Intet overblik over farlige gåture: Aarhus Kommune registrerer ikke, når beboere med demens efterlyses

Foreninger rejser kritik af, at Aarhus Kommune ikke har et samlet overblik over antallet af mennesker med demens, der de seneste år er forsvundet fra plejehjem. »Vi mangler data og overblik for at kunne sætte ind,« lyder det.

Artiklens øverste billede
Det fremgår kun af den enkelte plejehjemsbeboers sundhedsjournal, hvis vedkommende har været meldt forsvundet. Det kritiserer foreninger. Modelfoto: Adobe Stock.
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

En gåtur mellem jul og nytår fik en tragisk udgang for en 77-årig, demensramt kvinde fra demensplejehjemmet Skovvang i det nordlige Aarhus. Få dage senere blev hun fundet død i sneen.

Hvor ofte det sker, at demente forlader plejehjemmene og må efterlyses, er der ingen, der ved. Aarhus Kommune oplyser til Lokalavisen Aarhus, at det ikke bliver registreret i et samlet overblik. Det bliver udelukkende registreret i den enkelte plejehjemsbeboers sundhedsjournal, hvilket ikke gør det muligt at vide, hvor mange der helt præcis er tale om.

Det får foreninger til at rejse kritik.

»Vi synes, det er et problem, at man ikke registrerer det, for vi mangler data og overblik,« siger Jon Fiala Bjerre, der er pressechef hos Alzheimerforeningen.

Også Ældre Sagen ærgrer sig over, at der mangler tal.

»Det er ærgerligt, at man ikke registrerer det, for det gør det rigtig svært at få et overblik og vide, hvor stort problemet egentlig er,« siger Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen og tilføjer:

»Det vil være rigtig godt, hvis man gjorde det, for så ville vi vide, hvor vi skulle sætte ind.«

For nylig forsvandt en 77-årig demensramt kvinde fra Skovvang Plejecenter i det nordlige Aarhus. Få dage senere blev hun fundet død. Arkivfoto: Jonas Wrede Hansen.

»En virkelig forfærdelig situation«

Ifølge Alzheimerforeningen pegede en undersøgelse fra 2007 på, at det på landsplan er omkring 1.500 personer, der hvert år forlader hjemmet eller plejehjemmet og går forvirrede og hjælpeløse rundt. Foreningen har via medierne kendskab til, at 30 demensramte personer i 2020 er gået fra et plejehjem. Heraf døde fire.

»Vi indsamler vores egne tal, men det giver ikke et fuldstændigt billede af problemet. Hvis man systematisk registrerer, hver gang en demensramt forlader plejehjemmet og må efterlyses, så vil vi få et langt bedre grundlag for at lave de foranstaltninger, der skal til for, at det ikke sker igen,« forklarer Jon Fiala Bjerre.

For en simpel gåtur for en demensramt kan være livsfarlig om vinteren, lyder det fra foreningen:

»Det svarer til, at et lille barn bliver væk hjemmefra. Det er en virkelig forfærdelig situation, og i de tilfælde, hvor man ikke finder personen tids nok, er det en helt forfærdelig tanke, at personen skulle ende sit liv på den her måde.«

Nærvær eller tal?

Hos Aarhus Kommune er man dog ikke helt så sikker på, at det er vejen frem at registrere mere, som de to foreninger efterlyser. Det siger Annette Secher, der er ældre- og omsorgschef i Aarhus Kommune, i et skriftligt svar, hvor hun referer til statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale:

»Det er jo lige ind i den aktuelle diskussion om man skal øge eller mindske bureaukratiet for at forbedre ældreplejen. Skal vi bruge kræfterne på mere dokumentation, tal og statistik, og kan vi være sikre på at flere tal giver brugbare svar? Eller er det bedre at bruge tiden på at være sammen med borgerne og finde frem til det, som giver den enkelte borger det bedste liv med demens?«

Siden sagen på demensplejehjemmet Skovvang i Aarhus N har kommunen været i gang med at afdække, hvordan det kunne ske. Kommunikationsafdelingen hos Sundhed og Omsorg oplyser til Lokalavisen Aarhus, at der forventes at komme svar på undersøgelsen i denne uge.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.