Kæmpe stigning i antallet af busbørn

Næsten dobbelt så mange elever skal i det kommende skoleår sendes med bus til en anden skole på grund af for dårlige danskkundskaber. Rådmand foreslår at tillade, at flere bliver på distriktsskolen.

Artiklens øverste billede
Siden 2007 har Aarhus Kommune haft en ordning med at køre elever i bus til en anden skole end distriktsskolen. Foto: Marcus Trappaud Bjørn
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Ærgerligt, kalder rådmand Thomas Medom det, at 71 skolelever i det kommende skoleår ikke kan gå på den lokale folkeskole, fordi deres danskkundskaber er for ringe.

Resultatet af dette års sprogscreening af skolebegyndere med dansk som andetsprog viser, at antallet af såkaldte busbørn er steget med 87 procent.

Hvor det sidste år var nødvendigt at flytte 38 elever, er der i år næsten tale om dobbelt så mange elever.

»Det er en rigtig ærgerlig udvikling. Hvis man ikke har lært sproget i tilstrækkelig grad, når man skal starte i skole, er det en rigtig dårlig forudsætning for at begå sig og være en del af samfundet,« siger rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) til Lokalavisen Aarhus.

Rådmanden peger på, at en del af forklaringen på den store stigning kan være, at corona-nedlukningen har betydet, at mange har været tvunget til at være mere hjemme.

»Det har betydet, at der er blevet talt mere arabisk end dansk nogle steder. Derudover har flere af kommunens indsatser været lukket ned. Men det ændrer ikke ved, at antallet også tidligere har ligget højt. Vi får nok aldrig ned på nul, men vi skulle gerne have det til at gå den rigtige vej,« siger Thomas Medom.

Vil hæve grænsen

I alt har 378 elever behov for sprogstøtte i år, og da byrådet har besluttet, at man ikke vil have mere end 20 procent på hver skole med dette behov, henvises 71 børn til en modtagerskole.

Men rådmanden foreslår nu at ændre procentsatsen, så man tillader, at 25 procent på en årgang har et sprogstøttebehov.

»Jeg tror ikke, der er nogen partier i byrådet, der ikke hellere vil være det foruden at skulle sende børn af sted i busser til en anden skole. Derfor lægger jeg op til at tage imod en lidt større andel. Men det er en balancegang, og vigtigt at det ikke går ud over egenskoleandelen,« siger Thomas Medom.

Han vil derfor involvere alle relevante parter på området, herunder skoler og forældreorganisationer.

»Der kommer en høringsproces, og jeg vil lytte til alle parter, inden jeg lægger mig endelig fast på, om vi faktisk skal ændre grænsen. Det er en balance mellem hensynet til den enkelte og det, der så også bliver den enkelte, når vi kigger på hele læringsmiljøet,« siger rådmanden.

Et forskningsprojekt fra Trygfonden viste i 2020, at der var en stor grad af mistrivsel blandt de børn, der blev sendt af sted i bus til en anden skole.

»Hvis vi kunne være det foruden, så ville vi allerhelst det. Men hvis vi samler hele integrationsansvaret på få skoler i det vestlige Aarhus, så tror jeg blot, vi ser endnu flere skolelukninger. Man får det frie skolevalg ved at lære sine børn dansk. Det er i høj grad et forældreansvar,« siger rådmanden og tilføjer, at mange elever også er glade for busordningen og muligheden for at gå i en klasse, hvor flertallet ikke har behov for sprogstøtte.

Rådmanden barsler med en DSA (dansk som andetsprog) -handleplan, der blandt andet indeholder flere initiativer, som skal stimulere sprogkundskaberne, herunder forslaget om at tillade 25 procent med sprogstøttebehov.

»Nogle ting er sat i gang, og nogle ting bliver fremlagt for byrådet i efteråret, og vi forventer dermed at være i mål med alle nye initiativer inden næste års sprogscreening.«

I år er der en ny skole, der afgiver elever til busordningen, nemlig Vorrevangskolen, mens to nye skoler modtager elever, nemlig Engdalskolen og Skovvangskolen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.