Politikere var på havnebesigtigelse: »Der er nogle åbenlyst farlige steder«

Politikere og embedsmænd kunne på en sikkerhedsvandring ved selvsyn konstatere flere steder ved havnen, hvor man kan ryge direkte i det iskolde vand.

Artiklens øverste billede
Steen Stavnsbo (K), Gert Bjerregaard (V) og Jacob Bundsgaard (S) besigtiger ét af de steder nær Navitas, som ifølge Østjyllands Brandvæsen er farligt. Foto: Danni Paulsen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

»Havde vi haft termiske kameraer på denne side, så havde Peter Burns måske været i live i dag. Det er selvfølgelig spekulativt, men det er tydeligt, at her er der brug for mere sikkerhed.«

Teknik og Miljø-rådmand Steen Stavnsbo (K) kigger ned mod det iskolde og mørke havnevand tæt på det sted, hvor den 29-årige Peter Burns, havnens seneste offer, blev fundet livløs efter seks ugers forsvinden.

På hjørnet af Inge Lehmanns Gade og Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø er der intet, der advarer en lidt uopmærksom fodgænger om det to meters fald direkte ned i bassin 5, der er forude, og det kan meget vel være her, at den irske kok faldt i.

Redning fremfor eftersøgning

Rådmanden er tirsdag aften på sikkerhedsvandring sammen med sine embedsmænd, brandvæsnet, borgmester Jacob Bundsgaard (S) samt Jesper Kjeldsen (S) og Gert Bjerregaard (V) fra Teknisk Udvalg.

»Inden for et minut i det her vand er du bevidstløs,« lyder det fra beredskabsdirektør for Østjyllands Brandvæsen, Kasper Sønderdahl, der guider forsamlingen og udpeger de særligt farlige steder.

Det er især ved havnefrontens forskellige indhak fra Dokk1 til Aarhus Ø, at han ser en risiko for, at man uforvarende kan ryge i - særligt hvor der er direkte fald og dårlig belysning.

»De her hjørner er oplagte til mere sikkerhed. Nogle steder kalder på hegn - andre på kameraer. Kameraerne giver os en reel chance for at redde liv,« forklarer beredskabsdirektøren, som klart anbefaler politikerne at investere i flere termiske kameraer, der giver brandvæsnet en alarm, hvis nogen falder i vandet.

I Aalborg, der var den første danske by med termiske kameraer, har den teknologiske løsning været med til at redde to personer.

»De er et ekstra sikkerhedsnet. Den bedste sikkerhed er dog, at man ikke går alene. Men flere kameraer kan sgu også gøre meget for vores dykkeres mindset. Tænk at kunne gå på arbejde med den bevidsthed om, at vi er gået fra eftersøgningsaktioner til redningsaktioner,« siger han til de vindblæste politikere, der alle lader til at være enige om, at sikkerhedsgraden på havnen sagtens kan tåle et nøk eller to opad.

Kort og lang bane

En gang om året er der sikkerhedsvandring ved havnen, men det er borgmesterens første af slagsen, og han er blevet nogle erfaringer rigere.

»Der er nogle steder her i mørket, hvor man må sige, at man skal være særligt opmærksom. Vi har jo løbende gjort mange sikkerhedstiltag, men der kan sagtens gøres mere.«

Nu har ti mennesker mistet livet i drukneulykker på den her strækning siden 2015. Haster det efterhånden med en ordentlig sikkerhed?

»Ja, det haster, men tingene skal også ske i en fart, så vi får gjort det ordentligt og ikke laver nogle forhastede løsninger,« siger Jacob Bundsgaard.

Teknik og Miljø-rådmanden er dog klar til at sætte noget i værk med det samme.

»Det er jo nogle steder, hvor det åbenlyst er farligt. Vi er nødt til at gøre nogle ting på både den korte og den lange bane. På den korte bane handler det om denne vinter og måske nogle midlertidige hegn de steder, hvor fagfolkene påpeger, at det vil være hensigtsmæssigt. På den længere bane tror jeg, at vi både skal kigge på hegn og langt flere termiske kameraer. Vi får en rapport inden længe, der skal gøre os klogere på det,« siger Steen Stavnsbo, der bor på Aarhus Ø og selv har været med til at lede efter en forsvunden nabo, der døde i en drukneulykke.

Han håber på, at denne vinter var den sidste med ulyksalige historier om forsvundne mennesker og familier i uvished, håb, savn og sorg. Det samme gør borgmesteren.

»Som far til en teenager er det jo ens værste mareridt at ende i en situation som dem, vi har set. Det er forfærdeligt hjerteskærende.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.