Få overblikket: Det betyder de nye restriktioner for dig

En række restriktioner træder i kraft i denne uge, og her kan du få overblikket over, hvordan din hverdag ændrer sig fra fredag.

Artiklens øverste billede
Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlagde nye corona-restriktioner på et pressemøde onsdag aften. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hjemsendte skoleelever, en nedlukning af nattelivet og en opfordring til at arbejde hjemme fra og aflyse firmajulefrokosten.

Regeringen og flere af Folketingets partier har indført nye corona-restriktioner for danskerne, der træder i kraft fra på fredag ved midnat - og som udgangspunktet løber de næste fire uger frem indtil 7. januar.

Statsminister Mette Frederiksen gik på et pressemøde onsdag aften ud og fremlagde restriktionerne, der er indført på baggrund af bekymrende smittestigning af den nye variant Omikron - og som skal være med til at sikre, at vi i Danmark klarer os godt igennem vinteren og undgår for vidtrækkende restriktioner.

»Det er ikke en nedlukning. Det er en forsinkelsespakke,« sagde statsministeren og fremhævede, at Danmark står et meget bedre sted i pandemien end sidste år i december, da samfundet lukkede ned.

Farvel til nattelivet fra fredag

På baggrund af indstillinger fra Epidemikommissionen har et flertal blandt Folketingets partier besluttet at lukke nattelivet, klubber og diskoteker ned fra midnat fredag.

Serveringssteder, restauranter og barer skal lukke kl. 24, ligesom butikker heller ikke må sælge alkohol efter midnat og frem til kl. 05.00.

Der indføres krav om at benytte mundbind eller visir på serveringssteder indendørs, så længe man står op.

Arrangementer, der samler flere end 50 stående gæster - som koncerter eller lignende - forbydes.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) anerkendte på pressemødet, at det vil få direkte konsekvenser for de berørte erhverv, men at der nu igangsættes forhandlinger om at lave kompensationsordninger, der skal være et sikkerhedsnet under de omfattede erhverv og deres leverandører.

»Selvom det går godt, så er der ingen tvivl om, at restriktioner får betydninger for lønmodtagere og virksomheder - særligt i enkelte brancher,« sagde erhvervsministeren.

Skoleelever hjemsendes

I grundskolerne - både i folkeskolen og de private skoler - hjemsendes eleverne fra 0. klasse og til 10. til og med 4. januar. Det gælder dog ikke elever på specialskoler og i specialklasser.

Sfo’er og andre fritidstilbud lukker i samme periode, og der vil blive tilbudt nødpasning for elever omfattet af hjemsendelsen.

Samtidig blev de danske børnefamilier endnu en gang opfordret til at lade børnene vaccinere.

»Det er vores store håb, at I vil få jeres børn vaccinerede i løbet af december,« lød det fra statsministeren.

Brostrøm: Drop julefrokosten

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, kom på pressemødet også med en række opfordringer til landets virksomheder.

»Aflys større arrangementer herunder julefrokoster. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, men jeg ved, det er det rigtige at gøre,« sagde han på pressemødet.

Virksomhederne opfordres også til at indføre hjemmearbejde i videst muligt omfang.

Omikron er årsagen

Administrerende direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, forklarede på pressemødet, at det ikke direkte var den seneste tids høje smittetal, der lå til baggrund for de nye restriktioner, men i høj grad den bekymrende hurtige udbredelse af den nye corona-variant Omikron.

Henrik Ullum forklarede, at smitten nu er udbredt generelt i landet, og hvor den indledningsvis var importeret fra Sydafrika, så er ni ud af ti nye Omikron-smittede nu smittet i Danmark.

»Smitten breder sig hurtigere med Omikron, end den har gjort med nogen anden variant,« forklarede han.

Statens Serum Institut har stadig ikke nok data til at kunne sige noget definitivt om sygdomsforløbet med Omikron-varianten, men man kigger fortsat mod erfaringerne fra Sydafrika, der konstaterede varianten som de første, forklarede han.

Og her er antallet af indlagte tidoblet de sidste fire uger, hvor Omikron har spredt sig, forklarede han. Samtidig er flere børn indlagte end tidligere set.

»Der er et større antal børn, der er indlagte, men de er indlagt kortede tid, end vi har set i tidligere bølger. Der er også færre, der skal have ilt. Men det er for tidligt at konkludere, at Omikron giver mildere symptomer,« lød det.

I øjeblikket er seks danskere indlagt med bekræftet Omikron-smitte.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.