Termiske kameraer til en kvart million samler støv: Nu vil rådmand udfordre PET
Pilotforsøg med termiske kameraer blev forsinket efter advarsel fra PET. Men efter drukneulykke og succes med forsøget vil rådmand se, om kinesiske kameraer ikke kan anvendes alligevel.
Tre topmoderne termiske kameraer har i noget tid nu bare ligget hos Aarhus Kommune og samlet støv.
Kameraerne har en værdi i omegnen af 250.000 kroner, og kommunen købte dem i forbindelse med det pilotforsøg, der skal øge sikkerheden på havnen ved at slå alarm til brandvæsnet, så snart en person falder i vandet.
Problemet er bare, at kameraerne er kinesiske, og da kommunen havde fået dem malet og gjort klar til ophængning, indløb der en advarsel fra PET mod at bruge dem. For kinesiske firmaer er forpligtet til at dele viden og materiale med de kinesiske efterretningstjenester, hvis de beder om det, og dermed er der risiko for, at data om aarhusianerne kan ende i kinesiske hænder.
»Det er korrekt, at da vi skulle montere kameraerne, kom der nogle advarsler fra myndighederne mod at bruge dem. Vi turde ikke at løbe nogen risiko, så derfor valgte vi at arkivere dem og købe nogle europæiske i stedet,« siger Bo Fristed, chef for ITK under Kultur og Borgerservice.
Beslutningen betød, at pilotforsøget blev forsinket en smule, men de nye kameraer kom op i november og er nu fuldt funktionsdygtige.
Rådmand vil trykteste PET
Bo Fristed har siden PET-meldingen forsøgt at sælge de kinesiske kameraer, men det er endnu ikke lykkedes.
Det kan dog være, at det ikke bliver nødvendigt. For rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K), hørte forleden om de uønskede kameraer, og han er nu villig til at se, om de ikke kan bruges alligevel i lyset af at debatten om havnesikkerheden - eller manglen på samme - igen er blusset op efter endnu en drukneulykke.
»De her sager er dybt ulykkelige og tragiske, og der er rigtig meget, der tyder på, at vi ikke er godt nok dækket ind. Jeg har bedt om en vurdering af, hvad vi kan gøre af relevante sikkerhedstiltag og om en plan for at rulle nogle flere termiske kameraer ud,« siger rådmanden, der vil »trykprøve« PET-anbefalingen.
»Det her er for at redde menneskeliv. Vi skal ikke kravle op i et træ omkring overvågning fra Kina, hvis vi som kommune godt kan stå på mål for at have kameraer rettet mod vandet, og det kan opvejes af det hensyn, at vi kan opspore personer, der er faldet i vandet. Jeg synes personligt, at der skal arbejdes hårdt for, at vi hurtigt kan få de kameraer op at køre. Vi skylder borgerne at afprøve det overfor PET, så vi kommer til at stille spørgsmål til PET for at se, om vi kan finde en pragmatisk løsning,« forklarer Steen Stavnsbo, der også er formand for Østjyllands Brandvæsen.
Nabo døde
Rådmanden har på egen hånd oplevet de ulykkelige tragedier, det aarhusianske vintervand kan afføde. Han bor nemlig på Aarhus Ø, hvor han har været med til at lede efter en forsvundet beboer, der boede i samme ejendom som ham.
Beboeren blev fundet, men overlevede ikke mødet med det kolde vand.
»Det var selvfølgelig en frygtelig oplevelse. Så vi vil gerne finde frem til, hvilke kloge, rigtige og fornuftigt afvejede tiltag vi kan gøre på det her område. Vi har brug for en faglig evaluering af, hvad vi kan gøre på den korte bane, og så kan vi måske senere på året lægge op til en større pakke til budgettet. Skal vi have eksempelvis ti kameraer op, mere belysning og noget hegn, så kræver det, at der afsættes økonomi til det,« siger Steen Stavnsbo, der også overvejer, om sæsonbetonede tiltag kunne være en mulighed.
For eksempel i form af at sætte midlertidige hegn og mere lys op i vintermånederne.
»Min tilgang bliver fleksibel og løsningsorienteret. Med den slags behøver vi ikke at hegne hele området ind permanent. Der er nok ikke mange nede at nyde vandet klokken 21 den 21. december, hvor der er bælgravende mørkt. Den tid på året skal folk bare frem og tilbage, og så kan hensynet til sikkerheden jo godt trumfe adgangen til en åben plads, mens det om sommeren er en anden snak.«