649 aarhusianere fritaget fra coronapas gennem »hul i lovgivningen«: Folk skal ikke afskæres fra et samfundsliv

Flere tusinde danskere har fået udstedt et såkaldt coronafripas, der fritager dem fra krav om coronapas. KL og Dansk Industri frygter snyd med ordningen.

Artiklens øverste billede
Siden sommer har man kunnet fritages fra krav om coronapas, hvis man har fysiske eller psykiske lidelser, der forhindrer én i at blive testet. Det har 5.900 danskere fået siden sommer. Arkivfoto: Thomas Borberg.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

De fleste af os er efterhånden vant til, at for at kunne vise et grønt coronapas, der giver adgang både til arbejdspladsen, men også fritidens aktiviteter som turen til frisøren, biograferne, restauranterne, så er det nødvendigt enten at blive testet eller tage imod vaccinen mod coronavirus.

Men siden 1. juli har det været muligt for danskerne at blive fritaget for kravet om coronapas ved at henvende sig hos borgerservice. Der skal ikke fremvises lægeerklæring eller anden dokumentation, men underskrives en tro- og loveerklæring om, at man af medicinske, fysiske eller psykiske årsager ikke kan blive testet for coronavirus.

Borgerservice udsteder så et fripas, der kan fremvises ved restaurantbesøg eller på arbejdspladsen på lige fod med coronapasset, selvom man hverken er vaccineret eller testet. Fripasset gælder i tre måneder ad gangen.

Og det har omkring 5.900 danskere benyttet sig af, siden kravet om coronapas blev genindført i november, viser en rundspørge hos kommunerne foretaget af Detektor.

Dansk Industri og Kommunernes Landsforening mener, det er for nemt at blive fritaget.

»Når man eksempelvis tidligere har ladet sig teste og nu pludselig ikke vil lade sig teste med en blanket i hånden, er det svært ikke at mistænke medarbejderen for at have fået blanketten ene og alene for at blive fri for at blive testet,« siger Søren Dupont Dall, personalejuridisk chef i Dansk Industri til Detektor.

Også Kommunernes Landsforening er skeptisk over for coronafripasset.

»Det er klart, at på én eller anden måde er det et hul i lovgivningen,« siger Kristian Vendelbo, der er administrerende direktør i KL.

Tillid til borgerne

I Aarhus Kommune er der siden indførelsen af fripasset udstedt i alt 649 til borgerne, og kommunens chef for Borgerservice, Lene Hartig Danielsen, vil ikke give et bud på, om der bliver snydt med passene, men understreger, at de som udgangspunkt stoler på grundene for, at borgere henvender sig for at blive fritaget.

Lene Hartig Danielsen. Arkivfoto: Kim Skovrup Andersen

»Der er mange ting, man i dagens Danmark underskriver på tro og love. Vores udgangspunkt er, at vi har tillid til borgerne – og henvender man sig og afgiver en tro- og loveerklæring, så lægger vi til grund, at det faktisk også er rigtigt,« siger hun og henviser også til, at det efter § 161 i straffeloven kan give op til to års fængsel at afgive en falsk tro- og loveerklæring.

Sympatisk tiltag

Det ligger heller ikke inden for sagsbehandlernes faglighed at diskutere eventuelle lidelser med borgere, forklarer Lene Hartig Danielsen.

»Vi står ikke og diskuterer med folk, om de f.eks. har en kræftsygdom, hvis de oplyser, at de har en sådan. Hvis der kommer en person, der skal fritages, er vores klare udgangspunkt, at vi stoler på borgerne. Og vi vejleder om, at der skrives under på tro og love,« siger Lene Hartig Danielsen.

KL og Dansk Industri har over for Detektor ønsket, at der bliver indført krav om lægeerklæring for de borgere, der bliver fritaget for coronapasset.

Sundhedsministeriet har indledt en dialog med KL og Beskæftigelsesministeriet om mulighederne for at justere ordningen, oplyser de til mediet.

Afdelingsleder for Erhverv og Borgerservice i Vejen Kommune, Peer M. Rexen, mener ikke, at den ekstra sagsbehandling, som dokumentationen kan medføre er nødvendig, og at ordningen om fritagelse er indført ud fra en fin tanke.

»Tanken bag er jo, at man ikke vil afskære folk fra samfundslivet,« siger han.

»Jeg synes jo, det er meget sympatisk, at man kan det.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.