Så mange p-bøder bliver udstedt på din vej i Aarhus

Coronanedlukninger har fået antallet af parkeringsbøder i Aarhus Kommune til at falde markant, lyder forklaringen fra afdelingsleder i Teknik og Miljø.

Artiklens øverste billede
Corona-nedlukninger er hovedårsagen til, at der i 2021 blev udstedt færre parkeringsbøder i Aarhus Kommune, lyder forklaringen fra Teknik og Miljø. Arkivfoto: Rune Aarestrup Pedersen

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, find Aarhus på listen, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

38.732.

Så mange parkeringsbøder blev der i 2021 udstedt til aarhusianske bilister, viser en opgørelse, som Lokalavisen Aarhus har modtaget fra Teknik og Miljø.

Antallet ligger på niveau med 2020, men sammenligner man med de foregående år, er sidste års antal noget lavere. I 2019 blev der således udstedt 53.424 parkeringsbøder, imens antallet i 2018 og 2017 var på over 60.000. Det kan dog - ligesom med så meget andet i samfundet - forklares med corona-pandemiens hærgen, lyder det fra Aarhus Kommune:

»Der har jo været lange perioder, hvor der ikke har været mennesker på gaden eller aktivitet i byen, og nedlukningerne har også betydet, at der ikke har været store arrangementer,« fortæller Joshua Krogager, der er afdelingsleder hos Teknik og Miljø, til Lokalavisen Aarhus.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det er Ingerslevs Boulevard med 1.129 bøder og Domkirkepladsen med 1.048 bøder, som indtager første- og andenpladsen over de steder i kommunen, hvor der sidste år blev udstedt flest bøder. Begge steder er inden for områder med beboer- og betalingsparkering, som i 2020 blev udvidet i Aarhus, men det er ifølge Joshua Krogager for tidligt at sige, om den nye ordning har haft en betydning for antallet af bøder. Han kan dog fortælle, at der tegner sig et billede af, hvilke bøder kommunens p-vagter oftest udsteder:

»Den meget store udvidelse af beboer- og betalingsparkeringsområderne har ikke overraskende haft den effekt, at der nu skrives flest parkeringsafgifter i Aarhus Kommune for manglende betaling for parkering.«

Læs også

Del artiklen