Clausen.

Borgmester Jacob Bundsgaard har afvist, at der har været en aftale om at købe sig fri fra almene boliger.

ddp

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.