Flere afgange aflyst: Rederier reagerer på weekendens voldsomme stormvejr

Både Samsø Rederi og Molslinjen melder om aflyste afgange i løbet af weekenden på grund af stormen “Malik”.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Casper Dalhoff

Hvis prognoserne og de seneste vejrmeldinger holder stik, så har weekendens voldsomme stormvejr potentiale til at blive det kraftigste af sin slags på disse kanter i fem år. Og det kan sagtens være, at alt ånder fred og ro fredag eftermiddag, men skal man tro Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), så er der for alvor tale om stilhed før stormen.

Lørdag vil et voldsomt stormvejr ramme Danmark – med meldinger om kraftige vindstød, der sagtens kan nå orkanstyrke.

Stormen, der i øvrigt er døbt “Malik”, vil først ramme den danske vestkyst lørdag hen mod eftermiddagen for så at bevæge sig østover Kattegat-området og derefter ramme Nordsjælland Og Nordfyn.

Rederierne Samsø Rederi og Molslinjen har derfor også allerede taget bestik af situationen og fredag aflyst en række af weekendens afgange.

Fredag meddeler Samsø Rederi på deres hjemmeside, at hele 10 af weekendens afgange på nuværende tidspunkt er blevet aflyst. Og det gælder både hurtigfærgen mellem Aarhus og Sælvig på Samsø samt den store bilfælge Prinsesse Isabella mellem Hou og Sælvig.

Rederiet skriver følgende på deres hjemmeside:

»Aflysninger i weekenden på begge ruter: Da vejrudsigten på nuværende tidspunkt lover kraftig vind med vindstød af stormstyrke efterfulgt af forhøjet vandstand og stærk strøm.«

Der kan dertil forekomme yderligere ændringer i overfarten i løbet af weekenden.

Dobbelt-ruter aflyst

Også Molslinjen kan fredag berette om aflyste afgange fra Samsø mod Kalundborg og vice versa.

Det fortæller rederiets pr- og kommunikationschef, Jesper Maack.

Det drejer sig om fire afgange i alt lørdag eftermiddag og søndag morgen mellem Samsø og Kalundborg på Sjælland.

»Vi ved allerede på nuværende tidspunkt, at vi kommer til at aflyse nogle af Samsølinjens afgange. Lørdag eftermiddag skulle færgen efter planen have sejlet fra Samsø til Sjælland, men den afgang bliver aflyst. Og det samme gør turen tilbage. Søndag bliver den første afgang fra Samsø 6.15 aflyst. Og det samme gør altså turen tilbage fra Kalundborg. Netop de to dobbelt-ruter ved vi allerede nu med sikkerhed bliver aflyst,« fortæller Jesper Maack til Lokalavisen.

Molslinjen bliver også udfordret

Molslinjen og hurtigfærgerne mellem Aarhus og Sjællands Odde kan også ramle ind i potentielle aflysninger i løbet af weekenden.

Det bekræfter Jesper Maack.

»Hvad angår Østjylland og hurtigfærgerne mellem Aarhus og Sjællands Odde … så vil vi kigge på de første prognoser i morgen, før vi træffer en endelig beslutning. Kattegat-færgerne bliver sjældent udsat for strid vind, men der kan dog alligevel godt opstå problemer på den sidste dobbelt-tur lørdag aften fra Aarhus til Sjællands Odde,« siger Jesper Maack.

»Søndag morgen ser det ligeledes tricky ud … for vinden kan nemt komme til at presse vandet ind mod færgehavnen på Sjællands Odde, så vandstanden bliver temmelig høj. Og når vandstanden bliver for høj, kommer færgen samtidig til at ligge højere og i værste fald over fenderne (gummipuder, der dæmper stødet ved fortøjning, red.), som ellers skal beskytte færgen imod kajen – og så vil rampen heller ikke passe,« siger Maack.

Kommunikationschefen tilføjer:

»Prognoserne svinger dog lidt. Men lige nu ser det lidt voldsomt ud. Molslinjens kaptajner stikker derfor hovederne sammen lørdag morgen for at vurdere, hvad der skal ske.«

Jesper Maack oplyser derudover, at det selvfølgelig er muligt at finde en anden afgang på et senere tidspunkt, hvis man skulle ende op med en aflysning.

»Vi kontakter alle kunder via sms og fortæller, hvis “Malik” ender med at aflyse afgange. Og så lister vi ellers mulighederne op for kunderne. Det er både muligt at få pengene tilbage og bytte rundt, så man kan finde en anden afgang, der passer bedre. Det er særlige procedurer, der kommer i spil, når det handler om voldsomt vejr.«

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.