Havnens Fiskehus bliver revet ned og bygget op igen med vinbar

I otte år har Havnens Fiskehus frustreret kæmpet for at få lov til at bygge en ekstra etage. Nu rives hele bygningen ned, og en ny står klar i slutningen af året.

Artiklens øverste billede
Brødreparret Kristian og Anders Højgaard Andreasen skal den kommende tid arbejde i pavilloner på en p-plads på Fiskerivej, mens deres nye bygning bliver opført.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

En ombygning af Havnens Fiskehus har været på vej i lang tid. Otte år, faktisk.

Men nu sker det. 1. februar rykker maskinerne ind og river den over 80 år gamle bygning ned.

Det fortæller Anders Højgaard Andreasen, der ejer fiskehuset sammen med sin bror, Kristian.

»Bygningen har længe trængt til noget kærlighed og en alvorlig makeover, for den bærer præg af alderen og reparationer gennem årene. Den oprindelige plan var bare at bygge en etage ovenpå, men det kan ikke betale sig, så nu bygger vi helt nye rammer op, men med respekt for områdets historie og udseende,« fortæller han.

Ombygningen bliver i tre etaper. 1. juli forventes butiksarealet i stueetagen at være klar, og to måneder senere skal det markant større køkken tages i brug.

1. december 2022 skal hele bygningen stå klar med en ekstra etage og en lejer, som Anders Højgaard Andreasen ikke vil afsløre navnet på endnu, men som har et indgående vinkendskab.

»Der kommer et koncept ind, hvor der vil blive solgt vin og skaldyr, og hvor kunderne kan blive skolet i sammensætning af vin og de varer, vi tilbyder. Og senere på dagen vil det nok ændre karakter til en decideret vinbar. Vi ville have nogen ind, som vi kunne samarbejde med, og som laver noget i meget høj kvalitet, der mangler i området.«

Sådan kommer Havnens Fiskehus til at se ud, når det efter planen står klar den 1. december.

Kamp med kommunen

Vejen til byggeriet har dog ikke været uden alvorligt store bølgeskvulp. Havnens Fiskehus søgte for første gang om tilladelse til projektet i 2014, men fik afslag. Ifølge Anders Højgaard Andreasen fordi, at kommunen var meget påpasselig med byggeri i det bevaringsværdige industriområde.

Men brødrene blev ved med at forsøge, og efter otte års proces præget af et enormt dokumentationskrav er det lykkedes. Selvom ejerne ad flere omgange var tæt på at give op.

»Det har været en meget tung proces. Vi har været igennem tre høringer, blandt andet fordi nye naboer kom til i punkthusene på den anden side af banelegemet. Det er fair nok, at de skal høres, for de bor lige ved siden af, men vi blev sørme ikke hørt, da de skulle bygges,« siger Anders Højgaard Andreasen med tydelig frustration over den bureaukratiske sagsbehandling.

»Det har været hårdt at se, hvordan alle omgivelserne er skudt op omkring os - særligt på Aarhus Ø - i 10-20 etager, og samtidig har vi skullet kæmpe en brav kamp for at få lov til bare at bygge en enkelt etage på vores bygning. Det er lidt svært at forstå, at vi skulle slås så hårdt for det. Det har kostet os enormt meget tid og mange penge i rådgivning og arkitekter. Der er et eller andet skævt i den proces,« konstaterer han.

Sådan ser forretningen ud i dag. Foto: Google Maps

Telt og tilbud

Men nu ser brødreparret fremad og krydser samtidig fingre for, at planen holder, og fiskehuset ikke får store, uforudset problemer på krogen.

For det er dyrt nok i sig selv at bygge, men hele forretningen bliver også påvirket i byggefasen.

»Det er en kæmpe investering for os. Ikke nok med at vi skyder et antal millioner ind i et byggeprojekt, så decimerer vi også vores omsætning voldsomt i perioden. Det er ærligt talt lidt angstprovokerende for os,« siger Anders Højgaard Andreasen, som skal til at etablere midlertidige pavillioner på den anden side af vejen, hvor forretningen skal drives fra den kommende tid.

»Vi får indrettet et køkken, som man ser på festivaler, og et butiksareal, man kan gå ind i. En fin interimistisk forretning, men selvfølgelig i stærkt decimeret udgave i forhold til, hvad vi plejer at kunne præstere. Det kommer til at koste os, så vi regner med at lave en masse gode tilbud til kunderne i den periode.«

Illustration af det nye og moderne Havnens Fiskehus.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.