Et års ventetid: »Det er så hårdt at se sit barn kæmpe sådan«

Aarhus Kommune drukner i antal henvendelser om børn og unge, der mistrives i skolen. Det mærker Scarlett Hjortshøj, der nu har ventet et år på at få hjælp til sin ni-årige søn, som kæmper med indlæringsvanskeligheder og mobning.

Artiklens øverste billede
Scarlett Hjortshøj har i et år ventet på hjælp til sin søn, Oscar. Foto: Jonas Wrede Hansen

I det seneste år har Scarlett Hjortshøj kunnet se, hvordan hendes ni-årige søn har fået det værre og værre.

Hver dag spørger han, om han må blive hjemme fra skole. Han klager over ondt i maven, han vil ikke i seng om aftenen, og når han kommer hjem fra skolen, har det været endnu en »lortedag«.

Desperationen vokser hos hans mor.

»Det er så hårdt at se sit barn kæmpe sådan og føle, at ingen tager det alvorligt,« siger Scarlett Hjortshøj.

Lokalavisen Aarhus har via en aktindsigt kunnet afsløre, at antallet af henvendelser til Aarhus Kommunes PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er steget eksplosivt. I løbet af de seneste fem år er der sket en tredobling i antallet af skoleelever, der har brug for ekstra hjælp.

Jeg er frygtelig nervøs for, at han nu bliver tabt i systemet

Scarlett Hjortshøj

Efterspørgslen lægger et stort pres på PPR-afdelingen i kommunen, og det fører til ventetid for de berørte børn og unge.

»Vi arbejder så hurtigt vi kan, men vi er nødt til at prioritere, og det kan betyde ventetid. Og det kan betyde, at mistrivslen udvikler sig i negativ retning,« lød det fra chefen for PPR i Aarhus Kommune, Helle Mølgaard til Lokalavisen Aarhus, da avisen offentliggjorde de kraftigt stigende tal.

Præcis hvor længe forældre og børn i mistrivsel må vente på en reaktion fra systemet, kunne kommunen dog ikke svare på.

Aflyses igen og igen

For Scarlett Hjortshøj har ventetiden nu varet i et år.

I februar 2021 bad hun på skolen om en udredning via PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Siden da har hun stået på venteliste, og møder, som hun har været indkaldt til, er gang på gang blevet aflyst.

»Der sker ikke noget, og jeg bliver bare mere og mere frustreret.«

Hendes søn, Oscar, går i 3. klasse på Katrinebjergskolen. Han har endnu ikke lært at læse, og moderen mistænker, at han lider af ordblindhed. Derudover er han udsat for grov mobning, der gør, at han har mistet al lyst til at komme i skole.

”Han har ikke fået de hjælpemidler, han skal have. Jeg synes ikke, det er rimeligt. Han har indlæringsvanskeligheder, og jeg er frygtelig nervøs for, at han nu bliver tabt i systemet,« forklarer Scarlett Hjortshøj.

Først for nylig har hun hørt fra en pædagog på skolen, at hun godt havde set, at drengen mistrives.

»Jeg havde bare lyst til at råbe; ”Men hvad gør I så ved det?” Det er så frustrerende som mor at opleve, at der ingenting sker,« lyder det fra Scarlett Hjortshøj.

Hårdt og frustrerende

Hun er indkaldt til endnu et møde den 21. februar, men forhåbningerne er meget små efter et års venten.

»Jeg forventer ingenting. Vi har været til så mange møder uden resultat. De ting, jeg selv forsøger at sætte i gang, bliver der ikke taget imod. Skolen tænker kun i kasser, og der er gået inflation i at give diagnoser i stedet for at se det enkelte barn. De ser ikke mennesket inde bag, men er kun opsat på at sætte det i en kasse med et mærkat på. Jeg savner, at man prøver at forstå det enkelte barn - både i skolen og i systemet,« forklarer Scarlett Hjortshøj, der kender til mange andre forældre, der også venter på PPR.

»Det er så hårdt og frustrerende. De her små mennesker bliver måske de næste patienter i socialpsykiatrien, og det gør mig så bange. Systemet er nødt til at reagere tidligere,« siger Scarlett Hjortshøj og tilføjer:

»Vi har bare brug for, at der kommer ro på Oscar, og at han føler, at der bliver lyttet til ham.«

Eksperter tordner mod ventelister

Hvis politikerne ikke vil stå med stor, uoverskuelige problemer i fremtiden, så skal de gøre noget ved de lange ventelister til hjælp, som aarhusianske børn i mistrivsel bliver udsat for.

Sådan lyder det entydige budskab fra to eksperter i børn og unges følelsesliv.

»Det er enormt afgørende, at man sætter ind med hjælp hurtigt,« forklarer Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning.

De her små mennesker bliver måske de næste patienter i socialpsykiatrien, og det gør mig så bange. Systemet er nødt til at reagere tidligere

Scarlett Hjortshøj

Da hun hører, at Scarlett Hjortshøj og hendes søn nu har ventet et år på at få hjælp, er reaktionen umiddelbar:

»Jamen, det er noget bras. Det kan simpelthen ikke siges nok. På godt dansk så er det virkelig noget værre lort. Det kan i høj grad forværre situationen, hvis man ikke får hjælp. Kan de her ting tages i opløbet, så kan man virkelig opnå meget, når vi har at gøre med unge,« siger Noemi Katznelson og uddyber, hvorfor det er så afgørende:

»Du kan ikke have en timeout på et år, hvis du går i skolen eller gymnasiet. Så er det år gået, og du får fornemmelsen af at være hægtet helt af. Bare tre måneder er svært. Dine sociale relationer løber videre, og der er en masse fagligt, der skal indhentes.«

Samme advarsel lyder fra Lone Fjorback, speciallæge i psykiatri ved Aarhus Universitet og centerchef på Dansk Center for Mindfulness.

»Det er jo helt vildt. Det er da ikke sådan et samfund, vi skal have. Vi skal gøre alt, vi kan for at passe på vores børn og unge. Mistrivsel kan have en negativ indvirkning på resten af livet. Derfor er det så vigtigt at få gjort noget ved.«

Indfør mental træning

Både Noemi Katznelson og Lone Fjorback fastslår, at der ikke findes én simpel forklaring på, hvorfor børn og unge får det sværere mentalt. Det er et sammensurium af mange ting, lyder analysen, men travlhed og usikkerhed er faktorer, der går igen.

Men ifølge Lone Fjorback er løsningen åbenlys. Ligesom vi i mange år har været fokuserede på, at motion er vigtigt for velvære, så skal der nu også fokus på mental træning.

»Der er bred videnskabelig enighed om og dokumentation for, at mindfulness virker bedst mod mistrivsel,« siger speciallægen, der med statslig støtte i flere år har uddannet lærere og pædagoger i mindfulness - heriblandt på en aarhusiansk institution med børn med svær ADHD og autisme.

»Det har givet gode resultater, har en dokumenteret effekt og er billigt. Så det er bare at komme i gang,« siger hun.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.