At miste sin stemme

Artiklens øverste billede

Lige før sommerferien mistede jeg min stemme. Jeg blev ikke ”bare” hæs, nej jeg mistede den fuldstændigt.

Der var ikke noget at gøre, jeg kunne ikke sige spor og den eneste måde at få stemmen tilbage på var at holde min mund.

Som mor til to små børn konstaterede jeg meget hurtigt, hvor meget jeg egentligt bruger min stemme. Al kommunikation foregik med fagter og ansigtsmimik, og med både større og mindre succes. På mit arbejde var naturligvis også på den, for jeg lever blandt andet af at tale. Heldigvis klarede jeg mig igennem og da stemmen var bare lidt tilbage, blev den brugt flittigt igen.

Enhver som ved noget om den slags, tager sig formentligt til panden nu, for det er ikke godt for stemmen at slide på den, når man er hæs, men det var svært at lade være.

Størstedelen af os tager det for givet, at vi har en stemme. At vi klart og tydeligt kan få sagt, hvad vi mener og hvad vi vil og måske endnu oftere, hvad vi ikke vil.

Det betyder noget, at vi giver vores stemme tilkende ved blandt andet kommunalvalget, i skolebestyrelsen, i børnenes institutioner, i idrætsforeningen, i de mange frivillige institutioner som hjælper der, hvor der er brug for det og så videre.

Line Theresia Villefrance, sognepræst i Beder og Malling

Vi er vant til, at vi lige kan ringe til hinanden eller gå en tur og sludre, at vi kan give vores mening til kende.

Vores samfund er på mange måder afhængig af vores stemme og hver en stemme tæller.

Det betyder noget, at vi giver vores stemme tilkende ved blandt andet kommunalvalget, i skolebestyrelsen, i børnenes institutioner, i idrætsforeningen, i de mange frivillige institutioner som hjælper der, hvor der er brug for det og så videre.

Vi må ikke tage vores stemme for givet, vi har faktisk pligt til at bruge og ikke misbruge den.

Enhver kan regne ud, at det er vigtigt, at vi bruger vores stemme bedst muligt, til gavn ikke kun for os selv men for hinanden.

Det kan ikke altid være let at navigere i, hvad der er det fælles bedste. Det afhænger af, hvem man er, og hvad men kommer med i bagagen, men noget der ikke kan være til diskussion er, at vi skal holde den gode tone.

Mange af os oplever igen og igen en voldsom retorik, når diskussioner bliver ophedet. Vi ser i kommentarspor på nettet, i læserbreve i avisen, i udsendelser på tv, hvordan nogle mennesker bruger deres stemme til at brøle med, frem for at tale fornuftigt.

Det er til ingen verdens nytte – det gør ikke samfundet bedre, at vi kaster om os med verbale lussinger. Det gør kun vores stemmer ringere og svagere.

Vi skal passe på hinanden, lytte til hinanden, både dem som taler med klar røst, og dem som hvisker stille. Der er og skal være plads til os alle. Og vi skal hjælpe hinanden med at skabe denne plads ved at bruge vores stemmer bedst muligt og naturligvis huske på, at vi nu engang er skabt med 1 mund, men 2 ører.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen