Byrådspolitiker har selv sårbart barn: »Det er benhårdt at være i og frygteligt, hvis skolen ikke lytter«

Eva Borchorst Mejnertz (A) kender systemet både som byrådspolitiker og mor en til datter, der er i gang med at blive udredt for en diagnose. Hun betegner sig selv som ressourcestærk, men er meget bekymret for de forældre, der ikke har overskuddet til at kæmpe deres børns sag.

Artiklens øverste billede

Tingene skal helst foregå på en bestemt måde og i en bestemt rækkefølge. Der er mange regler, og det er svært at komme ud af døren om morgenen. Hele verden bryder sammen, hvis reglerne ikke følges.

Eva Borchorst Mejnertz, der sidder i byrådet for Socialdemokratiet, har en datter, der kæmper med psykisk sårbarhed.

Lokalavisen Aarhus har gennem de seneste uger skrevet om et stigende pres på Aarhus Kommunes indsats for børn, der mistrives i daginstitution og skole. Indsatsen, der hedder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), har oplevet en tredobling af antal henvendelser fra skolerne gennem de seneste fem år. Det har presset området voldsomt og skabt lange ventetider.

Eva Borchorst Mejnertzs familie er en del af statistikken. De kom hurtigt igennem til PPR, men måtte vente syv måneder på en videre behandling hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA). Et forløb, der nu er i gang.

Men andre forældre er ikke så heldige og må kæmpe med overhovedet at komme igennem til skolen, der formelt skal stå for at lave en henvendelse til PPR.

»Det berører mig meget som politiker, når jeg hører om forældre, der må kæmpe en voldsom kamp med systemet for overhovedet at få adgang til PPR. Forældrene er de primære omsorgspersoner, og dem skal vi lytte til. Det er benhårdt at være i som forældre, når ens børn ikke trives - og ekstra hårdt, hvis skolen ikke lytter.«

For Eva Borchorst Mejnertz har hendes datters udfordringer været medvirkende til, at politikeren har taget to års orlov fra sit arbejde som gymnasielærer, og at hun i dag arbejder på deltid.

»Vi er en ressourcestærk familie, der har kunnet klare økonomisk, at jeg er gået ned i tid. Vi har også et stærkt netværk og har haft overskuddet til selv at søge mange informationer om vores barns udfordringer. Jeg er dybt bekymret for de familier, der ikke er lige så privilegerede, men måske mister deres arbejde, fordi man pludselig ikke kan få børnene i skole, eller er nødt til at hente dem i tide og utide.«

En, der bliver overset

Byrådspolitikerens datter er en af de piger, som ofte bliver overset i en klasse, fordi hun gemmer sig og er god til at signalere udadtil, at alting er i orden. Det er primært på hjemmefronten, at ’verden bryder sammen’.

»Når hun ikke ’er på arbejde’, så kommer reaktionerne. Vi mistænker, at det er ADHD i en indadvendt version. Hun er højintelligent og god til at maskere de ting, der er i vejen. Man skal være trænet for at spotte det, når hun er ude blandt andre mennesker,« forklarer Eva Borchorst Mejnertz.

Forleden kunne Danmarks Radio fortælle, at flere og flere danske familier har valgt at betale adskillige tusinde kroner for udredning i et privat tilbud, fordi ventetiden i det offentlige er for lang.

I de syv måneders ventetid, som politikerens familie fik at vide, at der var på et forløb hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, overvejede de også at søge et privat tilbud, som en del af behandlingsgarantien. Men de fravalgte det.

»Vi blev kraftigt frarådet det af både skolen, psykologer og vores netværk. Vi fik en fornemmelse af, at det kunne have betydning for det videre forløb, hvis vi ikke var en del af det offentlige system fra begyndelsen.«

Men hun forstår også godt, at forældre, hvis børn måske taler om selvmord, ikke oplever, at de har tid eller overskud til at vente.

»Det er en frygtelig situation at stå i som forældre. Vi skal som samfund være langt bedre til at reagere i den her helt tidlige fase. Ellers risikerer vi, at børnene skal bøvle med det resten af deres liv,« siger hun.

Hun har tidligere i sit byrådspolitiske arbejde forsøgt at dykke nærmere ned i, hvad der ligger til grund for den stigende mistrivsel. Og pilen har peget på folkeskolereformens længere skoledage, stigende skærmtid og sociale medier.

»Det er virkelig en bombe under samfundet, at så mange unge i dag mistrives og får diagnoser. Og det er helt afgørende, at vi finder ud af, hvad der er på spil. For skolegangen og skolelivet i dag er bare noget helt andet end for 30 år siden.«

Et anderledes liv

I dag lever familien Borchorst Mejnertz et noget anderledes familieliv end det, byrådspolitikeren havde forestillet sig.

»Det handler om, at hele familien måske ikke spiser sammen hver aften, og at man ikke altid tager på ferie sammen. Vi har måttet gå bort fra den forestilling, vi havde om, hvordan familielivet skulle være.«

At leve med psykisk sårbarhed påvirker ikke blot den enkelte, men i høj grad også eventuelle søskende. Familien har fra systemets side endnu ingen værktøjer fået til at håndtere hverdagen, men har selv opsøgt viden.

»Vi har læst rigtig meget op på det, og vi har brugt vores netværk og familie. Familiecentret ved Aarhus Kommune har også tilbudt os hjælp, men vi har indtil videre været tilbageholdende med at tage imod den, fordi vi endnu ikke har en fastlagt diagnose for vores datter.«

I slutningen af marts skal forældrene til en samtale hos BUA, hvor eksperterne muligvis er klar til at give deres bud på, hvad datteren lider af.

»Vi øjner lys for enden af tunnellen. Det vil betyde meget at få vished for, hvad der er på spil for vores datter, og det vil betyde, at vi kan hjælpe hende endnu bedre. Men vi er jo nok et af de bedre eksempler. Jeg synes, det er meget foruroligende for de familier, der ikke får den hjælp og støtte, de skal have.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.