Økologisk butik uden emballage stormer frem: »Det er fremtidens købmand«

Ejerne af RAA Aarhus drømmer om at åbne en ny butik.

Artiklens øverste billede
Anna Sauermilch (tv.) og Anne Thuesen Holst ejer og driver den bæredygtige butik RAA Aarhus. Foto: Privat

De har ansat den første medarbejder, åbnet en ny webshop, indgået mange nye samarbejder og udvidet sortimentet.

2021 har været et rigtig godt år for ejerne af den økologiske købmandsbutik RAA Aarhus, Anne Thuesen Holst og Anna Sauermilch. Det gør ikke bedriften mindre, at de to unge kvinder, begge 27 år, samtidig har læst på kandidatuddannelsen i biologi på Aarhus Universitet.

Nu håber og drømmer Anne og Anna, hvis butik er beliggende i Badstuegade i Latinerkvarteret, om at åbne en ny butik et andet sted end i Aarhus.

Produkterne i RAA Aarhus er dyrket økologisk og/eller biodynamisk. Foto: Privat

Hele vejen rundt

Anne Thuesen Holst beskriver RAA Aarhus som en god gammeldags købmandsbutik, hvor de to ejere kender kunderne, og hvor man finder et bredt udvalg af varer, så man kan få dækket sine basale behov.

»Noget af det, der er særligt ved os, er, at vi forsøger at tænke bæredygtigt hele vejen rundt. Vi har taget alle de svære valg for folk, så de kan komme ind til os med god ro i maven,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Mens købmandsbutikken muligvis er »god« og «gammeldags,« mener Anne Thuesen Holst samtidig, at RAA Aarhus er unik, en butik, der ikke findes andre af i Aarhus.

»Det er fremtidens købmand,« siger hun.

RAA Aarhus er en grøn virksomhed. Her ses Anna Sauermilch med særdeles grønne salatblade. Foto: Privat

Ingen emballage

Produkterne i RAA Aarhus er dyrket økologisk og/eller biodynamisk. Du finder ingen emballage i butikken (i stedet kommer kunderne med eksempelvis stofposer eller tupperwarebøtter). Anne og Anna er meget optagede af at samarbejde med lokale producenter. Ja, og så læser de to kvinder jo biologi.

»Vi er ikke så forretningsanlagt, som den klassiske iværksætter. Det er noget, vi har tillært os. Men vi forstår rigtig meget om klima og miljø, og det betyder, at vi kan forklare vores kunder rigtig meget omkring varerne og deres oprindelse, siger Anne Thuesen Holst og fortsætter:

»Vi gør meget ud af finde de lokale producenter. Vi har længe samarbejdet med Mollerup Gods, der har nogle sindssygt gode produkter. Det er en grøn virksomhed, der gør tingene på en ny måde. De har blandt taget hampefrø ind. De kan bruges til alt muligt, og så er de sindssygt sunde, det er næsten det bedste ved dem.«

Gennemsigtighed

Købmandsbutikken i Badstuegade er ifølge Anne Thuesen Holst vækstet meget i 2021, hvilket betyder, at hun og Anna Sauermilch har haft råd til at ansætte en medarbejder 30 timer om ugen.

»Det har betydet, at vi har kunnet bruge mere tid til at udvikle butikken og finde nye leverandører og produkter i stedet for at være så meget i butikken,« siger Anne Thuesen Holst og fortsætter:

»Vi drømmer om at sætte endnu mere fokus på vores leverandører, så folk i højere grad ved, hvor gulerødderne og kaffen kommer fra. Så er folk også villige til at give lidt ekstra for varerne.«

Økologiske varer er typisk dyrere end ikke-økologiske varer, og nogle af produkterne i RAA Aarhus koster da også mere end i supermarkeder.

»Men det er få kroner, og så er kvaliteten noget helt andet. Mange af vores produkter er billigere end i supermarkedet,« siger Anne Thuesen Holst.

RAA Aarhus er åben 11-18 på hverdage.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.