Lis læste om Ole i Århus Onsdag i 1991 - nu har de været gift i 30 år

I Højbjerg bor der et par jyder, der er lige så lune som de rundstykker, der varmes i ovnen inden interviewet denne onsdag formiddag. Lis og Ole Rytter sætter blomstrede tallerkener, smør og ost på bordet i vanelige bevægelser og Ole Rytter spørger, om kaffen skal være med mælk?

Det er tydeligt, at de to er glade for hinanden, og da snakken falder på deres første møde, rækker Ole Rytter hånden frem mod sin kone, som en invitation til, at hun skal fortælle.

»Det er jo så længe siden…« lægger Lis Rytter ud.

»Jeg var alene i tre år, og jeg havde lyst til at lave et netværk til både mænd og kvinder. Men ikke sådan noget med kontaktannoncer. Det var ikke for at få en kæreste,« slår hun fast.

»En dag så jeg i Århus Onsdag, at en mand havde orlov til at pleje sin døende kone. Det var en skam, man ikke kendte ham, for han lød fornuftig og burde være med i netværket« fortsætter hun.

Tiden gik, og en dag fandt Lis Rytter avisen frem igen. Hun besluttede sig for at ringe for at invitere ham med i netværket. På dette tidspunkt var hans kone afgået ved døden, og tanken om netværket tiltalte ham.

Et netværk for to

»Vi aftalte at gå i biografen, men vi skulle ikke mødes udenfor biografen, for så var det jo som et stævnemøde,« siger Lis Rytter.

I stedet mødtes de hos ham. Og de nåede aldrig i biografen, fordi de snakkede så meget. Nogle dage efter mødtes det igen - aftenen endte med, at de gik ud og dansede.

»Og der kom aldrig flere mennesker med i det netværk,« siger Ole Rytter med et kækt smil.

»Ja, han siger hele tiden, at det var en helsides kontaktannonce, men det var det altså ikke!«

Dette skete i 1991. Året efter giftede de sig og kan derfor fejre 30 års bryllupsdag i år.

Det vigtigste i verden

Ægteparret på 76 og 77 år har skrevet hver deres roman, og det er derfor, vi mødes over et morgenbord i deres hyggelige hjem.

Lis Rytter sætter sig i den hvide sofa i stuen med blok og pen, når skrivelysten kommer over hende. Hendes mand, Ole Rytter, sidder på den anden side af væggen, i soveværelset, og lader fingrene danse på tastaturet. Sådan kan fem timer på en dag sagtens gå sin gang:

»Når vi skriver bøger, føler vi, det er det vigtigste i verden,« griner Lis og rækker ud efter smøren på den anden side af bordet.

De to diskuterer ikke deres bøger med hinanden, når de skriver. Ifølge Lis skyldes det, at de begge bliver så ivrige omkring deres eget projekt:

»Nej, for vi vil begge gerne snakke om vores egen bog,« fortæller Lis Rytter, der er meget lattermild og fortællelysten.

I det hele taget snakker Lis Rytter lidt mere end sin mand, der ofte kommer med drillende kommentarer så som ”hvis jeg kan få et ord indført”. Lis Rytter giver ham et lille dask på skulderen, og så smiler de begge to. Det sker flere gange i løbet af interviewet.

6. sans som inspiration

Ægteparret har været effektive på skrivefronten!

Lis Rytter har skrevet to bøger; hun startede med den første roman, der blev udgivet i 2004 og holdt så en pause fra skriveriet. Men da coronaen dækkede Danmark til med nedlukninger, tog hun fat i blokken igen.

»Jeg ville gerne lave en bog om en moderne heksejagt på en synsk kvinde,« fortæller hun.

Det var nemt at komme på handlingen, da en del kom fra egne erfaringer med en veludviklet 6. sans:

»Jeg har en hel masse overnaturlige oplevelser, så du ville blive helt træt i hovedet af at høre det,« siger hun og ler.

Bogen hedder ”Fordømmelsen” og handler om en kvinde med særlige evner, der bliver fordømt for det i den lille by, hun bor i, hvor sladderen går. Her kom fantasien ind i billedet, da dette aldrig er sket for Lis selv.

Det begyndte med erotik

Ole Rytter har skrevet fire romaner. Han startede i 2015 efter at have fået blod på skrivetanden:

»Jeg købte Ekstrabladet en dag, hvor der var en konkurrence, hvor man skulle skrive en erotisk novelle. Jeg så for mig, at Ekstrabladet ville komme farende, fordi min historie var så god. Det gjorde de så ikke. Men så havde man prøvet at skrive. Og derefter kom bog nummer et,« fortæller han.

Den nyeste i rækken hedder ”Livets små genvordigheder”, hvor han har lagt erotikken på hylden, der ellers fylder en del i de andre bøger. Denne gang tager han fat i økonomisk kriminalitet, der får fatale følger for bøgens karakterer.

Romanerne er udgivet med støtte fra Velux Fondens pulje til aktive ældre. Og begge romaner blev udgivet 13. december sidste år. De to forfattere garanterer, at der kommer flere romaner fra dem i fremtiden.