KV21: Her er Aarhus V-fællesrådenes forventninger til det nyvalgte byråd

Lokalavisen Aarhus har spurgt fællesrådene i den vestlige del af kommunen om, hvad de vigtigste problemstillinger, det nyvalgte byråd skal beskæftige sig med i de kommende fire år.

Artiklens øverste billede
Ib Jensen.

Kommunalvalget er endegyldigt slut. Stemmerne er talt op, og 31 byrådsmedlemmer - nye som gamle - indtager ved årsskiftet sæderne i byrådssalen. Lokalavisen Aarhus har foretaget en rundspørge blandt kommunens fællesråd, der er borgernes talerør og som skal styrke dialogen mellem lokalsamfundene og Aarhus Kommune.

Vi har spurgt dem: Hvad er det vigtigste, det nye byråd skal tage fat i i jeres lokalområde?

Her er fællesrådenes forventninger til det nye byråd i Aarhus.

Chresten Ibsen.

Brabrand-Årslev Fællesråd, Chresten H. Ibsen: Nye skoler og trinbræt

1. Engdalskolen. Kapaciteten i Brabrand er under pres - og har været det længe. Vi ved, at forvaltningen er i gang med at udarbejde forslag og planer til nye skoler og struktur, men hidtidige barak- og hurtigløsninger kan ikke længere løse opgaven. Der er brug for at tænke stort, kreativt og måske voldsomt på tværs af alle kendte rammer. Det skal politikerne hjælpe med. Desuden skal de hjælpe med finansiering, og - måske allervigtigst - inddragelse af borgerne på en troværdig og reel måde.

2. Helhedsplanen for Årslev. Planerne for Årslev udvikles lige nu. Med fare for, at overgangen mellem by og natur ved søen overplastres med byggeri, som vil ødelægge områdets karakteristika. Der skal tages varsomt om opgaven og lyttes til borgerne - ikke mindst de engagerede borgere, som allerede i flere år har arbejdet med udviklingen.

3. Trinbræt. Vi ønsker os et trinbræt på jernbanen, som skærer gennem Brabrand. Der er afsat millioner til forundersøgelser og 100 millioner kroner til en station i 2031. Men vi ønsker os bare et trinbræt.

4. Tulipgrunden. Vi har en flot ny bydel med masser af nye borgere, i midten er efterladt en antik fabriksbygning, som egentlig efter aftale skulle udnyttes til noget vildt, fedt og kreativt. Men bygherren har syltet den del af projektet, så nu står det bare.

5. Hovedgaden. Nogle supergode lokale kræfter gør en kæmpe indsats for at holde liv i Hovedgaden. Men den bruges oftest som gennemkørsel, hvor den i stedet kunne være et lækkert livligt sted hvor Brabrand mødes og børnene trygt kan færdes på vej til skole. Den trænger til lidt gentænkning og kærlighed.

6. Falkestien. En bro over jernbanen kan forbinde de grønne områder i Brabrands østligste del. Per Falk Bredegaard modtog årets karmapris fra Fællesrådet for sit arbejde med Falkestien, som forbinder Brabrands grønne områder. Ét vigtigt led mangler dog - en bro over jernbanen. Den kan byrådet realisere med en finansiering på 8 millioner kroner.

7. Brabrand Lokalhistoriske Arkiv skal flyttes - og de mangler gode lokaler. Det er en lille ting for byrådet at hjælpe til at bevare et af Aarhus’ bedste lokalhistoriske arkiver. Men en stor ting for os herude i Brabrand.

Overordnet:

Der skal styr på bygherrer, developere og forvaltningens håndtering af den lokale byudvikling. Helhedsplaner skal have større vægt - dispensationer skal forekomme i mindre grad og borgerne skal have reel indflydelse på både helhedsplaner og lokalplaner. Høringer skal tages seriøst, borgere (og for den sags skyld fællesråd) skal have reel indflydelse. Lige nu kan vi godt føle det som om, vi nogle gange er et gummistempel, kommune og politikere kan bruge til at dække sig ind med, når man skal påberåbe sig, at folket er blevet hørt.

Holdningen til byudviklingen deler vi med stort set samtlige af byens fællesråd.

Min følelse kan nogle gange godt være denne:

Vi sidder og skal (eller kan) læse hundredvis af sider hver uge - blot for at give høringssvar, som vi i den anden ende ikke kan se nogen aftryk af i de færdige planer.

Borgerinddragelse er svær. Komplekst og nogle gange kaotisk. Men det er nødvendigt og det modsatte af borgerinddragelse er langt værre.

Sidst - men ikke mindst - jeg håber, det nye byråd vil skabe plads til at eksperimentere mere med decentral borgerinddragelse. At lade for eksempel Brabrand eller Årslev teste mere selvbestemmelse af i praksis. At vi måske i virkeligheden selv kunne bygge et trinbræt er måske for meget af det gode, men det kunne være at lade områder og borgere løse opgaver selv - i samskabelsesprocesser, der samtidigt kan styrke fællesskaberne i lokalområderne.

Fællesrådet for Tilst, True og Skjoldhøj, Knud Erik Byrialsen: Støjhegn og klare regler for bypark

Fællesrådet for Tilst, True og Skjoldhøj har flere ting, som byrådet bør tage fat på i vores område:

1. Der mangler stadig et støjhegn ved Brynhøjvænget også efter valget. Kommunen går snart i gang med første fase fra Tilst Vestervej til Tilst Skolevej. Så om seks måneder vil der efter Fællesrådets vurdering på Brynhøjvænget være endnu mere og højere støj, når man rigtig kan accelerere fra Bilka-krydset og ud ad den fire sporede Viborgvej ud mod motorvejen.

2. Fællesrådet synes, at den nye bydel der kommer til at ligge i området omkring Marienlystvej er vigtig for Tilst. Ikke alene trafikmæssigt bliver det et problemm men bydelen vil tage plads på et område, som er udlagt og plansat til skovrejsning. At kommunen gerne vil det grønne i princippet, men har svært ved at udleve det i praksis er et stort dilemma. Byrådet har i processen fraskrevet sig borgerne indflydelse på projektet, men vil kun informere. Det er et problem.

3. Kommunen giver tilladelse til megen tæt byggeri. Her tænker Fællesrådet blandt andet byggeriet på Gasa-grunden og Tulipan-grunden. Fællesrådet ser noget meget tæt byggeri, ikke højt, men der er ikke mange grønne områder. Tilst bliver voldsom udbygget og Fællesrådet synes ikke, at vejnettet følger med denne voldsomme udbygning. Der kan gå lang tid, før man begynder at lave nye veje m.m.

4. Discgolf i Tilst Bypark har simpelthen taget overhånd, da discgolfklubben kan finde på at spærre parken af, når de holder deres store arrangementer. Parken skal til enhver tid kunne bruges, uanset om der er arrangement eller ej. discgolfklubben har så heller ikke lov til de etablerede 18 huller, men har kun lov til 9 huller. Kommunen bør vedtage klare regler for brugen af Tilst Bypark.

Åby-Åbyhøj Fællesråd, Poul B. Schou: Tunnel under Silkeborgvej og ny kile-plan

Åby-Åbyhøj Fællesråd har de senere år haft et godt og konstruktivt samarbejde med Mobilitetsafdelingen i Aarhus Kommune, Aarhus Vand og en del af vores politikere i Aarhus Byråd.

Det gode samarbejde tog rigtig fart, da vi for nogle år siden begyndt at snakke ”MERVÆRDI I KLIMATILPASNINGEN” – en vision for Åbyhøj.

Vi er dog ikke helt i mål endnu, noget af sammenhængskraften i vores lokalsamfundet mangler, idet bevægelse mellem nord og syd er vanskelig og farlig.

Den blå-grønne Kile (Åby Kilen) fra Klokkerparken til Århus Å bliver i dag bremset af Silkeborgvej særligt ved Åby Bibliotek. Derfor er der fra lokalområdet et meget stort ønske om, at der her bliver en tunnel under Silkeborgvej, så Biblioteks-parken og Åby Park kan blive forbundet og gjort til et mere aktivt og sammenhængende rekreativt område.

En tunnel vil også skabe en sikker vej for børn og unge nord for Silkeborgvej, der skal til idræt i Åby, og tilsvarende børn fra Åby Skole, der skal til svømning på Gammelgårdsskolen.

Ønsket har været der i mange år.

Den blå/grønne kile (Åby Kilen) er allerede inde i en god udvikling og har fået en betydelig opgradering via nye fitness-stativer og boldbure i Åby Park.

Vi mener, det er vigtigt at gribe mulighed for at binde kvarterer bedre sammen, ikke mindst forbinde det nye kvarter, der opstår ved Søren Frichs Vej med resten af bydelen og skabe gode betingelser for at de nye beboere kan blive en del af Åbyhøj.

Vi ønsker en samlet plan for Åby Kilen fra Åby Bibliotek i nord til Brabrandstien i syd, hvor vandveje, kultur, stisystemer, legepladser, skolegårde, idrætsfaciliteter, kulturhuse og sikker tilgængelighed ses i et hele, der skal være med til at holde sammen på Åbyhøjs nye og gamle kvarterer.

En ny kile-plan skal se området i en sammenhæng, men vil kunne realiseres i mange mindre etaper. For eksempel kan en af etaperne ske i forbindelse med den forestående separation af regnvand og spildevand i Åbyhøj. Den skal bruges som et langsigtet perspektiv, der sikrer sammenhæng og struktur for hele bydelen, og sikre at nye tiltag indplaceres og indtænkes, så de giver maksimal merværdi for helheden og bidrager til den sammenhængskraft og urbane stemning, der allerede nu findes i vores sammensatte og livlige bydel.

Åby Kilen er der hvor vi mødes i hverdagen og ved særlige lejligheder. Den er et moderne offentligt rum, der er i evig transformation og et sted for det byfællesskab, vi alle skal være en del af i fremtiden.

Helle Hansen.

Gellerup Fællesråd, Helle Hansen: Cykelsti på Karen Blixens Boulevard

Helhedsplanen her fyldt rigtig meget de sidste mange år. Ting tager tid, og man må have tålmodighed. Jeg har netop set, at der er kommet fartdæmpende bump og fodgængerovergang ved Sigridsvej, som var den grund til at jeg kom med i fællesrådet for tyve år siden.

Vi mangler en cykelsti på vores nye hovedgade, Karen Blixens Boulevard, hvor der så sent som i weekenden var et alvorligt trafikuheld.

Og så mangler vi en ordentlig placering til vores lokalarkiv - Brabrand-Årslev Lokalarkiv- der risikerer at må drosle ned på grund af, at man ikke er interesserede i at rykke med op i det nye bibliotek på Sportscampus, fordi man får alt for lidt plads. Vi risikerer, at et af kommunens bedste lokalhistoriske arkiver lige så stille dør ud. Vi håber, der bliver fundet en ny placering til arkivet.

I det hele taget fylder trafikforholdene meget for borgerne herude, og vi skal snart have en seriøs snak om de syv lyskryds, der er fra Silkeborgvej op til Edwin Rahrs Vej, hvor man alt for tit holder for rødt. Det er ikke justeret ordentligt, hvor man både som cyklist og bilist kan holde i evigheder, før lyssignalet skifter. Det må kunne lade sig gøre at lave en intelligent løsning, der kan skabe flere grønne bølger.

Ib Jensen.

Sabro-Fårup Fællesråd, Ib Jensen: Skole skal udvides og lyskryds skal realiseres

Set fra Sabro-Fårups side med Kvottrup, Geding og Mundelstrup - for at få alle med - er der et helt overordnet behov for en samlet helhedsplan for hele vores område. Der er blevet bygget rigtig meget i de senere år, og det er vi meget glade for. Og der er planer om at bygge op til 700 flere boliger i Sabro og Mundelstrup. Det betyder, at man estimerer, at der skal være plads til 1.500 elever på Sabro-Korsvejskolen om få år. I dag går der knap 700 elever, og den skole kan kun udvides i højden, hvis man vil undgå at inddrage boldbaner. Det kan godt blive besværligt. Måske skal der bygges en ny skole med de voldsomme udvidelser, som sker herude. Vi mangler simpelthen en helhedsplan i stedet for, at man bare bliver ved med at lave lokalplan på lokalplan.

Derudover venter vi stadig på et lyskryds ved Sabrovej og Viborgvej. Det skulle komme på anlægsprogrammet i 2023-24, og det vil vi som fællesråd selvfølgelig holde øje med.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen