Langt færre ukrainske børn end forventet møder op i aarhusianske modtagerklasser

Siden kort før påske har 11 skoler i Aarhus Kommune knoklet med at gøre klar til at modtage ukrainske flygtningebørn. Meldingen fra Aarhus Kommune til skolerne var, at de hver skulle have oprettet tre modtagerklasser inden mandag, 2. maj. Det har især krævet omlægning af lokaler og en større søgning efter nyt personale, forklarede Skjoldhøjskolens leder, Henrik Josva Schou, i sidste uge til Lokalavisen Aarhus.

Nu viser det sig, at behovet slet ikke er så stort. I hvert fald ikke i første omgang.

»Vi er slet ikke oppe på det antal ukrainske børn, som var forudsigelsen før påske,« lyder det således fra Mette Søberg, chef for Pædagogik, Undervisning og Fritid i Aarhus Kommune.

Vil være på forkant

Kommunens forventning er derimod, at kun omkring 20 ukrainske børn samlet set møder op i to eller tre af de 11 aarhusianske skoler, der har oprettet modtagerklasser, i løbet af den første uge. Det skyldes, at det kun er børn med opholdstilladelse og dermed et CPR-nummer, der kan begynde i skole, og i skrivende stund er det antal altså endnu ikke særlig stort.

»Vi har ikke oplevet den voldsomme tilstrømning i Aarhus. Vi ved heller ikke, om den kommer, men det er vores intention, at vi gerne vil være på forkant. Så der er styr på ansættelser i modtagerklasserne, og vi har klasselokalerne og materialerne klar til undervisningen. Der er stor velvilje og ønske fra skolerne om at tage rigtig godt imod børnene. Alle er sådan set klar, så vi går faktisk bare og venter på, at der kommer nogle børn i modtageklasserne,« fortæller Mette Søberg og tilføjer, at fokusset lige nu er at få børnene ud på skolerne, men i det rette tempo:

»Fra man får opholdstilladelse, til man står ude på en ny skole, det skal gøres i et roligt tempo, så børnene og forældrene kan følge med. Men skolerne er klar.«

Har valgt integrationssporet

Det samme har det midlertidige undervisningstilbud i Velkomsthuset på den nedlagte Frydenlundskolen været i et stykke tid. Her bliver ukrainske børn, der endnu ikke har fået opholdstilladelse, undervist. Og når de så har fået et CPR-nummer, er det meningen, at de skal sendes ud i modtagerklasserne på skolerne i små grupper.

»For de kommer jo fra vidt forskellige steder i Ukraine, så de kender ikke hinanden i forvejen. Vi vil gerne sørge for, at de finder sammen i nogle børnefællesskaber, så de kender hinanden i modtagerklasserne,« fortæller Mette Søberg.

I sidste uge præsenterede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en aftale, der gør det muligt for skolerne at undervise på ukrainsk i modtagerklasserne. Mette Søberg fortæller dog, at man i Aarhus Kommune har valgt, at undervisningen skal fokusere på at lære børnene dansk.

»Vi arbejder med integrationssporet i Aarhus Kommune. Vi mener, at dansk er adgangen til at kunne deltage i et fritidsliv og få venskaber med danske børn,« fortæller hun.

Der er dog flere aarhusianere med ukrainsk baggrund, som har søgt stillinger på skolerne i forbindelse med oprettelsen af modtagerklasser, og de kan sagtens få en vigtig funktion, tilføjer Mette Søberg:

»På de skoler, hvor man har en ukrainsk medarbejder tilknyttet, er der en sprogbarriere, som letter sig. Undervisningen vil hovedsageligt foregår på dansk, og så kan den blive suppleret med ukrainsk. Der er vide muligheder i lovgivningen, og det er en god ting, synes jeg.«