Ærlig, ung Aarhus-direktør åbner op om livet i den hurtige bane

Den aarhusianske kæde Ild.Pizza har fået ny administrerende direktør i denne uge. Han hedder Younes Deaibes, er 22 år og kan nu kalde sig en af de yngste direktører i landet.

Artiklens øverste billede
22-årige Younes Deaibes er Ild.Pizzas nye administrerende direktør. Foto: Morten Frøslev

Den nye administrerende direktør for Ild.Pizza hedder Younes Deaibes. Trods sine 22 år har han allerede et imponerende CV i det danske erhvervsliv. Men hvordan er det at være 22 år og i høj grad til offentlig skue?

Det og mange andre ting har vi taget en snak med den fremadstormende direktør om.

For Younes Deaibes er det svært at gå i byen i Aarhus uden at blive genkendt. Som 12-årig var han med i Talent 2010 med sin rapgruppe TMT, der gik hele vejen til finalen. Derfra tog tingene fart op ad karrierestigen, og i dag skåler han i champagne med glamourøse kendisser og står i spidsen for Danmarks største pizzakæde. Inden forfremmelsen stod han for driften af virksomheden; en stilling han fik som 19-årig.

»Jeg var tidligt ude at skabe mig et navn i Aarhus. Men folk kigger anderledes på mig nu end før. Jeg skal tænke mere over, hvad jeg gør, når jeg er ude. Ikke noget med at stå på bordene på en natklub og opføre mig som en idiot. Folk associerer mig jo med vores brand,« siger han.

Lungekapaciteten kræver meditation

Younes Deaibes sidder ved et rundt bord i Ild.Pizzas hovedkontor i Åbyhøj. Hans libanesiske rødder har givet hans hud en varm mandelfarve; hans dialekt afslører aarhusianeren i ham. De gyldenbrune øjne har en rød kant, der vidner om lange dage og nætter på kontoret.

»Jeg er ikke stresset, men det er klart, at der sker meget lige nu. Jeg skal skabe faste rutiner og rammer, så det ikke ender som sidste år, hvor jeg faldt om og blev hentet af en ambulance og indlagt med stres,« siger han og fortsætter.

»Min læge fortalte mig for et par uger siden, at jeg kun bruger en fjerdedel af min lungekapacitet. Når jeg bliver stresset, trækker jeg vejret hurtigt i stedet for dybt og godt. Så jeg er begyndt at meditere om morgenen.«

Ansigtet udadtil

Bevidstheden om, at hans ansigt er en del af en virksomhed, skulle han også vænne sig til. Særligt fordi opstarten foregik i løbet af coronanedlukningen.

»Jeg promoter en del på Instagram og er ansigtet udadtil for Ild.Pizza. Jeg startede med at arbejde under corona, og da landet så åbnede igen, var opmærksomheden voldsom,« fortæller han.

Opmærksomheden handlede om alt fra en god idé, som en fremmed ville præsentere for den unge leder, til følgere, der ville rose det seneste opslag på Instagram arm i arm med for eksempel Malte Ebert, Remee eller Rasmus Seebach.

Hvem er Younes Deaibes?

Younes Deaibes er en arbejdsom ung mand. Som 12-årig fik han sit første job som skraldedreng i Trillegården, hvor han er opvokset. Han skulle sluge sin stolthed, fortæller han, når han skulle samle andres skrald op. Men det lærte ham om disciplin og udholdenhed.

Som 14-årig fik han et job i Tivoli Friheden, der udviklede sig til en lederstilling, hvor han havde ansvaret for omkring 300 ungarbejdere. Derfra forsøgte han sig som iværksætter, indtil han mødte Anders Grønborg, der snart skulle blive hans kompagnon i Ild.Pizza. Det vender vi tilbage til.

Han er den første af en søskendeflok på fem og beskriver sig selv som et stort familiemenneske, der finder ro i barndommens gade.

»Jeg bor hjemme. Jeg er meget på farten og efter en lang dag med indtryk, er der noget trygt i at sove i sin egen seng,« fortæller han og fortsætter.

»Det giver et sus i maven, når jeg kører ind i Trillegården. Det er dér, jeg føler mig hjemme,« fortæller han.

Younes Deaibes. Foto: Morten Frøslev

Det er tydeligt, at hans hjerte banker for unge, der mangler en håndsrækning. Han har involveret sig i frivilligt arbejde med unge i kulturhuset Herredsvang og blev også stemt ind i børn og unge-byrådet i Aarhus Vest. Derudover inviterer han gerne unge ind i Ild.Pizza som arbejdskraft.

»Jeg kan hurtigt mærke mennesker. Og jeg ser potentialet i folk. Hvis man for eksempel er pissegod til at sælge stoffer, så er man vel også god til at sælge noget andet,« siger han.

»At være succesfuld er at være med til at give andre succes.«

Talegaverne i orden

En af Younes Deaibes evner er at skabe forbindelser. Gennem iværksættermiljøet i Aarhus havde han mødt Anders Grønborg, Ild.Pizzas skaber, ad flere omgange.

De havde snakket løst og fast om en form for samarbejde, og en dag slog Younes Deaibes på tråden for at få sat skub i tingene.

Det resulterede i en invitation til Spanien to dage senere, hvor store dele af det danske iværksætter- og jetsettermiljø deltog.

En jobsamtale fandt sted under den spanske sol, og to uger senere åbnede Ild.Pizza, hvor Younes Deaibes var en af de bærende kræfter.

Arrogance og misforståelser

Da snakken falder på fordomme om ham og den livsstil, som især billederne på Instagram vidner om, er Younes Deaibes kortvarigt tavs.

»Folk forstår ikke, hvad der er brand, og hvad der bare er mig,« siger han så.

»Det gør mig ked af det, at nogle folk tror, at jeg er en spil smart-type. Da jeg smed billedet af mig og Gulddreng på Instagram, var det ikke for at spille smart, men som en del af brandet.«

De misforståelser, som Younes Deaibes oplever omkring sin person, har fået ham til at ændre taktik i forhold til sit privatliv.

»Det lyder arrogant, men jeg bliver altid nervøs, når folk vil være venner med mig, for jeg ved aldrig, om der er bagtanker, eller om folk vil udnytte mig. Det kommer nok også af, at jeg er en, der tænker for meget.«

Men springet fra almindelig ung fyr til succesfuld erhvervsleder i en enorm virksomhed har også påvirket ham. For et par måneder siden var han ude at flyve med helikopter med en ven, hvor han dokumenterede turen med et billede på Instagram. Det fik hans nære kollega til at hive fat i ham.

»Min partner Esben skrev til mig, at det jo er fint nok med den livsstil dér, men husk signalværdien. Jeg har gode mennesker omkring mig, der taler ærligt, hvis jeg træder ved siden af. Det er vigtigt med ydmyghed,« fortæller han og holder så en kort pause.

»Der er meget overfladiskhed. Det er en af ulemperne ved at være lidt kendt. Hvis du vidste, hvor mange piger, der skriver til mig, der vil et eller andet. Jeg øver mig i ikke at blive forblændet af det og holde begge ben på jorden.«

Hvad fremtiden bringer for Younes Deaibes er ikke til at sige. Indtil videre er planen at åbne 80 forretninger i Danmark med ham som frontmand. En ting er han dog helt sikker på.

»Jeg kommer aldrig væk fra Aarhus. Det er min by, og jeg vil gerne sætte mit aftryk på den.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.