BRT er billigere og mere fleksibel, men her vinder letbanen

Letbane-tog har en større kapacitet og komfort, men teknikrådmand Steen Stavnsbo (KF) mener, at den noget billigere BRT-løsning opfylder de behov, der er i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Skal letbanen også køre til Brabrand? Det forventes at komme på byrådets dagsorden senere på året. Arkivfoto: Jens Dresling
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Når Aarhus Byråd senere i år skal diskutere, om letbanetogene også skal køre til Brabrand, kan en BRT-løsning godt gå hen at få en hovedrolle. Den højklassede kollektive transportform, der helt forsimplet kan forklares som et tog med gummihjul på asfalt, er et billigere alternativ til letbanen, hvilket især har begejstret Steen Stavnsbo (KF), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

»BRT er et klogt valg, hvis man gerne vil have mest muligt for pengene,« fortæller Steen Stavnsbo, der sammen med tidligere rådmand Bünyamin Simsek (V), byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) og tidligere byrådsmedlem Steen Bording Andersen (S) er en del af det midlertidige udvalg, som Aarhus Byråd har nedsat til at kigge på fremtidens kollektive trafik i Aarhus.

Mange eksperter, der har rådgivet os, siger, at hvis man skulle starte i dag, så vælger man BRT-løsninger til de behov, vi har i Aarhus.

Steen Stavnsbo (KF), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune

Siden sommer har de fire politikere undersøgt, hvordan den kollektive trafik i Aarhus kan optimeres frem mod 2040 for at få flere aarhusianere til at fravælge bilen. Et område, som prioriteres i Aarhus, hvor befolkningsvæksten er voksende, trængselsproblemerne i midtbyen ligeså, og hvor kommunen har en ambition om at reducere CO2-udledningen. I sidste uge kom udvalget med dets første anbefalinger, som blandt andet indeholder, at arbejdet med etape 2 af højklasset kollektiv trafik til Brabrand bør suppleres med analyser af en BRT-løsning.

»Vores letbane her i byen løser opgaven rigtig godt, men jeg må også konstatere, at den har nogle sårbarheder og har været meget dyr,« fortsætter rådmanden, som tidligere har været formand for Aarhus Letbanes bestyrelse.

Billigere løsning

Lige netop økonomien er særdeles vigtig i forhold til, hvad der skal vælges af kollektiv transport til Brabrand, mener Steen Stavnsbo, som påpeger, at coronapandemien og krigen i Ukraine tærer på kommunekassen. Han ønsker derfor ikke endnu en dyr letbanestrækning, og her får BRT en del plusser i rådmandens bog.

Det busbaserede transportsystem, der dog kører i dets egen vejbane, kræver nemlig ikke en ligeså indgribende ombygning af vejnettet med skinner og master, som en udvidelse af letbanen gør. Samtidig er en BRT-løsning noget mere fleksibel, hvis der sker uregelmæssigheder på strækningen, hvilket gør den mindre sårbar overfor aflysninger og forsinkelser.

Steen Stavnsbo (KF), rådmand for Teknikg og Miljø i Aarhus Kommune er positiv overfor en BRT-løsning til Brabrand, som er langt billigere end letbane. Arkivfoto: Mads Andreas Frost

»Den kører inde i sin egen bane, ligesom en letbane gør, men en BRT kan køre ud i trafikken, hvis der er behov for det. På den måde er den meget mere agil, end letbanetogene er,« fortæller Steen Stavnsbo og tilføjer:

»Mange eksperter, der har rådgivet os, siger, at hvis man skulle starte i dag, så vælger man BRT-løsninger til de behov, vi har i Aarhus.«

Det samme har man valgt i Aalborg, hvor landets første BRT-strækning åbner næste år. Her var det lige netop økonomien, som var afgørende for, at det blev en BRT-løsning i stedet for letbane. Det var dog ikke Aalborg Byråds eget ønske, men derimod resultatet af, at en nytiltrådt borgerlig regering i 2015 droppede at ville medfinansiere en letbane til rundt regnet 1,8 milliarder kroner i den nordjyske hovedby.

»I Aalborg var holdningen politisk, at man hellere ville have en letbane end BRT. Vi havde en udfordring med kapaciteten i den kollektive trafik, så da vi ikke kunne få en letbane, måtte vi i stedet gå med en BRT-løsning,« fortæller Jesper Schultz, der er projektleder i BRT-sekretariatet i Aalborg Kommune, til Lokalavisen Aarhus.

I modsætning til de knap to milliarder kroner, som det ville have kostet at få en letbane i Aalborg, er BRT-løsningen endt med at koste lige over en halv milliard kroner, oplyser projektlederen, der ikke ønsker at vurdere, om det ene kollektive transportsystem er bedre end det andet.

»Men hvis man ser på passagerkapacitet og rejsehastighed, må man bare sige, at letbanen kan mere, end en BRT-løsning kan. Hos os kan vi dække vores behov med BRT, men vi ville hellere have haft en letbane, som kan have klart flere passagerer med,« lyder det fra Jesper Schultz.

Letbanens fordele

Spørger man civilingeniør og trafikforsker Niels Melchior, der er ekstern lektor på Aalborg Universitet, så er det en anden faktor end passagerkapaciteten, der kan tale for, at en by skal vælge letbane fremfor BRT. Han henviser til udenlandske erfaringer, som viser, at en skinnebåren trafikløsning som letbanetog har en større passagermæssig effekt end en busbaseret løsning.

»Det handler om komfort. Det er mere behageligt at køre på skinner,« fortæller Niels Melchior til Lokalavisen Aarhus, men påpeger samtidig, at der ikke findes danske erfaringer på området.

Det er ikke ny viden for teknikrådmand Steen Stavnsbo (KF), at letbanen på nogle parametre vinder over en BRT-løsning, men han står stadigvæk fast ved, at han foretrækker det busbaserede system til Brabrand.

»Det kan godt være, at letbanen har mere komfort og kan transportere flere passagerer i en stamme, men jeg tror bare, at vi er et sted nu, hvor vi er nødt til at tænke endnu mere på økonomien. Det er jo den, der er afgørende for, om vi kan udbygge vores net. Det kan eksempelvis være en afstikker til Tilst,« fortæller rådmanden, der i øvrigt mener, at BRT-løsningen ikke får kapacitetsudfordringer i Aarhus:

»En BRT-løsning har hyppigere stop end letbanen. På den godt 11 kilometer lange bane i Aalborg har de et stop for hver 600 meter gennem byen. Jeg vil hellere have hyppigere afgange med høj pålidelighed, frem for at man kan transportere rigtig mange mennesker på en gang.«

»Pisk og gulerod«

Baggrunden for overhovedet at lave højklasset kollektiv trafik til Brabrand er at få flere folk til at fravælge bilen for at løse trængselsproblemerne i Aarhus. Kommunens egne tal viser, at antallet af bilejere i perioden 2009 til 2021 steg med 31 procent, og prognoserne taler kun for, at trængslen i fremtiden bliver værre og værre. Men trafikforsker Niels Melchior tror ikke på, at hverken mere letbane eller BRT vil hjælpe på det.

»Det argument holder ikke særlig langt. Det eneste, der virker, er restriktioner over for biltrafikken,« siger han og tilføjer:

»Man skal reducere antallet af parkeringspladser eller gøre det besværligt eller dyrere at køre i bil i Aarhus. Selve det at anlægge letbane eller en BRT-løsning vil ikke tiltrække særlig mange bilister.«

Sten Stavnsbo forventer dog ikke, at det er nødvendigt at indføre restriktioner for at få bilister til at benytte sig af kollektiv transport.

»Vi har også et punkt i udvalget, som vi kalder for pisk og gulerod. Jeg tror, at meget af pisken kommer af sig selv, fordi trængslen på vejene bliver værre og værre,« fortæller rådmanden, der ikke ønsker eksempelvis at indføre en bilfri midtby.

Det midlertidige udvalgs anbefalinger er på byrådets dagsorden denne uge. Går det hele efter planen, forventer Steen Stavnsbo, at alternativet med en BRT er en del af den VVM-undersøgelse, der kommer til sommer. Derefter skal strækningen til Brabrand debatteres i byrådet, og så er det forventningen, at der ligger en afgørelse sidst på året.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.