Her er Aarhus Syd-fællesrådenes forventninger til det nyvalgte byråd

Lokalavisen Aarhus har spurgt fællesrådene i den sydlige del af kommunen om, hvad de vigtigste problemstillinger, det nyvalgte byråd skal beskæftige sig med i de kommende fire år.

Artiklens øverste billede

Kommunalvalget er endegyldigt slut. Stemmerne er talt op, og 31 byrådsmedlemmer - nye som gamle - indtager ved årsskiftet sæderne i byrådssalen. Lokalavisen Aarhus har foretaget en rundspørge blandt kommunens fællesråd, der er borgernes talerør og som skal styrke dialogen mellem lokalsamfundene og Aarhus Kommune.

Vi har spurgt dem: Hvad er det vigtigste, det nye byråd skal tage fat i i jeres lokalområde?

Her er fællesrådenes forventninger til det nye byråd i Aarhus.

Ormslev og Omegns Borgerforening, Jacob Kveiborg: En cykelsti mellem Ormslev og Kolt

Det nye byråd skal arbejde målrettet på at øge sammenhængskraften mellem opland og by samt mellem nabobyerne gennem en forbedring af infrastrukturen og den offentlige transport. Som det er i dag vælger alt for mange at tage bilen, da det er for besværligt og alt for tidskrævende at bruge den offentlige transport. En by som Ormslev Stationsby har helt mistet deres busforbindelse. Højt på ønskelisten står også en gå-/cykelsti mellem Ormslev og Kolt – en strækning som er stærkt trafikeret og har dårlige oversigtsforhold.

Det er også et ønske, at beslutningstagerne værner om og bevarer oplandets mange landsbyer, som har hver deres særlige og dybe kulturhistoriske forankring. Vi er mange som elsker landsbylivet og de rekreative muligheder i området. Byrådet bør derfor sikre, at eventuelle ændringer af lokalplaner og byernes bygningsmasse sker med respekt for landsbyernes historie og den omkringliggende natur.

Fællesrådsformand i Solbjerg, Brian Jonassen. Arkivfoto

Solbjerg Fællesråd, Brian Jonassen: Skoleudvidelse

I Solbjerg har vi fokus på skoleudvidelse og idrætsfaciliteter. Vi vil holde øje med, hvordan Børn og Unge ombygger Solbjergskolen og skaber plads til flere klasserum ved at indskrænke pladsen for de institutioner, som ikke er under Børn og Unge - Egnsarkivet indskrænkes, og Solbjerg Ungdomsklub med 50 år på bagen bliver sat i skammekrogen.

Hvor rummer vi de unge? Hvor er fristedet og muligheden for udfoldelse, hvis man ikke lige dyrker idræt? Eller er der overhovedet plads til dem her grundet mangel på faciliteter?

Stavtrup Fællesråd, Mikkel Stærk Dickenson: Trafikstøj

I Stavtrup har vi et alt overskyggende problem vi ønsker det kommende byråd skal prioritere meget højt – nemlig trafikstøjen fra Aarhus Syd Motorvejen.

Problemerne med trafikstøj er for over halvdelen af indbyggerne i Stavtrup allerede i dag ganske utålelige. Vi har fået udarbejdet støjberegninger ud fra de samme trafikfremskrivninger som Staten benytter sig af, hvor man her kan se en uhyggelig fremtid, hvor store dele af Stavtrup i 2040 vil være beliggende i områder, der overstiger grænserne for, hvornår støj er sundhedsskadelig - og for lige omkring halvdelen endda LANGT overstiger disse grænser. Forskningen viser, at trafikstøj kan føre til en lang række alvorlige lidelser og problemer for både børn og voksne, og for Stavtrup er det særligt bekymrende eftersom flere børneinstitutioner og byområder med overvejende børnefamilier ligger indenfor områder med ekstrem støj.

Vi er derfor med alvor bekymrede når vi kigger ind i allerede trufne kommunale trafikpolitiske beslutninger om projekter, som, når de gennemføres, vil flytte endnu mere trafik ud på motorvejen end modellerne tager højde for. Særligt åbningen af Bering-Beder Vejen og Marselis-tunnelen vil betyde, at trafik, der i dag skal nordpå, nu sluses ud af Aarhus Syd Motorvejen.

Men også helhedsplanen for Viby Torv med henved 30.000 biler i døgntrafik, som efter planen skal flyttes ved hjælp af nye motorvejsramper ved porten til Stavtrup, er yderst kritisk for udvikling af Stavtrup, fordi de beslutninger der skal træffes har som konsekvens at trafik flyttes fra andre (kommunale) veje og ud i Stravtrups børnefamiliers baghaver - nemlig Aarhus Syd Motorvejen.

I København er der et helt andet fokus på problemerne med trafikstøj fra bynære motorvejsstrækninger, hvor der laves meget effektiv støjbekæmpelse via støjværn og hastighedssænkning. Det skal lokalpolitikkerne i Aarhus arbejde for også sker her - og meget gerne i samarbejde med folketingspolitikere på tværs af partier.

Frem mod kommunalvalget håber vi, at så mange kandidater som muligt klart vil give tilkende overfor borgerne i Stavtrup om de og det parti, som de stiller op for, i den kommende byrådsperiode vil støtte, at der hurtigst muligt afsættes de nødvendige kommunale midler til en løsning af støjproblemerne i Stavtrup, og at Aarhus Kommune søger midler i den statslige pulje, som konkret er afsat til bekæmpelse af støj fra motorveje.

Relateret til ovennævnte er også trafikken i Stavtrup. Dvs. vi har allerede meget gennemkørende trafik, og vi er bekymrede for om ramperne kan skabe større problemer, både almindeligt og tungt trafik. På den helt korte bane har vi nogle udfordringer ift. trafiksikkerhed, specielt på skoleveje og veje der bruges af børn og unge når de skal til og fra sport og andre fritidsaktiviteter.

Viby Fællesråd, Hans Peter Mehlsen: Et nyt medborgerhus

Viby er et kommende indsatsområde, som der fremover skal gøres meget ved. Med helhedsplanen for Viby J – kaldet Bedre By i Viby – er der lagt retningslinjer ud for, hvordan området kan se ud i fremtiden. Det fordrer en særlig grad af medborgerinddragelse, som vi i fællesrådet anser for uhyre vigtig i planerne for et fremtidigt Viby.

Det gælder i første omgang de trafikale forhold, som er en udfordring af de helt store, og som i den grad er et stort benspænd for områdets mere rekreative og grønne udvikling. Hvordan formindsker vi trafikken på Viby Torv? Hvad med hastigheden på vejene? Hvordan skal den kollektive trafik se ud fremadrettet? Og hvad med den livsfarlige støj - både ved torvet men så sandelig også for borgerne tæt på motorvejen - som udgør en stor sundhedsmæssig risiko.

Vi kan ikke vente på afklaringen omkring rampeanlægene, som ligger ud i fremtiden. Der skal en overordnet plan i gang nu.

Men også de kommende nye byggeplaner i Viby (Eksempelvis Grøndalsvej 3-10) er vigtige emner. Hvordan skal det se ud? Hvilke boligtyper ønsker vi i et fremtidens Viby? Hvordan tilgodeser man god og spændende arkitektur, forsamlingssteder, grønne friarealer med mere og ikke mindst byggehøjden. Hvor højt må der bygges er en varm kartoffel blandt Viby borgerne. Vi ønsker Ikke mere fortætning, men at der bygges attraktive nye boliger, som vil kunne få en positiv indvirkning på Viby fremover. For højt og tæt byggeri samt de deraf afledte trafikale problemer vil på sigt kunne skabe sociale problemer og skræmme eventuelle kommende ressourcestærk indflyttere væk. Det ønsker vi ikke.

Højt på dagsordenen er også de nuværende sociale udfordringer og den stigende kriminalitet i Viby, som der her og nu skal gøres noget ved. Alle relevante aktører (kommune, politi, uddannelsessteder, boligforeninger, ressourcestærk lokale borgere, fællesråd med videre) skal på banen nu i skabelsen af et mere trygt og attraktivt Viby.

Desuden håber vi, et kommende byråd vil være med i etableringen af et medborgerhus i Viby.

Et kommende borgernes og foreningernes hus. I første omgang kunne det være en stor økonomisk håndsrækning til en renovering og en udvidelse af Viby Folkebibliotek.

Kolt-Hasselager Fællesråd, Karen Balling Radmer: Torveområde skal udvikles

Lokal indflydelse på udviklingen og en helhedsplan for vores bysamfund er det væsentligste at tage fat i. Der har boet mennesker i Kolt-Hasselager siden 1200-tallet. Det opleves her lidt voldsomt, at vi som område primært bliver betragtet som et sted, der skal bidrage til Aarhus’ samlede udvikling. Vi er et eget bysamfund. Vi ønsker en hensigtsmæssig helhedsplan for vores by, der tager afsæt i, at vi lokalt har de rette funktioner i et bysamfund med plads til alle aldre, med rum for fællesskab og aktivitet, med et torv og handel i trivsel, og at vi bevarer vores grønne områder og mindsker trafikstøjen og trafikale problemer i vores område. Vi er som område inddæmmet af jernbane, Giber Ringvej/Torshøjvej, Motorvej og Genvej. Hver gang vi mister et grønt område, kan vi aldrig få det igen, for bysamfundets udvikling er blevet afgrænset af den infrastruktur, der bedst servicerer hele Aarhus’ udvikling – en infrastruktur der samtidig skaber stadig mere støj i vores område.

Vi oplever, at tilgangen til os som bysamfund er, at kommunen som aktør har opkøbt jord for at have det på lager til højest bydende, der får lov til at bygge, hvad der nu bedst kan betale sig, imens vores holdning til, hvad der sker med vores bysamfund er ligegyldig. En høring er i den sammenhæng også ligegyldig, for den ligger på et tidspunkt, hvor kommunen som helhed ikke længere er villig til at bakke væk fra det projekt, der er høring om. Selvom kommune betyder fællesskab, og selvom det også er vores skattekroner, der er opkøbt for, så har vi ingen indflydelse på, hvornår og til hvad der byudvikles. Det perspektiv der lægges ned over vores bysamfund er, at det skal svare sig og være bedst for Aarhus’ udvikling som helhed. Jo, vi har fødderne vendt mod Aarhus, men vi er – og har gennem tiden altid været – et eget bysamfund.

Konkret skal en helhedsplan håndtere, at vi skal have udviklet vores torveområde, hvor den nedlagte Kolt Skole skal sælges hurtigst muligt, så vi kan byudvikle der som planlagt. Vi skal have en fælled midt i byen, vi skal have mindsket hastigheden på Hovedvejen gennem byen, have en erstatning for den idrætshal, der snart skal holdes sammen med gaffatape og sikre, at der er boliger til alle aldre i vores område.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen