Bispehaven og to andre dele af Aarhus bliver til ny samlet bydel

Hasselhøj er navnet på en planlagt bydel, der skal opstå i sammensmeltningen af de tre dele af Aarhus, Bispehaven, Ellekær og dele af Hasle. Planerne skal nu forelægges byrådet og derefter i offentlig høring.

Artiklens øverste billede
Bispehaven i den vestlige del af Aarhus står foran en stor forandring, hvis to planer, der er vedtaget i Magistraten, stemmes igennem byrådet og den offentlige høring. Planerne er ifølge en pressemeddelelse en viderebygning af Tryghedsrenoveringen, der blandt andet har renoveret dele af området i blødere facader frem for beton. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Bispehaven, Ellekjær og dele af Hasle skal bygges til én sammenhængende bydel ved navn Hasselhøj i de kommende år.

Magistraten i Aarhus Kommune har netop godkendt helhedsplanen for Bispehaven, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. Sammen med et forslag til en »strategisk udviklingsplan for Hasselhøj«, skal Aarhus Byråd altså tage stilling til to planer for byudvikling, som derefter skal i høring hos borgerne.

Målet er ifølge pressemeddelelsen, at »Bispehaven i 2030 er en mere integreret del af Hasle, som ligner resten af byen i forhold til f.eks. uddannelsesniveau, beskæftigelse, sundhed og tryghed«.

Planerne betyder, at der skabes seks nye kvarterer, hvoraf tre er placeret i Bispehaven, hvor seks blokke rives ned for at skabe en boliggade og »en ny kultur- og idrætsfacilitet«. Derudover vil udbygningen indeholde renovering af en række almene boliger.

»Derfor er planerne også et vigtigt skridt i udviklingen af Bispehaven, Ellekær og Hasle, men først skal planerne i høring, og jeg ser frem til at høre både, hvad borgerne i Aarhus – og ikke mindst i lokalområdet – har af input, så vi bedst muligt kan løfte området til gavn for beboerne og resten af byen,« oplyser borgmester Jacob Bundsgaard i pressemeddelelsen.

Planerne er et fælles bud fra Aarhus Kommune og Østjysk Bolig på, hvordan der skal udvikles i området omkring den vestlige Aarhus-forstad.

Målrettet børnefamilier

Det er særligt børnefamilier, som de nye byggerier skal henvende sig til, skriver kommunen i pressemeddelelsen, da det er en gruppe, »som især har svært ved at finde bolig i Aarhus«.

Den afgående rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), glæder sig over de planer, der nu skal foreligges byrådet.

»Vi står med et bynært område, som rummer så meget mere potentiale, end det leverer i dag. Vi skal tage ordentligt livtag med de sociale udfordringer, der stadig eksisterer i Bispehaven, og få gjort området meget mere attraktivt for børnefamilier og andre målgrupper, så vi får en bredere beboersammensætning. Vi kan ikke sminke os ud af den forandring,« siger Bünyamin Simsek i pressemeddelelsen.

Planerne skal ifølge pressemeddelelsen sikre, at Aarhus Kommune og Østjysk Bolig lever op til den lovgivning om parallelsamfund, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget tidligere i år.

Ifølge lovgivningen skal der »arbejdes målrettet på at sikre, at beboere med ikke-vestlig baggrund højst vil udgøre 30 pct. i alle boligområder i Danmark i 2030«.

I pressemeddelelsen skriver Aarhus Kommune, at ét af grebene er at reducere antallet af almene familieboliger til maksimalt 40 pct. inden 2030 for at opnå »en mere blandet beboersammensætning«.

Både udviklingsplanen og helhedsplanerne forventes behandlet af byrådet den 1. december. Godkendes de to planer, sendes de i høring i otte uger.

ksa

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.