Kritik af ny model på plejehjem: »Det er lukket land nu«

Aarhus Kommune laver en ny model for at inddrage beboere og pårørende i forholdene på plejehjemmene, men udelukker andre frivillige kræfter. Det er forkert og dødsensfarligt for demokratiet, lyder kritikken. Rådmand mener, det er en styrkelse.

Artiklens øverste billede
»Jeg er jo ikke blot interesseret i at spille banko med de ældre, men interesseret i at forholdene er i orden og at få en indsigt i, hvordan tingene foregår, og det bliver jeg nu afskåret fra,« siger Flemming Westergaard., der er medlem af beboer-pårørenderådet på et plejehjem. Arkivfoto: Peter Klint
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Er man ildsjæl, der bekymrer sig om forholdene på det lokale plejehjem eller tidligere pårørende, som stadig har lyst til at bruge sin fritid på at sikre en god pleje, så afskærer Aarhus Kommune nu ens mulighed for indflydelse.

De såkaldte beboer-pårørenderåd på plejehjemmene nedlægges og erstattes af nye plejehjemsbestyrelser, hvortil adgangen begrænses.

Det vil sige, at det fremover udelukkende er beboere eller pårørende, der må sidde i bestyrelserne.

»Det bliver lukket land nu. Det er jo helt forkert, at man forhindrer ildsjæle udefra i at deltage. Det er utroligt vigtigt med et modspil til den ledelse, der er, ellers får man et lukket system, og det er dødsensfarligt for demokratiet,« siger Flemming Westergaard, der er medlem af ældrerådet i Aarhus Kommune og medlem af beboer-pårørenderådet på Plejehjemmet Skovvang i den nordlige del af Aarhus.

Plejehjemsbeboerne selv er jo ofte for dårlige til at deltage, og de pårørende kan være nervøse for at viderebringe kritik af frygt for, at det går ud over plejen af deres kære

Flemming Westergaard

Han har gennem 10 år siddet i beboer-pårørenderådet, men da han ikke er pårørende til nogen beboer på stedet, kan han fremover ikke blive siddende i den nye bestyrelse. Men han kan deltage i et aktivitetsudvalg.

»Jeg er jo ikke blot interesseret i at spille banko med de ældre, men interesseret i, at forholdene er i orden og at få en indsigt i, hvordan tingene foregår, og det bliver jeg nu afskåret fra,« siger Flemming Westergaard.

Lokalavisen Aarhus har tidligere beskrevet, at der på mange plejehjem slet ingen beboerråd eller afdelingsbestyrelser er, da man har svært ved at rekruttere folk til de frivillige poster. Derfor undrer det også Flemming Westergaard, at man nu ikke længere lader alle bidrage.

»Jeg forstår simpelthen ikke, at man vil fratage nogen muligheden for at deltage, når man ved, hvor svært det er at rekruttere folk til disse råd og bestyrelser. Plejehjemsbeboerne selv er jo ofte for dårlige til at deltage, og de pårørende kan være nervøse for at viderebringe kritik af frygt for, at det går ud over plejen af deres kære, så der er brug for alle kræfter,« lyder det fra ældrerådsmedlemmet.

Forsker i demokrati i ældreplejen Marianne Mahler undrer sig også over den nye model, og hun nikker genkendende til, at et tillidsfuldt rum ikke er en selvfølge.

»Når man er helt tæt på som beboer eller pårørende, så kan der være en frygt for at kritisere. Vi kender det også fra skolebestyrelser. Det er et spørgsmål om tillid, og den kommer ikke af sig selv. Derfor synes jeg heller ikke, at man skal arbejde med en meget snæver opfattelse af hverdagen på et plejehjem og sige, at folk udefra ikke kan bidrage,« siger Marianne Mahler, der har en doktorgrad i folkesundhedsvidenskab.

Mere logisk struktur

Beslutningen om at nedlægge beboer-pårørenderådet i sin nuværende form har været nogle år undervejs. Chefteamet i Sundhed og Omsorg vedtog at samle kræfterne i ét organ i 2020. I februar i år vedtog rådmand Christian Budde (V) den nye model og de nye vedtægter. Han kalder det en mere simpel, overskuelig og logisk struktur og ser det som en mulighed for at få endnu mere demokrati og inddragelse på plejehjemmene.

»Vi lykkes kun med ældreområdet, hvis vi bliver endnu dygtigere til at få beboerne og de pårørende i spil. Så vi skal være endnu tydeligere om, hvad vi beder de pårørende om hjælp til. Det er vi nødt til med de udfordringer, vi står overfor med markant flere ældre og rekrutteringsvanskeligheder,« siger Christian Budde.

Hvorfor skal det så være vanskeligere at komme til at sidde i en plejehjemsbestyrelse, end at det var at sidde i beboer-pårørenderåd?

»Jeg mener heller ikke, at det er rigtigt at udlægge det sådan. I udgangspunktet synes jeg, at det giver mening at sidde med i en plejehjemsbestyrelse, hvis man er beboer eller nærmeste pårørende, fordi så har man føling med hverdagen. Vi har eksempler på, at folk, efter deres pårørende på plejehjemmet er gået bort, har siddet med i rådene i en årrække. Deres mulighed for kvalificeret at byde ind vil være dårligere. Derfor synes jeg, at det giver enormt god mening, at det handler om den lokale tilknytning og det lokale ejerskab,« siger Christian Budde.

Rådmanden mener ikke, at man begrænser muligheden for indflydelse:

»Der er jo stadig den bagdør, at hvis beboeren siger, at det skal ikke være min nærmeste pårørende, der skal sidde der, men peger på en udefrakommende, så er vedkommende også velkommen.«

Men man har vel brug for at alle, der har overskud og interesse, kan sidde i disse bestyrelser?

»Alle gode kræfter er velkomne. Med den her nye struktur får vi to råd, der er direkte tilknyttet plejehjem, og så er der jo to andre muligheder for indflydelse, som er ældrerådet eller centerrådene på de nye folkehuse (tidligere lokalcentre, red.) Der er mange muligheder for at være aktiv og påvirke ældreområdet.«

Vigtigt demokratisk rum

Kan der være en fare for, at beboerne eller de allernærmeste pårørende er tilbageholdende med kritik, fordi de frygter, at det kan få konsekvenser for plejen af deres kære?

»Det er en sindssyg vigtig opmærksomhed at have. Vi skal have demokratisk rum til ris og ros og diskutere forbedringspotentialer. Jeg tænker ikke, at vi har den perfekte verden i dag, men mit håb er, at vi netop har det her demokratiske rum, hvor man både kan komme med det, der er svært, men også det der fungerer godt. Det skal vi jo kunne gribe. Men det er nu ikke mit indtryk, at det ikke fungerer i dag. Men det er klart, at coronaen har gjort, at mange har været forsigtige. Vi er jo bombet tilbage, sagt helt ærligt. Vi har brug for at invitere de pårørende tæt på igen, og vi har brug for endnu flere aktiviteter.«

Hvad siger du til de personer, der nu føler sig ekskluderede fra plejehjemsbestyrelsen?

»Jeg er meget ydmyg omkring det. Det her beboer-pårørende-demokrati er sindssygt vigtigt, og det skal virkelig leve. Og vi er slet ikke færdige med kommunikationen om det her. Jeg er ked af, at nogle føler sig ekskluderet. Jeg vil meget gerne drikke kaffe med alle, der har den følelse, og så vil jeg gerne invitere dem ind. Jeg mener, der er plads til alle.«

Sundheds- og omsorgsudvalget har givet fuld opbakning til den nye model, fortæller rådmanden, og om kort tid får ældrerådet mulighed for at give deres holdning til kende.

»Jeg er spændt på at få den høring. Vi er i starten af en dialog, og jeg vil lytte meget til, hvad ældrerådet siger. Vi har ikke råd til at afvise folk i døren, men vi skal lykkes med at skabe plejehjem med endnu mere demokrati og inddragelse,« lyder det fra rådmanden.

Det forventes, at en ny struktur kan indføres på plejehjemmene medio 2022.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.