Tredobling af skolebørn, der mistrives i skolen i Aarhus Kommune: »Det er meget alvorligt«

OBS: Denne artikel blev rettet den 11/2-22 kl. 08.23. Tidligere havde vi beskrevet at antallet af ’indstillinger’ var steget. Årsagen var, at vi havde fået tal for udviklingen i antallet af ’indstillinger’ fra Børn og Unge i Aarhus Kommune. Det viste sig dog, at kommunen havde lavet en fejl. De tal, vi modtog, var antallet af henvendelser. Der er altså tale om børn og unge, som endnu ikke er indstillet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det samlede antal indstillinger til PPR er steget med 32 procent fra 2016 til 2021.

De seneste år er der sket en voldsom stigning i antallet af børn og unge, der har ondt i livet.

Det viser tal, Lokalavisen Aarhus har fået fra Aarhus Kommune.

For de 7-18-årige er antallet af børn og unge, som PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) modtager henvendelser fra, næsten tredoblet på fem år. Særligt de seneste to år har stigningen været markant.

Hvor man i 2017 modtog 558 PPR-henvendelser omkring skolebørn, der havde brug for ekstra hjælp, er tallet i 2021 steget til 1.631. For de 0-6-årige i dagtilbud er tallet steget fra 681 til 1.199.

Kan ikke følge med

Det drejer sig især om børn og unge, der har brug for hjælp inden for områderne ADHD, autisme, angst, depression eller skolevægring, og ifølge chef for PPR i Aarhus Kommune, Helle Mølgaard, kan afdelingen ikke længere følge med og give den hjælp, der er behov for hurtigt nok.

»Det giver et stort pres på PPR. Vi har samme ressourcer, trods denne stigning i antal henvendelser. Så vi har brug for, at der bliver kigget politisk på, hvordan man kan understøtte PPR-opgaven bedre,« siger Helle Mølgaard.

Stigningen betyder, at der i dag er stigende ventetider på PPR. Præcist hvor lang ventetid, kan kommunen ikke svare på.

»Vi arbejder så hurtigt vi kan, men vi er nødt til at prioritere, og det kan betyde ventetid. Og det kan betyde, at mistrivslen udvikler sig i negativ retning.«

Byrådet har på baggrund af tendensen sat gang i en undersøgelse, der skal dykke dybere ned i baggrunden for stigningen samt se på, hvordan det kan håndteres fremover.

Rådmand: »Dybt bekymrende«

Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), ser med største alvor på problemet og anerkender arbejdsbyrden hos PPR.

»Det er meget alvorligt. Skal jeg pege på det ene emne, jeg som politiker er optaget af, er det den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Det er dybt bekymrende - også for samfundet på lang sigt - at så mange ikke har det godt, og at vi ikke er gode nok til at hjælpe. Det fylder for lidt i offentligheden,« siger han og peger på, at tendensen har været stigende i mange år og i hele den vestlige verden, men accelereret i coronaårene.

Rådmanden erkender, at det er essentielt at sætte tidligt ind og fange børnenes udfordringer tidligt, og derfor beklager han også de lange ventetider, der kan forværre børnenes tilstand, men også presse familier ud i sygdom, arbejdsløshed eller skilsmisser.

Gør I det godt nok, når problemet bare vokser og vokser?

»Nej, det kan man ikke sige, at vi gør. Vi skal lykkes meget bedre. Det er klart, at når der pludselig er dobbelt så mange børn, der har brug for hjælp og støtte, og der ikke er afgørende flere ressourcer i systemet, så er der familier, der oplever for lidt støtte, hjælp og rådgivning fra kommunen. Det er frustrerende,« siger Thomas Medom.

Har brug for ressourcer

Lederen af PPR, Helle Mølgaard, peger på, at man politisk har tilført midler via nye projekter, men kerneopgaven i PPR har ikke fået tilført yderligere ressourcer.

»Det ser vi tal på i analysen. PPR har heller ikke været børnetalsreguleret. Det er noget, vi forventer, at politikerne vil have opmærksomhed på fremover,« siger hun.

Haster det?

»Det haster altid. Vi ved, at jo tidligere, vi kan komme ind og arbejde med børnene, jo mindre indgribende tiltag, skal der til, og jo hurtigere kan barnet komme i trivsel igen. Men der bliver virkelig arbejdet på højtryk for at komme den her problemstilling til livs,« siger Helle Mølgaard, der forudser en forværring af situationen i 2022.

»Vi ser i hvert fald ikke noget billede på, at det ikke fortsætter med at stige.«

Når analysen af PPR-situationen er gransket, er forventer Thomas Medom at bede byrådet om flere penge til området.

»Det vil jeg godt garantere. Vi troede på et PPR-løft gennem finansloven, men det fik vi ikke, så nu ligger bolden hos byrådet. Vi skal dog passe på med kun at gøre det til en diskussion om økonomi. Analysen skal også give bud på, hvordan vi kan gøre tingene bedre.«

Tidligst hjælp i 2023

I tiden med stigende mistrivsel har SF-rådmanden oprettet et tværgående trivselsteam og indført gratis psykologhjælp til børn og unge, men han anerkender PPR-chefens anke med manglende ressourcer til kerneopgaven.

»Vi kunne have tilført flere ressourcer, men jeg tror også, at det har været klogt at prioriteret ressourcer til ting på den brede, forebyggende bane. Men jeg er enig med Helle i, at basisopgaven i PPR, som i øvrigt er meget bred, er udfordret. Og det forebyggende er blevet ekstra presset.«

Nogen snuptagsløsning og akut pengeindsprøjtning er der dog ikke på vej. Pengene skal findes, når kommunens budget for 2023 skal forhandles til efteråret, lyder det fra rådmanden.

»Det er vi nødt til. Vi kan ikke bare trylle flere penge frem, og det er en markant post.«

Analysen, der forventes offentliggjort i februar eller marts, lægger blandt andet op til et samarbejde på tværs, hvor forskellige parter inviteres til at komme med bud på, hvordan man fremover bedst muligt varetager opgaverne med at hjælpe de børn og unge, som mistrives i skole og dagtilbud.