Fuld, skæv og i stjålet varevogn
Sprut, stoffer og bilkørsel er ikke den bedste kombination, hvilket en 37-årige mand i går aftes måtte sande. Han blev nemlig stoppet af politiet, som anholdte ham og tog ham med til lægeundersøgelse.
Det var dog ikke kun på grund af sprutten og stofferne, at politiet anholdte den 37-årige. Oven i de to i forvejen alvorlige lovovertrædelser havde manden nemlig i øvrigt ikke noget kørekort, og varevognen, han kørte i, var tilmed stjålet.