Borgmester og rådmand om havneudvidelse: »Vi har et sundt folkestyre«

Vi har en vigtig opgave foran os, lyder det fra borgmester og rådmand.

Artiklens øverste billede
Molslinjens nye terminal på Aarhus Havn. Foto: Casper Dalhoff

Afslutningen på en offentlig høring om havneudvidelsen har langt fra givet forvaltningen arbejdsro til at tygge sig gennem de flere end 1.700 høringssvar.

Partierne Nye Borgerlige, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er gået sammen om et beslutningsforslag, hvori de kræver, at der bliver udarbejdet alternativer til havneudvidelsen.

»Man kan ikke bebrejde Aarhus Havn for, at de ønsker at drive en forretning på bekostning af klima og miljø, men vi kan bebrejde de aarhusianske politikere for, at de ikke har set lyset og har tænkt det her for længe siden,« sagde Metin Aydin (RV) mandag til Lokalavisen Aarhus og fortsatte:

»Vi håber på, at det her kan være en mulighed for, at nogle politikere kan komme ud af en kattepine, når vi foreslår, at der skal laves en anden proces. Det kan få dem til at hoppe med om bord. Det håber jeg, at de gør,« siger han.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K), giver i en pressemeddelelse udtryk, at de er tilhængere af, at Aarhus Havn får mulighed for at udvide sine aktiviteter.

»Vi er tilhængere af, at Aarhus Havn også i fremtiden kan bidrage til vores velstand, udvikling og udfoldelsesmuligheder. Vi er også tilhængere af, at vi i Aarhus samarbejder om at finde de rigtige løsninger, der sikrer, at vi har øje på alle vores bys kvaliteter,« lyder det.

De to toppolitikere kalder debatten om en udvidelse af Aarhus Havn for »stor og levende.«

Fire partier i Aarhus Byråd kræver, at der bliver lavet alternative forslag til havneudvidelsen, der netop har været i offentlig høring. Illustration: Aarhus Kommune

Vil samle alle parter

»Mange markerer deres holdninger – både for og imod. Det er en virkelig god ting, for det er tegn på, at vi har et sundt folkestyre, og en aarhusiansk befolkning og erhvervsliv, der er engageret og går op i byens udvikling,« siger de i den fælles skrivelse.

I løbet af de næste måneder vil borgmester Bundsgaard og rådmand Stavnsbo invitere til to store borgerkonferencer, hvor alle er velkomne til at deltage og bidrage til en dialog om en mulig udvidelse af havnen.

»Det står helt klart for os, at vi de kommende måneder har en vigtig opgave foran os: Vi vil samle alle parter i debatten i en grundig og inddragende proces, hvor alle har mulighed for at komme til orde, hvor de svære dilemmaer vil komme på bordet – og hvor vi i fællesskab kan skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag,« lyder det.

»Det vigtige for os er, at vi skaber åbenhed og gennemsigtighed i de valg, som bliver taget. Om de dilemmaer, der bliver vægtet.«

Voldsomt at starte forfra

At Nye Borgerlige, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre ønsker alternativer til havneudvidelsen, bliver mødt med skepticisme hos den garvede V-politiker, Gert Bjerregaard.

»Jeg forstår på dem, at de ønsker at starte processen forfra igen. Det synes vi i Venstre umiddelbart virker voldsomt. Forløbet og processen har kørt i fire-fem år nu, og der er brugt rigtig mange ressourcer nu på den her havneudvidelse, både i tid og penge på sagen,« siger han.

Gert Bjerregaard pointerer også, at han synes, det er et spændende forslag fra de fire partier, der kræver alternativer til havneudvidelsen, men at Venstre fortsat hælder til en vis udvidelse af havnen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.