Aarhusianske erhvervsgiganter er imod havneudvidelse: »Unik perle må ikke gå tabt«

Arla Foods og Salling Group er gået sammen i et høringssvar, hvor virksomhederne protesterer mod den markante udvidelse af Aarhus Havn. JYSK ønsker udvidelsen.

Artiklens øverste billede
Illustration af forslaget til den markante udvidelse af Aarhus Havn.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Skal Aarhus Havn fordobles med et areal på cirka 100 hektar i Aarhusbugten?

Debatten raser i øjeblikket, efter et lokalplanforslag om den massive havneudvidelse er sendt i høring. Næsten 300 høringssvar er der i skrivende stund sendt ind til kommunen - og i langt størstedelen bliver der argumenteret imod.

Det gør der også i et opsigtsvækkende et af slagsen fra Arla Foods og Salling Group. De to aarhusianske erhvervsgiganter anbefaler politikerne at stemme nej til udvidelse af Danmarks største erhvervshavn.

Årsagen er, at Arla og Salling frygter, at udvidelsen vil ødelægge byens unikke strandlinje.

»Det er vigtigt for erhvervslivet at kunne eksportere og modtage varer – men det er lige så vigtigt, at kunne tiltrække dygtige medarbejdere. Og et af de største aktiver, når det gælder tiltrækning af nye medarbejdere, er Aarhus’ nærhed til både skov og vand, som derfor er en kvalitet, vi som virksomheder ønsker at fastholde til gavn for vores arbejdspladser og engagement i byen i øvrigt. Aarhusbugten bruges hver dag af tusindvis af borgere og rigtig mange af vores ansatte. Strandlinjen og vandet fra Tangkrogen til Ballehage er en helt unik perle for vores by, som omtales og anerkendes af vores medarbejdere og nationale såvel som internationale kunder og samarbejdspartnere. Denne perle må ikke gå tabt på grund af en havneudvidelse,« skriver virksomhedernes direktører, Per Bank, Salling, og Peder Tuborgh, Arla, i høringssvaret.

Ja fra JYSK

Erhvervsbosserne foreslår i stedet at finde alternative løsninger på at imødekomme den voksende containeraktivitet.

Det kunne eksempelvis være at lave oplagringspladser langs motorvejen eller i industriområder, og at der samarbejdes med Grenå Havn, lyder det i høringssvaret.

»Vi vil derfor opfordre Aarhus Byråd til at stemme nej til den foreslåede havneudvidelse og i stedet nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus kommunes arealudvikling, erhvervslivet, Aarhus Havn, Grenå Havn og foreningen Beskyt Aarhusbugten. Denne gruppe vil rumme de forskellige interessefelter og have kompetencer indenfor arkitektur og havnedrift. Herved kan der findes en ny og bedre løsning.«

En af byens andre markante erhvervsvirksomheder, JYSK, har også indgivet høringssvar.

Her har piben en helt anden lyd. JYSK ønsker som en af de virksomheder, der får transporteret flest containere, at havneudvidelsen bliver en realitet.

»Vi oplever i stigende grad, at det bliver sværere for havnen at følge med vores behov, hvilket skaber udfordringer for vores drift (...) Hvis det ikke er muligt at transportere det nødvendige antal containere til Aarhus, kan vi blive nødsaget til at transportere flere containere til Hamborg og efterfølgende køre dem til Danmark, hvilket både medfører længere leveringstid og øget CO2-udledning,« argumenterer JYSK.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.