Mange plejehjemsbeboere i Aarhus er uden reel indflydelse

Aarhus Kommune har svært ved at rekruttere folk til beboerråd og bestyrelser på plejehjemmene.

Artiklens øverste billede
På flere aarhusianske plejehjem er beboernes mulighed for indflydelse på hverdagen begrænset af, at få melder sig til beboer-pårørenderåd og afdelingsbestyrelser. Modelfoto: Adobe Stock
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Hvilke aktiviteter skal der være? Hvilken kost skal serveres? Skal der bruges penge på nye vinduer eller ny beplantning?

Det er spørgsmål som disse, beboere og pårørende på de aarhusianske plejehjem kan tage stilling til via afdelingsbestyrelser og beboer-pårørenderåd. Men på en stor del af kommunens plejehjem mangler man folk til at sidde på disse frivillige poster.

På minimum 11 plejehjem har man ikke et beboerråd, og på ni plejehjem står man uden en afdelingsbestyrelse. På fem er der hverken beboer-pårørenderåd og eller afdelingsbestyrelse. Det oplyser Aarhus Kommune på baggrund af en henvendelse fra Lokalavisen Aarhus. Tallene er dog ikke fyldestgørende, da kommunen mangler svar fra syv ud af de i alt 43 kommunale plejehjem.

At man på i alt 15 plejehjem mangler enten beboerråd eller afdelingsbestyrelse, undrer formanden for Ældrerådet i Aarhus Kommune, Jan Radzewicz:

»Det er noget sjusk. Simpelthen. Det undrer mig meget, at man ikke har styr på det. Hvis ingen melder sig, så kan man bede centerrådene, det der førhen hed brugerråd, på lokalcentrene om at stille op, og i sidste ende kan rådmanden udpege medlemmer til bestyrelserne,« siger Jan Radzewicz.

Er de pårørende ikke interesserede i at stille op?

»Det er lidt selvmodsigende. Hvis man vil de gamle det godt, så bør man jo stille op. Men der kan være mange ting, der spiller ind. Nogle pårørende bor meget langt fra plejehjemmet, andre er selv for dårlige til at påtage sig ansvaret,« siger Jan Radzewicz.

Hvilke konsekvenser har det på plejehjemmene, at man mangler disse råd og bestyrelser?

»Det betyder, at magten overgår til personalet og ledelsen. De gamle på plejehjemmene mister indflydelse på, hvordan hverdagen skal forme sig - det gælder både i form af underholdning og aktiviteter og vedligeholdelsen af deres bolig. Afdelingsbestyrelsen er jo en sikring af, at det går rigtigt til,« siger formanden for Ældrerådet.

På det nybyggede plejehjem Skovvang i det nordlige Aarhus er Benny Svinth formand for beboerrådet. Han kender ikke til, at der skulle være en afdelingsbestyrelse på stedet:

»Jeg ved ikke, om der er oprettet en, eller hvem der i givet fald sidder i den,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Han bekræfter, at det også på Skovvang, der blev indviet sidste forår, er svært at rekruttere folk til beboerrådet:

»Jeg tror, der er mange grunde til det. Det er ofte krævende i sig selv at være pårørende til en plejehjemsbeboer, mange bor langt væk og har ikke tid til at deltage i møderne, der ofte ligger i arbejdstiden, af hensyn til personalet. En anden grund kan være, at beboer-pårørenderådet ikke har nogen reel indflydelse og som følge heraf ikke bliver taget seriøst,« siger Benny Svinth og tilføjer:

»Det har tidligere været min oplevelse på plejehjemmet på Graham Bells Vej, nu har jeg større forhåbninger til den nye ledelse på det nye Skovvang.«

Ret men ingen pligt

Hans Henrik Edlund, der er professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, forklarer, at beboerne ifølge lov om almene boliger en gang hvert år har ret til at vælge en afdelingsbestyrelse.

»Består afdelingen udelukkende af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunen beslutte, at afdelingsbestyrelsen skal udpeges blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser,« forklarer Hans Henrik Edlund.

Skal kommunen ifølge loven udpege en bestyrelse?

»Hvis der ikke vælges en, der skal bestå af mindst tre medlemmer, kan kommunen beslutte at udpege en afdelingsbestyrelse, men det er ikke noget, der kan siges at gælde en pligt til,« lyder det fra professoren.

Lokalavisen Aarhus har trods gentagne forsøg fået afslag på et interview om emnet, i stedet har redaktionen måttet nøjes med følgende mailsvar fra Annette Secher, der er forvaltningschef for plejehjem i Aarhus Kommune:

»Opgørelsen skal ses som et her-og-nu-billede, da man på flere plejehjem har været forhindret i at afvikle valg til beboer- pårørenderådene og afdelingsbestyrelserne på grund af corona. Når det er sagt, er det velkendt, at det kan være vanskeligt at finde nok medlemmer til rådene og bestyrelserne på nogle plejehjem. Forklaringen kan være, at det ikke altid har været tydeligt, hvad man forpligtiger sig til, når man engagerer sig i et råd. Det vil vi gerne gøre mere enkelt og gennemskueligt.«

Hvad gør man for at afhjælpe det?

»Vi kigger blandt andet på, om vi kan samle beboer-pårørenderådene og afdelingsbestyrelserne til en samlet bestyrelse. Der er flere måder, vi sammen kan være med til at skabe en god hverdag og have et godt samarbejde på. Og jo mere tydelige vi er på, hvad opgaven i en samlet bestyrelse handler om, des bedre. Op til de enkelte valg sender vi invitationer til beboere og pårørende om valget og opfordrer til at stille op. Ved indflytning på plejehjemmene fortæller vi desuden beboerne og deres pårørende om rådene og bestyrelserne.«

Hvad betyder det for livet på plejehjemmet, når der ingen råd eller bestyrelse er?

»Det betyder færre aktiviteter og mindre liv på plejehjemmet. Derfor er det rigtig vigtigt med et godt samarbejde mellem plejehjem, beboere, pårørende og de frivillige kræfter. Plejehjemsbestyrelser er én af flere muligheder vi har, når vi samarbejder med beboere, familie og venner og frivillige om det gode hverdagsliv – derudover kan der være lokale husmøder med beboere og medarbejdere og samarbejde med frivillige. Derfor lægger vi mange kræfter i at gøre det så simpelt som muligt at engagere sig i livet på plejehjemmet – både for venner og familie, men også for andre engagerede i forhold til at bidrage til aktiviteter og fællesskaber.«

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke plejehjem der mangler råd og bestyrelser.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.