Kendt Aarhus-par bag nyt vielsesritual

Giftelystne aarhusianere kan fremover få en poetisk oplevelse, hvis de vælger en borgerlig vielse. Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig har sammen skrevet et nyt vielsesritual som alternativ til det eksisterende.

Artiklens øverste billede
Rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad inviterede Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig på Rådhuset for at markere parrets nye vielsesritual til Aarhus Kommune. Foto: Jakob Mark.

Sommetider anvender kommunen et lidt gammeldags og støvet sprog, som ikke er tidssvarende – og slet ikke ved en festlig lejlighed som et bryllup. Det bliver der nu ændret på. Aarhus-parret Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig har i fællesskab forfattet et nyt vielsesritual til Aarhus Kommune, hvor omdrejningspunktet er det, som en vielse handler om: Kærlighed.

»Jeg er enormt glad for, at Aarhus får et nyt vielsesritual. Jeg har ofte fornøjelsen af at vie glade, forelskede mennesker, og så kan det godt virke lidt underligt at bruge nogle ord og vendinger, der ligger forkert i munden. Både Renée og Thomas personificerer Aarhus og har gennem årene skrevet og fortalt åbent om deres egen kærlighed. Derfor er jeg enormt taknemmelig over, at de har påtaget sig opgaven,« siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (RV) i en pressemeddelelse.

Det er aarhusianerne selv, der har peget på parret som forfattere. Både på Dokk1 og på kommunens hjemmeside kunne borgerne svare på spørgsmålet: Hvilken aarhusianer, synes du, skal skrive et nyt vielsesritual til byen? Navnene Helmig og Toft Simonsen dukkede op igen og igen, og derfor var det oplagt at spørge parret, om de i fællesskab ville skrive et nyt ritual.

»Vi var meget beærede over, at aarhusianerne pegede på os, og gik til opgaven med stor ydmyghed. Vi har aldrig før været “på arbejde” sammen. Det førte til mange, lange samtaler om, hvilke værdier vi, hver især, synes lægger til grund for et godt ægteskab, og det var faktisk både sjovt og lærerigt, fortæller Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig.

Ideen om et poetisk ritual er lånt fra Lyngby-Taarbæk Kommune, som fik den afdøde digter Benny Andersen til at skrive et vielsesritual. I øvrigt en tekst, som parret selv har oplevet, da de sidste år deltog ved et bryllup i Lyngby-Taarbæk.

Aarhusianerne får mulighed for at blive viet med den poetiske tekst allerede fra i næste uge.



Ritualet kan læses her:

Kære Brudepar,

Først vil jeg byde jer og jeres gæster hjerteligt velkommen her i vielseslokalet på Aarhus Rådhus.

I har i dag valgt at indgå ægteskab.

Der ligger helt sikkert mange tanker og ikke mindst stor kærlighed til grund for det valg.

Det væsentlige er, at det ER et valg.

Kærligheden er et valg.

At elske et andet menneske og at blive elsket er en af de største gaver, livet byder på.

På samme tid er det at elske et stort stykke arbejde, for i hjertet findes alle årstider.

I dag er en glædens dag, en festdag, fordi det er dén dag, hvor I to lover hinanden at holde ud og holde fast.

Lover hinanden at elske og ære.

Lover hinanden at lytte og lindre – lover hinanden hinanden!

Med ønsket om, at I må vælge kærligheden igen og igen hver eneste dag, resten af jeres liv, vil jeg nu bede jer bekræfte, at I her giver hinanden jeres ja.

Og med de ord vil jeg nu gå over til det mere formelle vielsesritual.



ksa

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.