Nyvalgt arkitekt Metin Aydin vil styrke stadsarkitekten: »Vi politikere skal erkende, at vi ikke er 100 meter-mestre i arkitektur og byudvikling«

Medlem af Teknisk Udvalg Metin Aydin (RV) vil skele til Barcelona, når vi byfortætter, og så håber han på at kunne overtale byrådet til at styrke og anerkende stadsarkitektens rolle.

Artiklens øverste billede
Byrådsdebutant og arkitekt Metin Aydin (RV) har store ambitioner på vegne af byudviklingen i Aarhus. Foto: Husam Ajle

Fortætning behøver ikke at være en dårlig ting, og byudviklere er ikke onde mennesker, lyder det fra nyvalgte Metin Aydin (RV), der er arkitekt og nyt medlem af Teknisk Udvalg.

Åbenlyse postulater fra en mand, der tjener sine penge på byggeri, kan man tænke, men Metin Aydin er ikke bange for at kritisere processer, projekter og pengemagere. Tværtimod langer han åbent ud efter Aarhus Ø og dens mange mastodonter.

»Det er lidt et tivoli, hvor det er løbet løbsk. En mur, som tager udsigten til vandet med den ene store bygning efter den anden, som er et monument for sig selv og hverken skeler til den aarhusianske kontekst eller de bygninger, den er omgivet af. Det er en skam.«

Men Aarhus Ø og andre kritiserede byggerier i Aarhus er bare et eksempel på et større problem, mener den nyvalgte politiker.

Stærkere stadsarkitekt

Aarhus savner nemlig en rød tråd i sin byudvikling. En konstant, der er garant for fagligheden, historien, æstetikken, arkitekturen og samspillet med det omkringliggende. Og det er svært at have, hvis et byråd, der skifter hvert fjerde år, skal have en alt for stor finger med i spillet.

Derfor vil Metin Aydin kæmpe for, at stadsarkitekten og embedsværket får mere respekt, indflydelse og anerkendelse.

»Det er kugleskørt, at stadsarkitekten kun har en rådgivende og vejledende funktion. Jeg vil gerne forsøge at påvirke byrådet til en erkendelse af, at vi politikere ikke er 100-meter mestre i arkitektur og byudvikling. Vi skal have et opgør med stadsarkitektens nuværende rolle og funktion, så vi igen kan få en fagdommer på god arkitektur og planlægning. Engang var det et stort embede med en stor stab. I dag har vores stadsarkitekt en halv sekretær tilknyttet.«

Beror politikerne deres beslutninger mere på fagligt kvalificerede indstillinger fra embedsværket, og sørger man samtidig for, at borgerne kommer med til tegnebrættet markant tidligere i byudviklingen, så tror Aydin, at mange af de tæv, politikere og byudviklere har fået i offentligheden de seneste år, kan forhindres.

Metin Aydin fik et flot personligt valg og blev med 2.861 personlige stemmer de radikales største stemmesluger. Foto: Liv Møller Kastrup

Skrækeksempel

Frem for alt vil Metin Aydin dog gerne forhindre, at eftertidens Aarhus bliver præget af topkappede byggerier, der bliver til i politisk panik som følge af vreden fra folkedybet.

»Det dur ikke, at vi laver patchwork-løsninger, hver gang der er den mindste folkelige opstand. Og så, fordi opstanden sker sent efter flere års arbejde og kompromiser, bliver projektet ikke gentænkt, men bare opført i decimeret form,« siger Metin Aydin og giver et eksempel: Jomsborg-byggeriet, der er i gang ved Europaplads.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Projektet blev i sin spæde start kaldt ’Det Høje C’ og var først tænkt som et 17. etagers kombineret bolig- og kontorbyggeri. Etagerne røg dog så småt af i takt med, at projektet blev mere politisk relevant, og til sidst var det nede på ni etager. Efter kritik og politisk tovtrækkeri endte man i 2020 med at vedtage en lokalplan, der tillader otte etagers kontorbyggeri.

»Det skulle markere Aarhus C ned mod havnen og agere modvægt til Aarhus Ø. Men så opstod der ballade, og de vaklende politikere fattede saksen og tog toppen af huset. Nu får vi en plump, lille sag i stedet, og der gjorde byrådet byen en bjørnetjeneste, for det rigtige havde været at insistere på kvalitet og en gentænkning af projektet. De 31 byrådsmedlemmer har med hver deres baggrunde mange kvaliteter, men vi kan ikke forvente, at de har de samme stærke forudsætninger for at vurdere æstetik og kvalitet som stadsarkitekten. Derfor skal vi lytte mere og undgå den slags fremover,« slår Metin Aydin fast.

I Barcelona bor man tæt i karréer, men med masser af plads til især det grønne. Det mener Metin Aydin, at vi kan lade os inspirere af. Foto: Adobe Stock

Barcelona og grønne højhuse

Når fundamentet i form af tidlig borgerinvolvering, en håndfast stadsarkitekt og en rød tråd er på plads, vil Metin Aydin have vendt det overvejende kritiske narrativ, der hersker i byudviklingsdebatten.

»Vi har vænnet os til at være lidt sure på alt byggeri, og fortætning er blevet et skældsord, men det er altså et vilkår, om vi vil det eller ej. En by er nødt til at udvikle sig, og vi er nødt til at rykke tættere sammen - særligt i en tid, hvor vi bliver flere og flere mennesker, mens klimaet og naturen får dårligere og dårligere vilkår,« siger han.

Udfordringen er så, erkender han, at finde en ideel balance, som både borgere, byudviklere, kommunekasse og - ikke mindst - naturen kan sameksistere med. Her peger han blandt andet på de milanesiske natur-højhuse Bosco Verticale samt Barcelona som inspiration.

»I Barcelona lever de super tæt i karréer, men har alligevel fundet gode løsninger. Blandt andet ved et simpelt greb som at hakke hjørnerne af bygningerne i gadekrydsene og prioritere træer overalt. Der er grønt i alle gader, men stadig plads til opholdsrum, cykler og biler,« forklarer arkitekten og fortsætter:

»Vi er slet ikke begyndt at tænke grønt nok i byudviklingen. Vi snakker meget om CO2, men vi skal også tænke biodiversitet ind i byen. Hvorfor spænder vi ikke net ud over vores kedelige, grå facader, broer, vandtårne og viadukter og pimper dem med stedsegrønne klatreplanter? Det vil give en masse grønt til insekt- og dyrelivet, være kønt at se på og koster ikke alverden.«

De snart ti år gamle højhuse i Milano, Bosco Verticale, der er iklædt over 20.000 træer og planter og har et omfattende dyreliv, har vundet flere innovations-priser. Foto: Adobe Stock

Den nyvalgte politiker fik et brag af et personligt valg og kunne med flest personlige stemmer i den radikale trio have snuppet en kulturrådmandspost. Men det havde ingen interesse, lod han forstå tilbage i november, for hjertet banker for byudvikling. Nu får han sit at se til de kommende fire år, og han håber på at kunne gøre en positiv forskel for Aarhus.

»Byudvikling er ikke skidt, og byudviklere er ikke onde mennesker. Uden dem mistede vi en masse dynamik, og de vil også gerne efterlade en smuk by. Et godt eftermæle er en vigtig drivkraft for enhver. Måske har byudviklingen bare været for ukontrolleret - eller kontrolleret af de forkerte mennesker,« siger han.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen