Ejerkommuner skal ekstraordinært finde trecifret millionbeløb til lufthavn

Aarhus Airport har brug for at få tilført et trecifret millionbeløb, og en stor del skal komme fra de tre østjyske ejerkommuner. Lufthavnsdirektøren mener ikke, regningen kommer som en overraskelse.

Artiklens øverste billede
Direktør for I Aarhus Airport, Brian Worm, er ked af, hvis det kommer som en overraskelse, at ejerkommuner skal give lufthavnen en kapitalindsprøjtning. Foto: Aarhus Airport

Aarhus Airport har ekstraordinært behov for at få tilført 290 millioner kroner – mindst.

Det står klart, efter de tre ejerkommuner, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs, alle i disse dage politiske behandler, om de skal give lufthavnen en solid kapitalindsprøjtning.

Ifølge Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) må kommunen finde 180 millioner kroner. Det er dog betinget af, at de to kommuner på Djursland hver tilfører lufthavnen 10 millioner kroner, og at den private investor, der de seneste år også har været en del af ejerkredsen yderligere bidrager med minimum 90 millioner kroner.

I Aarhus Airport er direktør Brian Worm dog ked af, hvis det kommer som en overraskelse, siger han fredag.

»Fra mit synspunkt er jeg lidt ked af, at det ser ud til at være blevet en overraskelse. Det eneste, der var en overraskelse var, at coronatiden blev så lang, men ellers vil jeg kalde det rettidig omhu,« siger lufthavnsdirektøren til TV2 Østjylland.

Han forklarer, at da coronakrisen ramte verden, besluttede en enig lufthavnsbestyrelse at udbytte den tomme terminal til at sætte gang i en omfattende renovering og modernisering.

»Man har fra bestyrelsen også været fast i kødet på, at der kom et kapitalbehov på et tidspunkt,« siger Brian Worm.

I Norddjurs Kommune, der er medejer af lufthavn, holder de fredag formiddag ekstraordinært økonomiudvalgsmøde, hvor de 10 millioner kroner til lufthavnen er et af to punkter på dagsordenen.

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) forklarer, at Norddjurs allerede i budgettet for 2022 i to-tre linjer tog højde for, at lufthavnen kunne have brug for et vitamintilskud oven på coronatiden, og derfor forventer han også opbakning fra de øvrige partier.

»Vi har været klar over det på grund af den ekstraordinære situation, lufthavnen har været i. Det er min klare fornemmelse, at der er bred opbakning hos os. Alle kommunalbestyrelsespartier stod bag budgettet,« siger Kasper Bjerregaard til TV2 Østjylland.

Adspurgt, om 10 millioner kroner er mange penge, svarer Norddjurs-borgmesteren.

»Ja, det er det jo med vores størrelse taget i betragtning, men ikke når jeg ser på de store samfundsmæssige strukturer. God infrastruktur er vitalt for os, men selvfølgelig betyder 10 millioner kroner noget for os,« siger Kasper Bjerregaard.

Også i Syddjurs Kommune, der foruden at være medejer, også huser lufthavnen, er de klar med 10 millioner kroner.

I hvert fald var der opbakning, da økonomiudvalget for nylig behandlede tilskuddet til lufthavnen på en lukket dagsorden. Det fortæller borgmester Michael Stegger Jensen (S) til TV2 Østjylland.

Hvor akut behovet er, vil borgmesteren ikke sige noget om, da orienteringen til kommunen fra lufthavnen har været et lukket punkt.

»Men det er selvfølgelig en nødvendighed, når vi sætter det på dagsordenen nu,« siger borgmester Michael Stegger Jensen, som understreger, at sagen er ekstra vigtig for Syddjurs Kommune.

»Det er ekstra vigtigt for vores kommune, for det er hos os, lufthavnen ligger.«

På onsdag skal byrådet i Syddjurs stemme om den ønskede kapitaltilførsel.

Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) siger i en pressemeddelelse:

»Det østjyske erhvervsliv har gentagne gange understreget, at en velfungerende lufthavn er helt essentiel for at sikre områdets konkurrencedygtighed. På den baggrund er det afgørende, at vi fortsat investerer i en nødvendig udvikling af Aarhus Airport.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.