Landsretten har talt: Autistisk beboer blev holdt ulovligt indespærret på Kilebo

Vestre Landsret har talt: Aarhus Kommune er kendt skyldig i at have indespærret en autistisk beboer på bostedet Kilebo.

Dermed er der så småt sat et punktum for Kilebo-sagen, der begyndte at rulle i sommeren 2020, da Lokalavisen Aarhus afslørede omfattende omsorgssvigt på bostedet i Tilst - startende med en ung, autistisk beboer ved navn Sebastian, der blev udsat for vold og svigt.

Afsløringerne førte til en stribe af påbud og kritikpunkter fra Socialtilsyn Midt, og tilsynet afslørede ydermere, at beboere var blevet spærret inde af låste døre.

På den baggrund valgte tre par forældre til beboere at anklage Aarhus Kommune for frihedsberøvelse. Den ene sag blev behandlet ved byretten i midten af 2021, og Aarhus Kommune blev i første omgang frikendt.

Men forældrene ankede til Vestre Landsret, som nu har omstødt dommen og slået fast, at frihedsberøvelsen, der foregik flere gange i løbet af 2020, var ulovlig.

Advokat Tobias Stadarfeld Jensen fra Advokaterne Bonnez & Ziebe førte sagen for forældrene, og han kalder det en på f lere måder usædvanlig sag.

»Ikke mindst Aarhus Kommunes tilgang til sagen er bemærkelsesværdig. I retssalen ender kommunen reelt med at bede en person med et stærkt mentalt handicap føre bevis for at være frihedsberøvet. Vi kunne kun løfte bevisbyrden, fordi der findes et tilsyn, som holder opsyn med et bosted som Kilebo - og fordi det lykkedes at få personale i tale om sagen,« siger Tobias Stadarfeld Jensen til Århus Stiftstidende.

Det er ikke lykkedes Lokalavisen Aarhus at få et interview med familierne, der har rejst sager mod Aarhus Kommune.

Overvejer erstatningssag

Ifølge familiens advokat overvejer man nu, om der skal rejses erstatningssag eller rettes en henvendelse til politiet vedrørende en strafferetslig opfølgning på dommen.

Aarhus Kommune oplyser til Århus Stiftstidende, at den tager dommen til efterretning.

»Som det også fremgår af byrettens og landsrettens uenighed, er her tale om et lovgrundlag, der kan være vanskeligt - også for retsinstanserne - at udlægge. Som sådan er landsrettens afgørelser med til at skabe klarhed for kommunen om, hvordan loven skal fortolkes. Det hilser Aarhus Kommune velkomment,« forklarer centerchef Bente Brøgger fra Borgercenter Vest.

I 2020 ændrede kommunen den praksis omkring aflåsning af udedøre, som gav anledning til sagen.

Bosted blev splittet

Hele sagen med Kilebo startede med, da Lokalavisen kunne afsløre at en 23-årig mandlig beboer angiveligt var blevet udsat for vold begået af en medarbejder på bostedet.

Medarbejderen blev meldt til politiet, der dog lagde sagen ned i marts 2021 på grund af manglende beviser.

I mellemtiden kunne avisen afsløre flere alvorlige problemer på bostedet - heriblandt mange og voldsomme magtanvendelser, vold, beboere i udpræget mistrivsel, frustrerede pårørende og pressede ansatte.

Aarhus Kommune endte også med at politianmelde en støtteperson - en Securitas-vagt - for at tage kvælertag på en beboer i forbindelse med en magtanvendelse. Heller ikke i dette tilfælde blev der rejst en sag.

Kilebo-skandalen endte med, at kommunen ”rekonstruerede” bostedet ved at splitte det i to. Desuden sagde en af bostedets ledere op, mens en anden blev forflyttet.

Byrådet har siden afsat betydelige millionbeløb til voksenhandicap-området, da Kilebo hverken var den første eller sidste historie om alvorlige problemer på de aarhusianske bosteder.