Skærmens skyggesider og en drøm i Aarhus: Egå har fået en ny præst

Siden midt december har den hvide 80’er-villa bag sognegården i Egå haft en ny beboer på matriklen. Hun hedder Gunilla Nygaard Knudsen og er byens nye sognepræst. Lokalavisen Aarhus har taget en snak med hende; den skulle have været forholdsvis kort. Det blev den ikke…

En sydsjællandsk jyde

Når 34-årige Gunilla Nygaard Knudsen taler, afslører hun sig selv som tilflytter. Eller i hvert fald som barn af forældre, der ikke er fra Jylland. Enkelte ord trækker hun på, mens andre klinger af Aarhus. Hun griner hjerteligt, da hun bliver gjort opmærksom på det:

»Ja, nogle gange kommer der sydsjællandske ord ind over. Jeg er påvirket fra min tid i Karrebæksminde. Man hakker i Sydsjælland,« siger hun og bruger ordet ’irriterende’ som eksempel, hvor der er mindst tre e’er i næstsidste stavelse.

»Min far er fra Næstved, og min mor er fra Københavnsområdet. Jeg er født i Karrebæksminde, og så flyttede vi til Mariager, da jeg var 12. Derfra tog jeg til Randers og så til Aarhus som 20-årig for at studere teologi.«

Drømmen lå i Aarhus

Gunilla Nygaard Knudsen trådte ud ad Aarhus Universitet med et diplom i hånden i 2018. Siden da har hun arbejdet som konstitueret sognepræst og som kommunikationsleder i den folkekirkelige organisation Folkekirkens Familiestøtte. Indtil hun søgte sognepræstestillingen i Egå:

»Min drøm var at lande i eller ved Aarhus, for jeg er meget glad for byen. Og så kendte jeg lidt til Egå inden. Det er et fuldstændig fantastisk, dynamisk sted. Der er er højt til loftet, og man vil gerne både skabe nyt og bevare ting. En landsby med bymentalitet, hvor der er mange muligheder og et tæt og godt forhold til kirken. Jeg føler mig heldig, jeg har fået jobbet.«

Uudtalte forventninger

»Jeg gik ikke ind i teologien for at blive præst,« svarer hun ærligt, da spørgsmålet falder på vejen ind i præstelivet.

»Jeg gjorde det, fordi jeg var meget optaget af eksistentielle spørgsmål. Det var jeg også som barn og teenager. Jeg havde brug for at undersøge spørgsmål og sætte dem i historisk og filosofisk sammenhæng. Men også ind i hele det kristne tankegods, der er. Så det var den nysgerrighed, jeg gik til teologien med,« fortæller Gunilla Nygaard Knudsen og fortsætter:

»Selve præsterollen skulle jeg finde min vej ind i. Fordi der er nogle forventninger til, hvordan en præst er. Og det er også rart faktisk. Samtidig skal man have sin egen person med ind i det. Du bærer både på noget tradition og på nogle forventninger, der er lidt uudtalte.«

Hvad er det for nogle uudtalte forventninger?
»Man træder ind i stærke traditioner i kirkerummet. Og det skal man bære og forene, og samtidig skal man lytte til, hvad der bliver kaldt på af det moderne menneske. Jeg har været meget optaget af at forene de ting. At have respekt for det der var og er og være nærværende samtidig. Det er spændende og giver en spænding at stå i.«

Kedelig på papir

Samtalen foregår over telefonen og falder som perler på en snor. Gunilla Nygaard Knudsen taler med en ro i stemmen, der må passe godt til et rungende kirkerum. Samtidigt griner hun varmt og ofte - selvironien er der ikke noget galt med.

Dét bliver tydeligt, da snakken ledes hen på den pressemeddelelse, der blev sendt ud for nogle dage siden. Her blev Gunilla Nygaard Knudsen præsenteret som Egås nye præst, men rulleskøjter spillede også en ret stor rolle.

Hvad er det med de rulleskøjter?
»Altså, det er rigtig nok - jeg har ikke rulleskøjter, men jeg vil gerne,« siger hun og griner lidt tøvende, inden hun fortsætter:

»Jeg er bare rigtig kedelig på papir. Jeg kan lide mine venner, min familie, se tv-serier, teologien og filosofien. Og så elsker jeg mit arbejde. Jeg er ikke et af de mennesker, der siger, at jeg elsker at rejse, at sy eller kajakke. Derfor skrev jeg det med rulleskøjterne... For jeg lyder så kedelig.«

Hendes påstand om at være ’kedelig på papir’ møder modstand i den anden ende af røret. Til gengæld er hun besværlig at interviewe. For hun er sådan en, man gerne vil blive ved med at plukke en høne eller to med. Eller stille alverdens spørgsmål, fordi de bliver mødt med interesse. Det er begrænsningens kunst.

Skærmens skyggesider

En af de ting, som Gunilla Nygaard Knudsen vægter tungt, da der spørges ind til hendes opgave i kirken, er skyggesiden ved online-livet, som hun har lavet speciale i.

»Der er en tendens til, at ting kun findes, hvis det vises på sociale medier.«

Hun taler om ensomhed, der præger unge i voldsom grad i dag, og påtaler de sociale medier, som mulig årsag:

»Perfekthedskultur, ensomhed, rodløshed, det skal kirken kunne tale ind i. For det er noget, vi som samfund ikke helt har blik for. At der måske hviler en grundlæggende ensomhed, en utilstrækkelighed, hvis livet på sociale medier ikke er værd at leve. Denne del er jeg nysgerrig på at belyse.«