Skoletoiletter får ekstra rengøring for millioner: »Kommer til at foregå, mens børnene ser det«

Skoler får tildelt et engangsbeløb på i alt 3,5 millioner kroner til ekstra rengøring af toiletter.

Artiklens øverste billede
Et besøg på et toilet i folkeskolen er sjældent en appetitlig oplevelse. Genrefoto: Ritzau Scanpix

Enhver, der har et barn i skolealderen, ved, at det ofte er et uskønt syn, der møder børnene, når de træder ind på et skoletoilet.

Der kan være tis på gulv og toiletbræt, efterladenskaber i kummen og et gulv, der byder på lidt af hvert.

For børnene i 48 folkeskoler i Aarhus er der nu godt nyt. De pågældende skoler får nemlig tildelt et engangsbeløb på i alt 3,5 millioner kroner, som de kan bruge på at få rengjort skoletoiletterne midt på dagen.

Det sker efter en periode med svigtende og mangelfuld rengøring, oplyser økonomi- og administrationschef i Børn og Unge, Nikolaj Harbjerg, til Lokalavisen Aarhus.

»De, der har ført tilsyn, har registreret, at der har været problemer med kvaliteten af rengøringen. Vi holder løbende øje med kvaliteten, og vi har kunnet se, at den har været under den standard, vi ønsker,« siger han og fortsætter:

»Leverandørerne har været åbne omkring, at de ikke har kunnet levere rengøring af den kvalitet, vi har ønsket. De har blandt andet oplevet problemer med at rekruttere nok personale og været ramt af sygdom.«

Der har i den seneste tid har været stigende tilfredshed med kvaliteten af rengøringen, påpeger Harbjerg.

Mens børnene ser på

Nikolaj Harbjerg forventer, at ekstra rengøring af toiletter midt på dagen vil have stor betydning for elevernes lyst til at bruge toiletterne.

Børn og Unge arbejder målrettet på at løse de problemer, der har været i forhold til rengøring, lyder det fra Nikolaj Harbjerg.

»Det her er vores forsøg på at give et yderligere kvalitetsløft. Vi vil gerne give en ekstra håndsrækning. Det bliver rengøring, der kommer til at foregå, mens børnene ser det. Erfaringer viser, at synlig rengøring har en positiv effekt. Det gælder sådan set også for voksne,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Ikke på sigt

Der er dog en hage ved den ellers positive nyhed. Hverken skolebørn eller deres forældre skal således forvente, at der i de kommende år er flere penge på vej til toiletrengøring i de aarhusianske folkeskoler.

»Vi kan se, at dialogen med leverandørerne har haft en positiv effekt, og målsætningen er, at der på sigt ikke er brug for ekstra rengøring.« siger Nikolaj Harbjerg.

Ordningen med ekstra rengøring ventes at være på plads fra midten af maj. Skolerne afgør selv, om arbejdet skal udføres af nuværende eller nyt personale.

Fra 1. november kommer samtlige rengøringskontrakter i øvrigt til at høre ind under Borgmesterens Afdeling, oplyser Nikolaj Harbjerg.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.