Russisk balletforestilling aflyses: Men rådmand kræver nu »klare retningslinjer«

Musikhuset Aarhus har aflyst mandagens balletforestilling med Den Russiske Nationalballet som en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.

Artiklens øverste billede
Den Russiske Nationalballet kommer dermed ikke til at optræde med den verdensberømte ballet ”Svanesøen” af Peter Tjajkovskij i Aarhus.  Det kunne Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune meddele i en pressemeddelelse ifølge Jyllands-Posten lørdag eftermiddag. Foto: Christian Lykking
Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Forestillingen er aflyst.

Den Russiske Nationalballet kommer dermed ikke til at optræde med den verdensberømte ballet ”Svanesøen” af Peter Tjajkovskij i Aarhus.

Det kunne Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune meddele i en pressemeddelelse ifølge Jyllands-Posten lørdag eftermiddag.

Musikhuset Aarhus har »efter pres fra kulturministeren«, Ane Halsboe-Jørgensen (S), indgået en aftale med arrangørerne bag nationalballettens danmarksturné om at aflyse forestillingen, som ellers skulle have fundet sted mandag.

I kommunens pressemeddelelse fremgår det, at Aarhus Kommunes rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad Ahmad (R), har taget Ane Halsboe-Jørgensens opfordring om at aflyse til efterretning.

»Jeg er glad for, at det er lykkedes at indgå en aftale. Det er afgørende for mig, at vi kraftigt tager afstand fra det russiske overgreb mod Ukraine,« siger Rabih Azad Ahmad bl.a. i pressemeddelelsen.

Kulturminister med kraftig opfordring

Lørdag formiddag kom Ane Halsboe-Jørgensen ganske rigtigt med en kraftig opfordring til Musikhuset Aarhus om at aflyse mandagens forestilling med Den Russiske Nationalballet – ligesom kulturministeren opfordrede en lang række koncertsteder herhjemme til nu at forholde sig kritisk til, hvilke artister man ønsker at lægge navn til.

»Jeg mener ikke, at nationalballetten fra Rusland bør optræde på dansk jord i en situation, hvor Rusland har angrebet et frit demokratisk land,« udtalte Ane Halsboe-Jørgensen bl.a. ifølge Ekstra Bladet til Ritzau.

»Jeg kan ikke pålægge Musikhuset at aflyse forestillingen. Men det er klart min holdning, at den slags arrangementer ikke bør foregå i den nuværende situation,« tilføjede kulturministeren.

»Uholdbart« at udsende instrukser via pressen

Ifølge den aarhusianske rådmand Rabih Azad Ahmad bør regeringen dog fremover i første omgang sikre sig den nødvendige lovhjemmel, hvis aflysningerne skal fortsætte.

Han kalder det samtidig uholdbart, at kulturministeren på sin vis udsendte instrukser gennem pressen lørdag formiddag.

»Jeg er enig i, at vi skal sige fra over for Rusland. Men vi har behov for, at der kommer klare retningslinjer,« siger Rabih Azad Ahmad i pressemeddelelsen.

»Det kan ikke være rimeligt, at 98 kommuner og endnu flere kulturhuse skal foretage individuelle vurderinger af, hvilke forestillinger der skal sanktioneres,« siger rådmanden.

af

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.