Natalie samler ind til tusinder af nødstedte ukrainere: »Alle dem jeg elsker, befinder sig i Ukraine«

35-årige Natalie Litvinkovich fra Grenå valgte søndag at starte en indsamling til fordel for de mange nødstedte ukrainere i det lige nu krigshærgede Ukraine. Og indsamlingen har allerede mødt stor opbakning i lokalområdet på Djursland.

Artiklens øverste billede
Donationerne fra naboerne i Grenå er allerede ved at hobe sig op i Natalie Litvinkovich's garage. På billedet ses Natalies 12-årige datter (i midten) med to veninder få timer efter indsamlingen tog fart søndag formiddag. Privatfoto.

Siden Rusland i de tidlige morgentimer begyndte invasionen af Ukraine, har der løbende været meldinger om uhyrlige kamphandlinger og bombardementer i landet.

Den russiske invasion har allerede kostet mange menneskeliv – og krigen har samtidig bragt tusinder af ukrainere på flugt.

Ifølge de polske myndigheder har omkring 100.000 mennesker i løbet af weekenden krydset den polsk-ukrainske grænse.

I Grenå på Djursland har 35-årige Natalie Litvinkovich siden torsdag fulgt med i krigens rædsler med stor bekymring og frygt.

Hun bor i dag i Danmark med sin litauiske mand – sammen har de to børn. Her har de boet i snart 15 år.

Men det meste af hendes familie bor og befinder sig til gengæld stadig i det lige nu krigshærgede Ukraine.

Lørdag besluttede Natalie Litvinkovich sig for, at hun ikke længere ville se til, mens krigen raser i hjemlandet. Hun valgte derfor at starte en indsamling af humanitær hjælp til de mange ukrainere, der i øjeblikket lider stor nød. En indsamling, der sker i samarbejde med nødhjælpsorganisationen ”Bevar Ukraine”.

»Jeg kunne ikke bare sidde derhjemme og følge med i krigens udvikling i nyhederne uden at gøre noget ... det gjorde mig simpelthen så urolig og stresset. Både min far, min lillebror, mine bedsteforældre og gamle venner fra universitetet befinder sig stadig i Ukraine. Alle dem jeg elsker. Så jeg måtte simpelthen gøre noget. Derfor kontaktede jeg nødhjælpsorganisationen ”Bevar Ukraine”, som jeg kendte til i forvejen. Og eftersom de ikke havde nogen kontaktperson på Djursland, tilbød jeg straks min hjælp,« fortæller Natalie Litvinkovich til Lokalavisen.

Indsamlingen i lokalområdet har allerede mødt stor opbakning fra naboerne i Grenå.

»Jeg skrev et opslag i Facebook-gruppen ”8500 Grenå” søndag morgen, og min telefon har bimlet og bamlet konstant lige siden. Og naboerne er bare kommet styrtende med alle mulige ting. Alle vil heldigvis gerne bidrage til indsamlingen,« siger Natalie Litvinkovich, der både er taknemmelig og overvældet.

I skrivende stund er opslaget blevet kommenteret flittigt med adskillige positive tilbagemeldinger i Grenå-gruppen. Og store sække med varmt tøj, puder, dyner, luftmadrasser, håndklæder er da også allerede begyndt at hobe sig op i Natalie Litvinkovich garage.

I en alvorlig og svær tid bringer det et ellers stort smil frem hos Natalie Litvinkovich.

»Det er virkelig fantastisk med al den opbakning. Jeg havde måske regnet med, at det kun var andre herboende ukrainere, der ville hjælpe til – men danskerne ønsker bestemt også bidrage til indsamlingen,« fortæller Natalie Litvinkovich.

35-årige Natalie Litvinkovich har i samarbejde med nødhjælpsorganisationen "Bevar Ukraine" valgt at samle ind til de mange nødstedte ukrainere i det lige nu krigshærgede Ukraine. Privatfoto.

»Hvis ikke jeg havde gjort noget – hvis jeg bare havde siddet derhjemme uden at stille noget op – så var jeg nok endt ud i en stor depression … krig kan virkelig få én til at føle sig magtesløs. Men i Ukraine kæmper de jo. Alle gør hvad de kan. Derfor kunne jeg heller ikke bare se til,« understreger hun.

Lige nu arbejder Natalie Litvinkovich på at få godkendt sin indsamling af Indsamlingsnævnet.

Efter planen skal alle donationerne fragtes til den polsk-ukrainske grænse om et par dage.

Organisationen ”Bevar Ukraine” vil selv stå for fragten, tilføjer Natalie Litvinkovich. Og derefter vil det hele blive fordelt ud til de forskellige brændpunkter i Ukraine.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.