Dansk detail-gigant lukker butikker i Rusland
Torsdag morgen har Jysk besluttet at lukke 13 butikker i Rusland. Det sker som en direkte konsekvens af krigen i Ukraine.
Den store danske detailkoncern Jysk, der indgår i Lars Larsen Group, som har hovedkontor i Aarhus, trækker sig midlertidigt ud af Rusland. Derfor lukkes selskabets 13 butikker i landet med øjeblikkelig virkning og indtil videre.
Det oplyser Jysk-koncernens kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen til Finans.
»Vi har brugt de seneste dage på at få overblik over situationen og ikke mindst over for vores medarbejdere i Rusland. Vi har nu valgt at stoppe salget i Rusland indtil videre,« siger Rune Jungberg Pedersen, Jysk, til mediet.
Jysk har 3.100 butikker i 50 lande - heraf 86 i Ukraine, der er ramt af den russiske invasion.
Jysk er også aktiv i Rusland, hvor der siden ekspansionen på det marked i 2020 er åbnet 13 butikker - især omkring hovedstaden Moskva, hvor der nu er 200 ansatte.
ksa