Kunstgræsbane i Hasselager er endelig klar til kamp

Tom Samsøe Hansen glæder sig til den officielle indvielse af ny kunstgræsbane i Hasselager 22. maj. Banen er netop taget i brug.

Artiklens øverste billede
Kunstgræsbanen på Koltvej I Hasselager er endelig kommet i mål. Foto: Kim Skovrup Andersen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Alt godt kommer til den, der venter. Eller arbejder hårdt for sagen. Sådan kunne man godt omskrive det gamle ordsprog, når det handler om kunstgræsbanen i Hasselager.

For efter seks års arbejde er banen anlagt og klar til brug til glæde for områdets fodboldspillende børn og voksne.

»Det er helt fantastisk at stå her og kigge ud over en ny kunstgræsbane. Det må jeg sige. Nu er det seks år siden, jeg tænkte den første tanke om, at vi skulle have en kunstgræsbane her i Kolt-Hasselager Fodbold. Så det er - trods alt - arbejdet og ventetiden værd,« siger Tom Samsøe Hansen med et efterfølgende stort smil.

Han er formand for Kolt Hasselager IF’s kunstgræsbane-arbejdsgruppe.

Da Lokalavisen Aarhus kigger forbi på en solbeskinnet formiddag, er kunstgræsbanen hegnet ind og aflåst.

Hele banen er indhegnet, og låst af, så det bliver klubbens spillere og Bavnehøj Skole, der kan spille på banen. Foto: Kim Skovrup Andersen

»Vi har valgt at låse den af, fordi vi er lidt utrygge ved, at der er nogen, der kommer til at bruge den forkert og ødelægge noget. Det bliver kun forskellige trænere og skolen, som får nøgler til banen. Vi har haft en diskussion, om banen skulle være åben eller aflåst, og vi er nået til den konklusion, at vi i første omgang låser, så kan det være, at vi med tiden vil åbne banen helt op,« siger han.


Den endelige pris på kunstgræsbane, nye lysmaster, to støjmure samt hegn er endt på 8,1 millioner kroner, og det er en million kroner over budget, hvilket skyldes forhøjede priser på materialer.

Byggetilladelsen tog seks måneder at få på grund af underbemanding i Teknik og Miljø-forvaltningen.

»Det har været svært at have den fulde forståelse for, når man bare venter og venter. Til gengæld skal kommunen have stor ros for at hastebehandle sagen, hvor man fandt ekstra penge, uden vores projekt skulle på byrådsdagsordenen igen,« siger Tom Samsøe Hansen.

Kolt Hasselager IF Fodbold har mere i støtte end normalt, fordi klubben har skullet afgive nogle fodboldbaner i forbindelse med kommunens salg af Kolt Skole.

Tilløbsstykke

Kolt Hasselager IF Fodbold har netop fået godkendt banen, og den er klar til at blive taget i brug.

»Mange har nærmest ikke kunnet vente med at komme ind og spille bold på den nye bane. Skolen (Bavnehøj Skole,red.), som ligger lige ved siden af, og som vi har lavet en aftale med må bruge banen, har haft mange elever, der har stået og trippet utålmodigt for at få lov til at komme ind, efter der er kommet kunstgræs på vores gamle grusbane,« fortæller Tom Samsøe Hansen, som på den baggrund forventer, at banen bliver et stort tilløbsstykke og sågar en ekstra indtægtskilde.

»Vi har fået forespørgsler fra andre klubber, der vil leje banen, og det tror jeg bliver en god indtægtskilde. Det er ikke noget, vi har budgetteret med i driftsbudgettet, så det er bare et plus,« siger han.

Tom Samsøe Hansen oplyser, at banen officielt bliver indviet lørdag 22. maj fra klokken 10 til 16. Her er alle interesserede velkomne.

»Vi forsøger at få et par AGF-spillere ud til autografskrivning og lidt træning. Ellers indeholder programmet for dagen forskellige aktiviteter og en masse fodboldkampe. Vi glæder os til at se en masse børn og voksne på indvielsesdagen,« siger han.

Tom Samsøe Hansen på den nye kunstgræsbane i Hasselager, hvor der også er blevet plads til et hvidt klublogo i det grønne. Foto: Kim Skovrup Andersen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.