Forfatter Jacob Munkholm Jensen kaster sig over sibirisk mysterie i bogen ”Sommerfuglen fra Tungaska”

13 udgivede bøger på ti år. Et fuldtidsjob ved siden af. Parcelhus i Risskov, kæreste, børn og en hund også.  Døgnets 24 timer bliver godt udnyttet af den aktuelle forfatter, Jacob Munkholm Jensen. 

Artiklens øverste billede
Jacob Munkholm Jensen. Foto: Frida Nygaard Gregersen

En ny spændingsroman har ramt butikkerne. Den hedder ”Sommerfuglen fra Tungaska” og er blevet til i de mørke timer i et parcelhus i Risskov. Journalist om dagen og forfatter om natten kunne man fristes til at skrive om forfatteren.

Til daglig arbejder den aktuelle forfatter, Jacob Munkholm Jensen, som journalist og onlineredaktør i Danmarks Jægerforbund i Rønde. I sin fritid skriver han bøger. Genrene svinger, det samme gør bøgernes længde, men én ting har de til fælles; et historisk perspektiv.

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Jacob Munkholm Jensen er god til at udnytte den tid, han har til rådighed. Når hans to børn skal til karate, læner Munkholm sig tilbage på bagsædet i sin bil og skriver i et par timer. Ellers bruger han nattens timer. Og de timer er siden 2011 blevet til 13 bøger.

»Det kan virke mærkeligt, men jeg slapper af, når jeg skriver. Det kan lyde som overload, men det giver mig energi. På linje med andre fritidsaktiviteter. Nogen spiller old boys-fodbold, jeg skriver,« siger den 47-årige forfatter grinende over telefonen.

Et mysterie i Sibirien

Udgivelserne spænder bredt. En handler om en malersvend i Grønland (der bygger på Jacob Munkholm Jensens fars oplevelser i Grønland i 1950’erne), en anden om optakten til bomberegn over Aarhus i 1944. Den nyeste udgivelse, der landede på butikkernes boghylder i tirsdags, gransker et mysterie i Sibirien i starten af 1900-tallet.

»Jeg har altid været fascineret af det ukendte. Af det, vi ikke kan forklare,« fortæller Jacob Munkholm Jensen.

»Uden at det skal blive overnaturligt,« slår han fast.

I 1908 skete der noget nær Tunguska-floden i Sibirien. En eksplosion lagde området øde - lysglimtet derfra var så kraftigt, at det kunne ses flere steder i Europa.

»Der er kilder, der fortæller, at mennesker i London kunne læse avis til lysskæret, som eksplosionen frembragte på himlen,« fortæller forfatteren, tydeligvis fascineret.

Men ingen øjenvidner kan berette, hvad det var. Forfatteren fortæller, at det formentlig var en komet, der slog ned eller en asteroide, der ramte.

»Ingen mennesker har set det. Nogle nomader havde set en ildkugle fare over himlen. Siden er der spundet en masse historier på episoden. Og det har jeg så også gjort.«

Hvorfor hedder den ”Sommerfuglen fra Tunguska”?

»Millioner af træer faldt og knækkede som tændstikker. De faldt i et mønster, der, hvis man hævede sig over det, dannede billedet af en sommerfugl.«

Journalist og forfatter

Jacob Munkholm Jensen skriver bøger, fordi han ikke kan lade være. Lidt finurligt måske, når han også bruger store dele af sit arbejdsliv på at smede sætninger sammen. Men at skrive bøger kan noget andet. Han kalder det ’en altoverskyggende fritidsinteresse’.

»Jeg har journalistkollegaer, der spørger, hvordan jeg kan have lyst til at skrive, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det, jeg kan mærke, når jeg har haft held med en god skriveproces, er en frigivelse af endorfiner. Det naturlige drug. Jeg får det så godt!,« fortæller han og fortsætter.

»Det er ikke det samme på mit arbejde, når jeg skriver en god artikel om jagt. I hvert fald ikke på samme måde. Det er langt stærkere at arbejde med mine bøger.«

En af de åbenlyse forskelle på arbejdet med bøgerne og hans journalistiske produkter, er tiden til udfoldelse og at nørde sig langt ned i stoffet.

»Mange journalister er ikke tilfredse med begrænsningen tidsmæssigt og pladsmæssigt, når de skriver artikler. Når man falder over fede emner, er det fedt at kunne udfolde sig. Og jeg lever ikke af bøgerne, så det gør ikke noget, at en bog tager et par år. Der er ikke en chef, der sidder og trommer med fingrene i bordet.«

En anden forskel er det ensomme element, der er i at skrive bøger.

»Nogen spiller fodbold og drikker bajere i omklædningsrummet. Det at skrive bøger er noget, man sidder med selv. Nogen synes, det er herligt at sidde alene med det. Jeg er meget glad for mine kollegaer på kontoret. Jeg ville aldrig kunne gøre det hele tiden,« siger han og afbryder nærmest sig selv med et anerkendende grin.

»Men jeg skal jo også have brød på bordet.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen