Ingen ved, hvor mange demente der forsvinder: Stor trussel for patientsikkerheden

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens bør man sætte patientsikkerhed højere, når det gælder dementes farlige gåture fra plejecentrene. Lokalpolitikere er tilbageholdende med yderligere registrering.

Artiklens øverste billede
Lokalpolitikerne i Aarhus tøver med at indføre krav om, at plejehjemmene skal dokumentere, når en dement borger forsvinder fra plejehjemmet. Foto: Adobe Stock
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Et tal for hvor mange personer med demens, der hvert år forvilder sig væk fra plejecentre, bliver nu også efterspurgt fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Efter den tragiske sag, hvor en kvinde mellem jul og nytår forsvandt fra et plejecenter i Aarhus og senere blev fundet død, har Lokalavisen Aarhus forgæves forsøgt at få oplyst, hvor ofte personer med demens forsvinder og må efterlyses fra aarhusianske plejecentre.

Aarhus Kommune henviser til, at tilfældene udelukkende registreres i den enkelte patients sundhedsjournal, og man har derfor ikke et samlet tal.

En praksis der kritiseres af Alzheimerforeningen og Ældre Sagen, og nu efterlyser også Nationalt Videnscenter for Demens, at man på landsplan laver yderligere registrering, så man kender antallet af tilfælde.

»Det er jo en ret alvorlig sag, når mennesker med demens forsvinder. Det er en alvorlig trussel for patientsikkerheden, som man ikke tillader på andre områder. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at så alvorlige tilfælde registreres, så vi kender omfanget,« siger Karen Tannebæk, der er uddannelsesleder på Nationalt Videnscenter for Demens.

I dag reagerer det enkelte plejecenter, når en person med demens forvilder sig væk, og ledelsen ser på, hvilke tiltag der er nødvendige lokalt. Men videnscentret efterlyser, at man i højere grad deler viden på området.

»Vi ved reelt ikke, hvor stort et problem det er. Man arbejder med det individuelt fra sag til sag, men der findes ingen generelle tal. Vi kunne godt ønske os at få mere viden om, hvor stort problemet er, og hvad der sker i de her sager, hvor personer forsvinder,« siger Karen Tannebæk og tilføjer:

»Vi synes, at området fortjener det. Vi får faktisk ikke altid givet den omsorg, der er brug for.«

Mere viden, mere tryghed

Uddannelseslederen understreger, at der altid bliver taget hånd om episoderne lokalt på de plejecentre, hvor de opstår.

»Der er jo ingen i kommunerne, der ikke gør det bedste, de kan. Det er rigtig frygteligt både for familien og for plejepersonalet, når det forfærdelige sker, at en person med demens forsvinder og ikke kommer igen. Derfor skal vi også have mere fokus på at forebygge.«

Ifølge Karen Tannebæk kunne første skridt være at få en samlet registrering af de hændelser, der sker, både af hensyn til patientsikkerheden, men også for at få viden om hvor der bør sættes ind med særlige tiltag.

»Der bør kigges på, hvad man generelt kan gøre. Det kan være personalets kompetencer i forhold til viden om demens og at håndtere svære situationer, det at få skabt en tryg hverdag med meningsfulde aktiviteter eller organiseringen af arbejdet, som kan forebygge, at borgerne forlader stedet. Hvad bliver der arbejdet på rundt omkring? Hvad kan vi lære af hinanden? Der er muligvis noget basalt, vi kan gøre, som vi overser i dag, fordi vi ikke har den fornødne viden.«

Karen Tannebæk forstår godt, at man på plejecentrene og i kommunerne ikke vil have mere bureaukrati.

»Men samtidig har vi behov for størst mulig sikkerhed. Ud fra et fagligt perspektiv skal det, at mennesker dør af det her, tages meget alvorligt og gøre at vi sætter alt ind for at højne trygheden og sikkerheden for alle. I sidste ende vil det højne den enkeltes sikkerhed, hvis vi får mere viden,« lyder det fra Karen Tannebæk.

Det Nationale Videnscenter for Demens har ingen fornemmelse af, om tilfældene af demensramte, der forsvinder fra plejecentrene, er stigende eller faldende.

»Nogle har en hypotese om, at det er stigende. Men vi ved det ikke, da der ikke findes nogle data på området.«

Lokalpolitikere er tilbageholdende

Medlem af Aarhus Byråd for Dansk Folkeparti Jakob Søgaard Clausen mener ikke, man skal registrere yderligere.

»Jeg tror ikke, der er brug for mere dokumentation og registrering. Jeg tror, man skal gøre, som man gør i dag, hvor man på det enkelte plejehjem, når man oplever, at en person med demens forsvinder, ser på, hvad man kan gøre lokalt. For mig at se er det meget individuelle tiltag, der skal til hver gang.«

Gør det ikke indtryk, at foreninger og Nationalt Videnscenter for Demens mener, at de her tal mangler, og at de vil gøre gavn?

»Jo, det gør indtryk. Men jeg har svært ved at se, hvad man skal bruge overordnede tal til. Jeg tror, det er vigtigst, at det bliver registreret lokalt, og at der bliver reageret lokalt. Det er forskellige løsninger, der skal til i hver enkelt sag,« siger Jakob Søgaard Clausen, der i øvrigt har indtryk af, at antallet af demente, der forsvinder fra plejehjem er faldet siden 2007, hvor Alzheimerforeningens seneste tal er fra.

Dengang estimerede foreningen, at omkring 1.500 mennesker med demens årligt forvilder sig væk hjemmefra.

Men du ved jo reelt ikke, hvordan tallet ser ud, fordi du ikke vil registrere det?

»Nej, og det kunne selvfølgelig være interessant at vide, men jeg mener ikke, at det er det vigtigste.«

Enhedslistens Katrine Vinther Nielsen, der er nyvalgt byrådsmedlem og medlem af udvalget for Sundhed og Omsorg, mener, at yderligere registrering kan være en god idé. Hun vil dog først og fremmest have en dialog med de fagprofessionelle på området.

»Det er udmærket at have et overblik over, hvor ofte det sker, at personer med demens forsvinder. Men vi skal passe på ikke at lave unødig bureaukrati. Jeg synes, man skal begynde med at se på, hvad man allerede har af viden i magistraten for Sundhed og Omsorg og tage en dialog med ledelse og medarbejdere på plejecentrene. Det er vigtigt med en tillids- og læringsbaseret kultur og ikke at skabe et bureaukratisk monster, som ikke giver mening for medarbejderne,« siger Katrine Vinther Nielsen.

Hvordan vil du konkret sætte denne dialog i gang?

»Der er allerede en dialog i dag, som skal styrkes. Nu er jeg lige startet, og vi er kun lige begyndt at kigge på, hvilke temaer vi skal have fokus på. Men jeg har fuld tillid til, at der vil være politisk fokus på det her område, og at der sker noget,« lyder det fra Katrine Vinther Nielsen.

Også den nye rådmand på området Christian Budde (V) er tilbageholdende med yderligere registrering af episoder, hvor demente forvilder sig væk fra plejecentrene.

»Jeg er enig i, at statistik kan være et vigtigt redskab til at lære, men forudsætningen for at få statistikken er jo, at nogen indsamler den. Og hvis det er frontpersonalet, som vi mangler så meget af i øjeblikket, der skal gøre det, så skal vi tænke os godt om, inden vi indfører flere dokumentationskrav,« lyder det i et mailsvar Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg.

Rådmanden er tilfreds med, at registreringen udelukkende foregår i den enkeltes borgers sundhedsjournal.

»For mig er det vigtigste, at vi gør det for den enkelte borgers skyld, og ikke for at politikere, embedsmænd og interesseorganisationer kan bruge det til at kontrollere personalet eller for at bruge det ind i en politisk dagsorden. Det bliver registreret på hver enkelt borger. I deres journal. På den måde kan vi handle individuelt. Skal vi have de samlede tal, skal medarbejdere og ledere ind i hver enkelt journal og tælle sammen. En anden måde at gøre det på er, at personalet også sætter kryds i et såkaldt ’ambuleringsskema’, når det sker. Det tager yderligere tid for personalet. Derfor blev den praksis fjernet i forbindelse med en afbureaukratiseringsrunde,« skriver rådmanden.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.