»Alarmerende tal«: Region mangler nu rekordmange sundhedsansatte

Ifølge en nylig opgørelse fra Region Midtjylland mangler hospitalerne over 800 ledige stillinger.

Artiklens øverste billede
Pressefoto: Aarhus Universitet

Aldrig har der været så mange ubesatte stillinger på hospitalerne i Region Midtjylland. Det viser en ny vakanceopgørelse lavet af regionen. En opgørelse, der konkluderer, at antallet af ubesatte stillinger er det højeste, siden regionen begyndte at gøre tallene op.

Alene i psykiatrien er der 49 ubesatte speciallægestillinger. Det skriver TV2 ØSTJYLLAND, som har gennemgået opgørelsen.

Tallene bekymrer nogle af dem, der i fremtiden skal sætte deres ben i det danske sundhedsvæsen.

»De konkrete tal er selvfølgelig alarmerende. Både i forhold til personalesituationen lige nu, men også på længere sigt for psykiatrien. Både for personale, men i den grad også for patienter,« siger Johanne Ravn Hansen, formand for Foreningen af Danske Lægestuderende i Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND.

Lige nu er der 811 i alt ubesatte stillinger på tværs af faggrupper. Og det er selvom, Region Midtjylland fra 2021 har ændret opgørelsesmetoden, så vakante stillinger, der bliver besat af medarbejdere fra andre faggrupper, ikke længere tæller som ubesatte.

I 2009 lå det på 348 ubesatte stillinger på samme tidspunkt af året.

»De senest indberettede vakancetal viser markante stigninger i antallet af vakante stillinger. Særligt faggrupperne speciallæger, sygeplejersker, pædagoger, radiografer, lægesekretærer og SOSU-personale har oplevet relativt store stigninger,« fremgår det, ifølge TV2 ØSTJYLLAND, af referatet fra forretningsudvalgets møde den 7. december.

Af referatet fremgår det også, at tallene skal ses i relation til, at regionen har godt 30.000 ansatte.

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med regionsrådsformand Anders Kühnau (S), der henviser til hospitalsudvalgets formand, Henrik Gottlieb Hansen (S). Sidstnævnte havde dog ikke mulighed for at stille op til interview.

Men ifølge Ib Bjerregaard (V), regionsrådsmedlem og næstformand for hospitalsudvalget, skyldes en lille del af stigningen, at der er oprettet flere stillinger, men det kan langt fra forklare det hele, erkender han.

»Det har jo været undervejs i lang tid, og vi har åbenbart ikke været opmærksomme nok på at få sat ind noget før. Få argumenteret for, at det faktisk er gode arbejdspladser, vi har,« siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

For nylig afsatte regeringen og en række partier en milliard kroner til regionerne blandt andet med henblik på at rekruttere og fastholde ansatte.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.