260 GPS'er er i brug til 4.000 demente: »Svært at vurdere, om det er det rigtige leje«

Formand for pårørenderådet på plejehjemmet Skovvang undrer sig over, at man ikke bruger GPS eller anden teknologi i højere grad. Byrådspolitiker mener ikke, at alle med demens skal have GPS-sender på, men lægger vægt på plejepersonalets individuelle vurdering.

Artiklens øverste billede
Benny Svinth, formand for pårørenderådet på Skovvang, mener, at man bør bruge GPS og anden teknologi i højere grad. Foto: Louise N. Burmeister

Cirka 200 af plejehjemsbeboerne i Aarhus Kommune gør brug af en GPS-sender.

En lille kvadratisk dims på 6x4 cm, der kan stikkes i lommen eller bæres i en snor om halsen, og hvis signal kan spores af plejepersonalet.

Dermed kan situationer som de seneste to siden jul, hvor personer med demens er forsvundet fra aarhusianske plejehjem, undgås. I det ene tilfælde fandt en vaks politihund den 78-årige mand i et krat den følgende dag. Det andet tilfælde fik en tragisk udgang, da den 77-årige kvinde ikke overlevede to døgn i kulden.

På plejehjemmet Skovvang, der oplevede den seneste tragiske hændelse, sidder Benny Svinth som formand for pårørenderådet. Han undrer sig over, at man ikke i højere grad bruger GPS eller anden teknologi for at skabe et hjem for de demensramte, så de ikke føler sig indespærrede, men samtidig heller ikke forvilder sig væk.

»Jeg synes, at man burde bruge langt mere teknologi på plejehjemmene, når man ved, at der er mangel på personale. Det vil jo kunne aflaste personalet, hvis man ikke skulle rende rundt efter beboerne på de andre afdelinger og i værste fald udenfor,« siger Benny Svinth, hvis demensramte kone har boet på plejehjem siden 2018.

Først på Demenscentrum Aarhus på Graham Bells Vej og siden foråret 2021 på det nybyggede Skovvang, ligeledes i det nordlige Aarhus. Pårørendeformanden mener, at personalet på Skovvang gør alt, hvad de kan for at skabe trygge rammer og den bedst mulige hverdag for de demensramte, men at de er på en svær opgave.

»Personalet gør, hvad de kan, men der vil aldrig være ressourcer til at holde øje med de demensramte 24 timer i døgnet. Men fra politisk side kunne jeg godt tænke mig, at man tænkte lidt længere og brugte mere teknologi,« siger Benny Svinth, der tidligere, da hans kone stadig boede hjemme og var mere mobil, lånte en GPS hos Demenscentrum Aarhus.

Cirka 10 gange har den bevirket, at han har fundet sin kone igen, når hun efter en gåtur pludselig ikke har kunnet finde deres parcelhus i Skoleparken i Beder.

»Én gang var hun endt helt i Mårslet. En tre-fire kilometer væk. Så det var en stor tryghed for mig, at hun havde en GPS på sig.«

Hvor mange GPS-sendere, der er i brug på plejehjemmet Skovvang, som er specialiseret i at tage sig af beboere med demens, har Lokalavisen Aarhus ikke kunnet få oplyst. Ifølge Benny Svinth er brugen af GPS ikke en del af dagligdagen på stedet.

»Jeg kender ikke nogen, der bruger det. Jeg kan ikke afvise, at det bruges i enkelte tilfælde, men jeg har ikke hørt om det. Som jeg oplever det, er det ikke en del af dagligdagen derude. Man har sat sin lid til, at et nøglebrik-låsesystem ville være godt nok.«

Ikke til alle

Aarhus Kommune oplyser til Lokalavisen Aarhus, at man for øjeblikket har 260 GPS-alarmer i brug til demensramte borgere, heraf bruges cirka 80 procent på plejehjemmene. Ifølge Aarhus Kommunes Demensplan fra 2016 er der knap 4.000 aarhusianere, der lider af demens.

Susanne E. Larsen, der er viceplejehjemschef, Sundhed og Omsorg, forklarer, at Skovvang bruger teknologi på forskellige måder.

»Vi bruger en hel masse teknologi, men bare ikke til alle beboere. Vi tager udgangspunkt i, hvad den enkelte har behov for,« siger Susanne E. Larsen.

Hun nævner, at der på Skovvang blandt andet er mulighed for at bruge demensbrikker, som registrerer, når personen går gennem en dør, GPS’er, der kan følge personens færden og bevægelsessensorer, som kan registrere, når en person træder over et vist punkt.

I hvor høj grad anvendes teknologierne på Skovvang?


»Det kommer an på, hvor i forløbet beboeren er. Ved indflytning er det som regel nødvendigt at overvåge den demente særligt, men det er altid med en slutdato, så vi sikrer os, at vi ikke overvåger unødigt. Jeg kan ikke sige, hvor meget det bliver brugt, for det afhænger af borgergrundlaget og bliver vurderet fra beboer til beboer.«

Viceplejehjemschefen bekræfter, at der ikke er mange beboere på Skovvang, der bruger GPS.

»GPS bruges udelukkende til beboere, der er dørsøgende. Der er ikke ret mange, der bruger GPS på Skovvang, i forhold til hvor mange beboere der er, fordi de ofte er i en sen fase af sygdommen, hvor man er meget lidt mobil,« forklarer Susanne E. Larsen.

Svært at vurdere tallet

Anette Poulsen (S), der er formand for Sundhed- og Omsorgsudvalget i Aarhus Kommune, kan ikke vurdere, om de 260 GPS-sendere, der er i brug, er nok.

»Det er svært at sige, om det er det rigtige leje. Nogle mennesker med en demenssygdom vil jo aldrig gå omkring. Nogle af dem, der er ramt af demens, er så fysisk handicappede, at det ikke giver mening. Vi skal kigge på det enkelte menneske hver gang. Man skal jo heller ikke begynde at give alle med en demenssygdom en GPS på. Jeg har tillid til, at plejepersonalet ud fra en faglig vurdering kan afgøre, hvornår det er relevant,« siger Anette Poulsen.

De to episoder, der har været siden jul, kunne jo have været undgået med brug af GPS?

»Ja, de skulle da have haft GPS på, selvfølgelig skulle de det. Hvad der konkret er sket, ved jeg ikke.«

I har fået en forklaring på forløbene i udvalget, som I er tilfredse med?

»Vi har fået en forklaring, og forvaltningen, ledelsen og personalet er dybt ulykkelige over, at det kunne ske. Og det har jo givet anledning til flere tiltag med blandt andet at camouflere elevatoren og sætte yderligere dør-forsinkelse på.«

Så du mener ikke, at der skal yderligere brug af GPS eller anden teknologi til?

»Vi vil i udvalget følge det her område tæt, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at undgå, at borgere med demens forsvinder. Vi vil hele tiden tage det op og vurdere, om der skal yderligere teknologi til. Men vi kan nok aldrig få 100 procents garanti for, at det ikke vil ske igen,« siger Anette Poulsen, der har siddet i byrådet siden 2014 og er tidligere sygeplejerske og områdechef på ældreområdet i Aarhus Kommune.

Hun understreger, at det er vigtigt med en individuel tilgang og at have faste procedurer.

«Det er vigtigt, at den enkelte borger får de hjælpemidler, der er tilpasset deres behov. Hvis man ellers er trafiksikker, så skal man jo have lov til at gå en tur. Man skal have faste procedurer, så GPS’er er ladet op og bliver brugt. Man skal være helt skarp på procedurer, for der kommer mange afløsere i ældreplejen,« siger Anette Poulsen og understreger, at emnet optager udvalget meget:

»Vi har også et ønske om at komme ud at se Skovvang, for det optager udvalget rigtig meget, at det bliver så sikkert som muligt.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.