Se billederne: Frivillige samler vilde mængder ind i Aarhus - »Hvis vi giver op, så er der ikke mere et Ukraine«

Over hele det danske land er biler i carporte og cykler i skure blevet skiftet ud med stakkevis af poser med tøj og tæpper. Tre forskellige organisationer har opfordret danskerne til at stille plads til rådighed og samle penge og varme klæder ind. Når carporten eller garagen er fyldt op, bliver det hentet, sorteret, pakket og fragtet.

Det gælder også i Aarhus, hvor et lager i Hasselager bugner med donerede sager, der snart er på vej til den polsk/ukrainske grænse.

Kasser på lager

»Vi har været i gang siden lørdag,« fortæller Olya Zelentsova til Lokalavisen, mens hun bevæger sig rundt mellem en masse papkasser, der netop er blevet pakket.

Hun er født i Ukraine, men har de sidste seks år boet i Aarhus sammen med sin mand og deres børn. Hun viser rundt på lageret Kaffekapslen i Hasselager, der er blevet sponsoreret til det humanitære arbejde. Det samme er lagermedarbejdernes hjælp, al pakning, lastbil og chauffør.

Det er tydeligt, at hjælpen udefra berører Olya Zelentsova. Hendes hænder dirrer - og det er uanset, om hun taler om situationen i hjemlandet eller taknemmeligheden for sammenholdet i lokalområdet og på tværs af bygrænser:

»De første par dage, da alt startede, var alle chokerede. Men det er vigtigt at gøre sig nyttig. Og det bliver større og større,« siger hun og folder armene ud mod alle de mange kasser, som er omkring hende.

»Der er så mange, der rigtig gerne vil hjælpe med det, de har. Det betyder så meget for mig. Jeg mangler ord,« siger hun.

Donationer fra by til by

29 paller med varmt tøj, sko, tæpper, soveposer og en masse andet stod klar til at blive sorteret på lageret i Hasselager mandag. Det er blevet til 580 kasser med humanitær hjælp til flygtningene fra Ukraine. Og der kommer hele tiden mere ind ad døren:

»Mens vi taler, er der kommet seks sække mere. Det er helt fantastisk. En fyr fra Silkeborg kom i går aftes med en kæmpe trailer fuld af ting, som han ikke vidste, hvad han skulle gøre af,« fortæller Morten Grantzau, der er gift med Olya Zelentsova.

Ægteparret har haft travlt de seneste dage. Sammen med to andre familier i Aarhus har de stået for organiseringen af donationer. Udgangspunktet for deres indsamling har været i Beder og Tranbjerg, men bidragene er langt fra stoppet ved bygrænserne:

»Nogen er kommet fra Solbjerg, folk fra Hasselager er kørt hen til os, folk fra Malling, Odder, Silkeborg og så videre,« siger Morten Grantzau.

Overvældende hjælp

»Det startede med et opslag i en lille gruppe, dér hvor vi bor,« fortæller Olya Zelentsova, hvis naboer hurtigt troppede op på ægteparrets adresse for at hjælpe.

»Det er overvældende. Folk delte opslaget igen og igen. Jeg får rigtig mange beskeder, hvor folk vil hjælpe - du skal bare sige, hvor og hvornår, skriver de. Det er vigtigt for alle at bidrage lige nu,« siger hun og fortsætter:

»Søndag stod vi i carporten med vores naboer, og der kom bil efter bil. Der var trafikprop ved vores hus,« siger hun og tager sig til panden.

Hun lukker øjnene og siger stille på engelsk, at hun ikke kan græde mere.

»De ville hjælpe, give os et kram og fastelavnsboller. Der var solskin, der var jokes, der var tårer. Man kunne virkelig mærke støtten,« siger hun og holder en kort pause.

»For mig er det også vigtigt, at jeg kan se dem i øjnene, og de kan kigge på mig, der kommer fra Ukraine,« siger hun og åbner sine lyseblå øjne, der er røde i kanten - manglen på søvn og bekymringer har sat sine spor.

Familien i Ukraine

»Jeg har ikke hørt fra mine forældre i nogle dage nu. De har ingen strøm. De har en kælder, hvor de forhåbentlig kan gemme sig. De kan ikke komme i kontakt med hverken mig eller min bror,« fortæller Olya Zelentsova.

Hendes forældre bor i Melitopol i det østlige Ukraine, og broderen bor i landets tredjestørste by, Dnipro, der ligger sydøst for hovedstaden Kyiv.

»Jeg snakkede med ham helt kort. Han sagde, at der ikke er nogen, der flygter her,« siger hun og fortæller, at broderen blandt andet forsøger at skaffe medicin fra byens apoteker.

»Jeg har aldrig oplevet min bror på den her måde. Han skriver, at han er stolt af mig, og at han elsker mig. Vi er slet ikke vant til at sige sådan nogle ting til hinanden.«

Hun sætter også ord på den splittelse, som hun oplever indvendig:

»Som ukrainer føler jeg mig skyldig. Jeg er jo her, jeg kan sove i min seng med mit barn ved siden af mig, der har sit tøj, sin dyne, sin tandpasta. Mit barn kan ikke høre bomber og raketter og skal ikke sove i en bunker i flere dage.«

Hun rømmer sig og fortsætter:

»Hvis vi giver op, hvis Ukraine giver op, så er der ikke mere et Ukraine. Det er vigtigt, vi står sammen, og vi fortsætter så længe, som der er brug for det.«

En gren af ’Bevar Ukraine’

Der er tre frivillige organisationer, der hjælper under den ukrainske ambassade; ’Bevar Ukraine’, ’Hjælp Ukraine’ og ’Hjælp Ukraines Børn’ - og det er en af disse organisationer, som ægteparret og de andre frivillige arbejder under:

»’Bevar Ukraine’ er vi en underafdeling af, kan man sige. Vi er ikke officielt en del af den, men vi er associeret med dem, og vi bruger deres netværk. Vi gør det på den måde, fordi hvis vi startede vores egen organisation, ville vi ikke have reel chance for at få vores hjælp ind i Ukraine, da der skal være aftaler med grænseovergangene. Og de tilladelser har ’Bevar Ukraine’. Så de har sagt god for os, så det hele kan gå stærkt,« fortæller Morten Grantzau med hastig stemmeføring.

Man kan godt fornemme, at arbejdet har krævet hurtige fødder og massiv koordinering.

Den første lastbil kører mod den ukrainske grænse onsdag middag. Ifølge ægteparret er det ikke længere tøj, der er mest brug for:

»Nu har vi brug for telte, medicin og mad i forskellige afskygninger. Behovet ændrer sig i takt med at situationen udvikler sig,« siger Morten Grantzau, som afsluttende bemærkning.