Beskyt Aarhusbugten foreslår havneudvidelse mod Aarhus Ø

Foreningen Beskyt Aarhusbugten, der i lang tid har været helt imod havneudvidelsen, er nu klar med alternative forslag, som vil ændre udsigtsforholdene for Aarhus Ø. Det møder modstand hos fællesråd.

Artiklens øverste billede
Protestforeningen Beskyt Aarhusbugten har foreslået en alternativ udvidelse af Aarhus Havn mod Aarhus Ø i stedet for ved Tangkrogen. Modelfoto: Adobe Stock
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Hvad har størst betydning for foreningen Beskyt Aarhusbugten, når det handler om den store udvidelse af Aarhus Havn? Er det miljøbelastningen, eller er det udsigtsforholdene for de store rigmandsvillaer langs Strandvejen, hvor flere af foreningens medlemmer selv bor?

Ved begyndelsen af den offentlige høring svarede foreningens formand, Svend Erik Kristensen, at udvidelsen under ingen omstændigheder kunne komme på tale. Den ville nemlig være ødelæggende for både udsigten, naturen og for havmiljøet, sagde han dengang. Men her et par måneder efter har Beskyt Aarhusbugten tilsyneladende ikke helt den samme holdning. For i foreningens høringssvar er der tilføjet alternative forslag til en udvidelse, som fokuserer på at bygge havnen tættere på Aarhus Ø. Dermed undgår udvidelsen at påvirke udsigten for Strandvejens villaer, men der vil fortsat være en miljøpåvirkning.

»Vi har det sådan i foreningen, at hvis vi udelukkende argumenterer for, at en havneudvidelse slet ikke er nødvendig, så taber vi kampen. At tro, at vi overhovedet ikke får en havneudvidelse, er utopisk. En vis udvidelse får vi, og så må vi gøre den så skånsom som muligt,« fortæller Svend Erik Kristensen, der erkender, at foreningens alternative forslag også vil belaste miljøet ligesom det forslag, der lige nu er i offentlig høring.

»Selvfølgelig vil der også være en miljøbelastning ved vores forslag. Det vil da være fuldstændig selvmodsigende ikke at erkende det. Men det fremgår også af vores høringssvar, at vi vil have analyseret, om der overhovedet er behov for en udvidelse,« lyder det fra Beskyt Aarhusbugtens formand.

Stadigvæk imod

Derfor er det indledningsvise spørgsmål jo ret relevant - hvad har størst betydning?

»Jeg tror, det vægter nogenlunde lige højt, hvis jeg skal tale på foreningens vegne. Men det hører også med til den alternative løsning, at man ikke behøver at udvide tæt på Aarhus Ø. Man kan nøjes med kun at udvide containerterminalen, for det er den del, der er presset på plads. Det, som vi præsenterer i høringssvaret, skal forstås som et forslag til den maksimale udvidelse. Det skal ikke forstås som det, vi anbefaler,« lyder det fra Svend Erik Kristensen.

Sådan ser Beskyt Aarhusbugtens alternative forslag ud, som vil rykke Aarhus Havn tættere på Aarhus Ø. Illustration: Arkitekt Morten Schmidt for Beskyt Aarhusbugten

Beskyt Aarhusbugtens alternative forslag til udvidelsen vækker dog modstand hos Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer, hvor formand Jan Schrøder Christiansen er noget overrasket over at se et forslag, som flytter havnen endnu tættere på det område, hvor han bor.

»Det virker ikke gennemtænkt. Det virker lidt som om, at man bare vil flytte problemet mod Aarhus Ø uden at tænke over, at havnen så vil komme tættere på bebyggelse. Vi vil selvfølgelig protestere over det alternative forslag, ligesom de har gjort over det oprindelige forslag,« fortæller han.

Efterlyser perspektiv

Claus Hommelhoff, der selv bor på Aarhus Ø og står bag Lighthouse, er dog lidt mere åben overfor forslaget med at udvide havnen mod Aarhus Ø:

»Jeg synes ikke, at det skal være smålige hensyn til Aarhus Ø, der skal afgøre, hvorvidt havnen skal udvides eller ej. Aarhus Havn er så vigtig for Aarhus og hele Østjylland, så må det, om man mister sin udsigt fra Aarhus Ø eller inde fra Strandvejen, vige for, at vi får udvidelsen.«

Han gør det dog klart, at han selvfølgelig ikke kan tale for alle beboerne på Aarhus Ø, men han kan ikke se det store problem i, hvis havnen skulle komme tættere på, og han tror ikke, at det vil få færre til at flytte til området.

»Man er nødt til at sætte tingene i perspektiv, og vi vil stadigvæk fra Aarhus Ø have en fantastisk udsigt ud over vandet. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Så kan man jo sige: ”Ødelægger det udsigten, at man kigger ud på en havn, eller gør det udsigten bedre?” Jeg kan da godt lide at kigge ud på havnen fra min lejlighed,« fortæller han.

Er det godt eller skidt at have udsigt til havnen, spørger Claus Hommelhoff, der selv nyder at stå på toppen af Lighthouse, hvor han allerede i dag kan se containerskibe. Med Beskyt Aarhusbugtens alternative forslag til en udvidelse vil havnen komme endnu tættere på Aarhus Ø. Privatfoto.

Det er Aarhus Ø’s fællesrådsformand, Jan Schrøder Christiansen, slet ikke enig i, og han undrer sig en del over, at Beskyt Aarhusbugten ikke har inddraget fællesrådet i det alternative forslag.

»Jeg kan godt forstå deres bekymring omkring havneudvidelsen, men jeg synes, at det er mærkeligt, at de ikke har kontaktet os, før de udsender det alternative forslag. Det ville jeg i hvert fald have gjort, hvis jeg var dem, og så kunne vi have fundet en løsning sammen,« fortæller fællesrådsformanden, som nu også forventer at indsende et høringssvar.

System lagt ned

Det svar vil i så fald ligge i mængden af de usædvanligt mange af slagsen, som er blevet indsendt i forbindelse med den offentlige høring. I skrivende stund er der således tæt på 1.000 svar. I denne uge var der endda så meget tryk på Aarhus Kommunes høringsportal, at den var nede i to dage, hvilket har fået kommunen til at forlænge høringen til på fredag.

Svend Erik Kristensen fra Beskyt Aarhusbugten kan godt forstå, at Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer har interesse i protestforeningens alternative forslag, og han beklager, at fællesrådet ikke har været en del af udarbejdelsen.

»Hånden på hjertet, så har tanken ikke strejfet mig. Men det er helt oplagt at tale med dem. Det skal jo ikke ende med at være en kamp mellem den ene og den anden ende af byen. Det skal samle byen frem for at polarisere,«fortæller Svend Erik Kristensen, der håber, at de mange høringssvar vil betyde, at havneudvidelsen skal gentænkes.

»Og der vil det give god mening at inddrage flere parter,« fortæller han.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.