AP Pension sælger 84 boliger i Aarhus for 295 millioner kroner

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har netop solgt boligejendommen Vindrosen med 84 lejeboliger i Risskov ved Aarhus til det schweiziske investerings- og pensionsselskab Swiss Life for 295,5 millioner kroner.

Artiklens øverste billede
De 84 lejligheder i Vindrosen er fra 85-133 kvadratmeter. Pressefoto
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Som en del af en aktiv porteføljeforvaltning har AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, solgt boligejendommen Vindrosen i Risskov tæt på centrum af Aarhus. De 84 lejligheder i Vindrosen overtages af en fond forvaltet af Swiss Life Asset Managers, Tyskland, for 295,5 millioner kroner. Lejeboligerne skiftede ejer ved årsskiftet.

Vindrosen består af syv punkthuse på i alt 8.960 etagemeter og er en del af Risskov Brynet, hvor AP Ejendomme i forvejen ejer et større antal boliger. Administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, er godt tilfreds med salget af Vindrosen, der stod klar til indflytning i 2017.

»Vi har ikke været aktive på markedet for at sælge Vindrosen, men som en del af vores aktive porteføljeforvaltning så lytter vi, når der kommer seriøse købere på banen, hvilket har været tilfældet med Swiss Life. Vi mener, at handlen giver god værdi for begge parter, og vi er glade for, at Swiss Life Asset Managers, Tyskland, kan se den samme gode investering i Vindrosen, som vi hele tiden har set. Inden salget har vi haft cirka 420 lejligheder i Risskov Brynet, men med salget af Vindrosen reducerer vi vores risiko i området, hvilket også har indgået i vores overvejelser i forbindelse med handlen,« siger Peter Olsson i en pressemeddelelse.

Han er tilfreds med, at AP Ejendomme opførte boligerne i Vindrosen, som med sin placering i Risskov tæt på centrum af Aarhus har passet godt ind i AP Ejendommes ejendomsportefølje.

»Vi er meget glade for, at vi startede boligprojektet med Vindrosen op. Det er nogle populære og gode boliger, hvor du med placeringen i Risskov er tæt på både naturen og Aarhus’ byliv, der appellerer til folk i alle aldre. Vindrosen har været en populær vare at have på hylderne, da det altid vil være attraktivt at bo tæt på centrum af landets næststørste by. Det gør det også til en særdeles attraktiv ejendom for investorer,« forklarer Peter Olsson.

Colliers er glade for, at de kunne bistå AP Ejendomme med salget af Vindrosen.

»Det har været en fornøjelse at bistå AP Ejendomme med salget af så attraktive boligejendomme i et område, som vi kender særdeles godt via salg til andre udenlandske pensions- og investeringsselskaber. Vi har haft en god og smidig proces med både sælger og køber, hvor sidstnævnte nu får en ejendom, som passer godt til deres ønsker om at investere i ejendomme med minimalt vedligehold, som sammen med beliggenheden sikrer en stabil lejerefterspørgsel og lejeindtægt de kommende år,« fortæller CEO hos Colliers, Carsten Gørtz Petersen.

De 84 lejligheder i Vindrosen er fra 85-133 kvadratmeter.

Ud over Vindrosen har AP Ejendomme i Risskov Brynet også opført Kværnloftet, der består af 128 lejeboliger, og Broloftet, der har 211 lejeboliger. Kværnloftet og Broloftet er fortsat en del af AP Ejendommes portefølje.








ksa

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.