Efter forsvinden og dødsfald på plejehjemmet Skovvang: »Det er let for demente at slippe med andre ud«
Efter en 77-årig kvinde mellem jul og nytår gik fra plejehjemmet Skovvang og senere blev fundet død, kritiserer formanden for pårørenderådet nu indretningen af det arkitekttegnede plejehjem.

Hvorfor er der ikke bedre udsigt til elevatoren, så personalet kan holde øje med, hvem der går ud og ind? Hvorfor er haven ikke mere overskuelig?
Spørgsmålene melder sig i den grad hos Benny Svinth, der er formand for pårørenderådet på Skovvang Plejehjem, hvorfra en dementsramt 77-årig beboer mellem jul og nytår på tragisk vis mistede livet, efter hun gik fra plejehjemmet og aldrig fandt hjem.
»Alle er dybt rystede over den tragiske hændelse. At det kunne ske på Skovvang,« siger Benny Svinth, hvis kone lider af demens og har boet på plejehjem siden 2018.
Først på Demenscentrum Aarhus på Graham Bells Vej, og siden det nybyggede Skovvang stod færdigt i foråret 2021 har hans kone haft sin adresse der.
Det arkitekttegnede plejehjem på Skovvangsvej i det nordlige Aarhus skulle være specialiseret i at tage af sig personer med demens. Udformningen af plejehjemmet imponerer dog ikke i synderlig grad Benny Svinth:
»Man har måske ikke tænkt grundigt nok igennem, hvordan man laver tilstrækkelig sikkerhed på et demensplejehjem. Jeg er ikke ovenud begejstret for den måde, man har grebet tingene an på,« siger han.
En skjult elevator
For eksempel undrer det formanden, at elevatoren er placeret i en forgang, som personalet ikke umiddelbart har udsigt til. Det vil sige, at plejerne ikke nemt kan se, hvem der bevæger sig ud og ind af elevatoren.
»Det kræver en nøglebrik at aktivere elevatoren, men det lykkes ofte beboere at smutte med ind i den. På det gamle plejehjem på Graham Bells Vej var det i højere grad muligt for personalet at overvåge, hvem der brugte elevatoren,« siger Benny Svinth.
Ifølge en intern undersøgelse, som Lokalavisen Aarhus har fået aktindsigt i, konkluderer Aarhus Kommune, at det ikke er muligt at fastslå, hvordan den 77-årige beboer med demens har forladt plejehjemmet 25. december, men at det formodes at være sket netop sammen med andre pårørende, der har benyttet elevatoren.
»Det er let at slippe med ud. Os, der kommer der jævnligt, ved jo godt, at man skal være påpasselig med, hvem der kommer med i elevatoren. Men det her skete jo juledag, hvor der sikkert har været mange pårørende ud og ind. Og det kan jo være svært at se, hvem der er beboer, og hvem der er besøgende.«
Slet ikke demensvenligt
Haveanlægget på Skovvang, mener Benny Svinth, heller ikke er indrettet, så det er trygt for demensramte personer at færdes der.
»Arkitekterne har boltret sig, og det er jo flot, men det er slet, slet ikke demensvenligt. Der er adgang til haven fra alle etager, for haven er lavet i flere niveauer med skråninger og stier, der zigzagger. Det gør det svært for både den demensramte og personalet at overskue haven, og beboerne kan gå ud og ind på alle etager. Med stier, der bugter sig, er det svært for ældre mennesker at bevæge sig der. Det, synes jeg heller ikke, er specielt smart.«

Skovvang har også været en del af en større omorganisering på ældreområdet efter sagen om omsorgssvigt på plejehjemmet Kongsgården, derudover har der været hele coronasituationen, som har presset ressourcerne på stedet, har Benny Svinth kunnet mærke:
»Der har været stor udskiftning i både ledelse og personale i de seneste år. Der har været flytningen, omorganiseringen og Covid. Det har heller ikke gjort det nemmere,« fortæller Benny Svinth.
Nye sikkerheds-tiltag
Ledelsen på plejehjemmet har informeret de pårørende om, at man nu har lavet ekstra tiltag for at højne sikkerheden. Det drejer sig blandt andet om, at man har camoufleret elevatoren, så den får samme farve som væggene omkring den, og man har sat forsinkelse på alle døre ind til/ud af boligafsnittene, så det tager cirka 20 sekunder, før dørene åbner. Derudover skal en lokal arbejdsgruppe »gennemgå opsætning og håndtering af diverse demensalarmer på Skovvang«, står der i en skriftlig orientering til beboerne.
Tiltagene imponerer dog ikke Benny Svinth:
»Det er det niveau, man har arbejdet på. Jeg kan godt tvivle på, om det virker. Jeg synes, der er nogle udfordringer, som gør det vanskeligt, og flere ting er for dårlige. Men nu står plejehjemmet der jo, og så må vi få det bedste ud af det.«
Mailsvar fra kommunen
Lokalavisen Aarhus har fået flere afslag på at komme på besøg på plejehjemmet Skovvang med henvisning til, at det er nogle meget sårbare personer, der bor der, og at personale og ledere er under massivt pres pga corona. Vi har også forgæves forsøgt at få et interview med kommunen angående kritikken af indretningen. Redaktionen har dog måttet nøjes med følgende mailsvar fra Bygningsafdelingen:
»Der er to elevatorer i bygningen. De er placeret i hver sit ’ben’ af bygningen, hvor de binder etagerne bedst sammen. Der er faktisk lige mellem elevatoren og hovedudgangen i stueetagen placeret en informationsskranke. Fra denne information er der både udsyn til elevatoren og hovedindgangen samtidigt.«
Hvad haveanlægget angår, svarer kommunen:
»Haven er anlagt i forskellige niveauer, dels fordi grunden Skovvang blev bygget på fra starten af var i flere niveauer. Dels fordi der var et ønske om, at der skulle være let adgang til haven for alle beboere, uanset om man bor i stuen, 1. sal eller 2. sal. At man som beboer ikke skal ud på en trappe for at komme ned og ud, men at man kan komme ud direkte inde fra ens eget boligafsnit. Til hvert boligafsnit er der et privat opholdsareal ude tæt ved udgang og de fælles indvendige opholdsrum, men haven og ’den uendelige sti’ giver også mulighed for beboere, som har brug for fysisk aktivitet, at få brugt kræfter og have mulighed for at gå ture i et sikkert uderum. Stien i haven er anlagt efter gældende krav til ramper, stigninger mm.«
Benny Svinth kan dog ikke bruge det svar til meget:
»Det er korrekt, at elevatorerne er placeret som beskrevet – hvor personalet ikke kan se dem. Jeg ved ikke, hvad ideen har været med informationsskranken ved hovedindgangen. Faktum er, at der jo ikke er ressourcer til at bemande en informationsskranke og slet ikke 24/7. Der er rigeligt for personalet at se til på afdelingerne, og med de knappe ressourcer ville det efter min mening være totalt spild at have en medarbejder til at sidde og overvåge indgangen. Endnu et eksempel på at arkitekterne ikke har tænkt.«