KV21: Her er fællesrådenes forventninger til det nyvalgte byråd

Lokalavisen Aarhus har spurgt fællesrådene i den nordlige del af kommunen om, hvad de vigtigste problemstillinger, det nyvalgte byråd skal beskæftige sig med i de kommende fire år.

Artiklens øverste billede
Bjarne S. Bendtsen, formand for Hjortshøj Landsbyforums Fællesråd

Kommunalvalget er endegyldigt slut. Stemmerne er talt op, og 31 byrådsmedlemmer - nye som gamle - indtager ved årsskiftet sæderne i byrådssalen. Lokalavisen Aarhus har foretaget en rundspørge blandt kommunens fællesråd, der er borgernes talerør og som skal styrke dialogen mellem lokalsamfundene og Aarhus Kommune.

Vi har spurgt dem: Hvad er det vigtigste, det nye byråd skal tage fat i i jeres lokalområde?

Her er fællesrådenes forventninger til det nye byråd i Aarhus.

Christiansbjerg Fællesråd, Miam Bech Nygaard: Mindre nybyggeri

Den vigtigste opgave, byrådet fremadrettet har, er at værne om det velfungerende blandede byområde, som Katrinebjergområdet er.

Et område, hvor mange bor fra vugge til grav, eventuelt med korte afstikkere i de tidlige ungdomsår. Andre flytter hertil i voksenårene, men vil forfærdelig gerne have mulighed for at blive boende- også selvom alderen er fremskreden.

På Christiansbjerg er der etageboliger, villaer, høje indtægter, lave indtægter, forskellige aldersgrupper, forskellige nationaliteter. Det er en gave for et samfund, som man ikke skal sætte over styr i vækstens navn.

Christiansbjerg har lagt jord til meget nybyggeri i den sidste byrådsperiode - høje huse og et væld af ungdomsboliger har set dagens lys.

I den kommende byrådsperiode bør politikerne tænke mere overordnet og med større variation i byggeriet.

Fællesrådet er ikke vækstfornægtere, men vi mener, at vores kvarter skal kunne følge med og have indflydelse på den bevarelse, ombygning eller nybygning, der skal foregå.

I Fællesrådet har vi spurgt Christiansbjergborgerne om ønskerne til fremtidens Christiansbjerg. Her fremgår det:

1. Borgerne ønsker en låsning af villakvarteret.

2. Borgerne ønsker at grønne områder bevares eller udbygges, og at de ikke blot er grønne altaner, -tage og ”frimærkeparker”.

3. Borgerne ønsker, at der ved alle fremtidige planer lægges et større fokus på helhed, så mængden og højden af boliger, grønne områder med mere stemmer overens.

4. Borgerne ønsker, at alle fremtidige byggerier skal tage højde for en diverse menneskegruppe, så der er plads til alle.

5. Borgerne ønsker, at der bliver sat større fokus på tilgængelighed og transport, så det ikke glemmes ved nye byggerier og tiltag.

Vi mener, at kommende byrådspolitikere har en stor opgave i på bedste vis at lytte til og tilgodese borgernes ønsker. Det indebærer blandt andet, at fællesrådet bliver reelle samarbejdspartnere, og at vi som repræsentanter for borgerne på Christiansbjerg får mulighed for at indgå i byudviklingen på Christiansbjerg, inden alle tegnestreger er sat.

Hjortshøj Landsbyforums Fællesråd, Bjarne S. Bendtsen: Bedre cykelinfrastruktur

Fællesrådets overordnede ønsker til fremtidens Hjortshøj hviler på tre hjørnesten:

1. Der skal bevares og/eller tilvejebringes steder, hvor alle byens borgere kan mødes.

2. Der skal være plads til børnene på skolen, så byens sammenhold bibeholdes via mødet for hele byen på den samme skole.

3. Byudviklingen skal kunne håndteres trafikalt.

1. Oplandsudvalget anbefaler, at der skal være flere steder, hvor vi kan mødes. Det synes vi er en vigtig anbefaling, som vi håber, at det nye byråd vil arbejde for at realisere. I Hjortshøj har vi to topprioriteter: 1) Viruphuset, som netop er blevet indviet, og 2) Byparken i den gamle Østergårdshave. For Viruphuset er det primært den fremtidige driftsøkonomi, vi ønsker, at det nyvalgte byråd arbejder for, nu der er lagt rigtig mange frivillige kræfter i at få huset op at stå. For byparken i Østergårdshaven ønsker vi ganske enkelt at få ændret status for området fra boligbyggeri til rekreativt, grønt område, så området bevares som fælles mødested. Begge disse steder er i øvrigt oplagte mødesteder for byens unge, som vi gennem de seneste år har arbejdet på at organisere i et ungeråd.

2. Ifølge prognoserne skulle der være plads på Virupskolen til en vis udbygning af byen, så det er sandsynligvis ikke et problem. Men vi håber, at politikerne vil tænke dette punkt ind i den fremtidige planlægning af vores lokalområde.

3. Vi ønsker, at det skal være et krav, at infrastrukturen er på plads, før kommunen lokalplanlægger nye områder til bebyggelse. At helhedsplaner faktisk gennemføres, når arbejdet med dem er sat i værk. At fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser tages alvorligt i planlægningsarbejdet. I vores lokalsamfundsbeskrivelse nævner vi som en ambition, at Hjortshøj skal være den grønneste (op)landsby i kommunen. Her spiller mulighederne for at benytte kollektiv trafik og/eller at cykle til og fra byen naturligvis en stor rolle. Vi ønsker, at den kollektive trafik i oplandet og mulighederne for at cykle styrkes. Vi har sendt et forslag fra en lokal borger om en opgradering af cykelstien på Mejlbyvej – det er lige til at tage fat på. Desuden har vi længe talt for etableringen af en cykelsti nordpå til Hårup og Mejlby. Og hvad med bedre cykelinfrastruktur mellem oplandsbyerne på tværs af området fra Løgten/Skødstrup over Hjortshøj til Lystrup, Nye og Skejby?

Flemming Larsen, formand for Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd.

Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd, Flemming Larsen: Idrætsfaciliteter og oplyste cykelstier

Listen over forslag og ønsker til det nye byråd er mange. Forslagene og behovene kan ofte sammenfattes under et ønske om, at byrådet vil bruge energi og kompetence til at udvikle og realisere ideen fra kommuneplan 2017 om liveability . Et godt dansk ord, som udtrykker et ønske om at gøre Aarhus til en god by at bo i for alle, både for dem der bor i centrum og for os mange, der bor uden for centrum - i oplandet.

Det handler om, at sikre en byudvikling, der både bidrager til at løse den – måske, nødvendige vækst og bidrager til livskvalitet, identitet, serviceudvikling og æstetik i det enkelte lokalområde. Hos os har byrådet en stor opgave i at sikre, at de aktuelle planer om udvikling af Lystrup Bymidte sker ud fra et helhedssyn, hvor erhvervsinteresser kan kombineres med alle aldersgruppers ønsker om mødesteder og aktivitetsudfoldelse. Det kræver et kommunalt engagement planlægningsmæssigt samt ressourcemæssigt og beslutning om at bringe kommunale arealer i spil i løsningen. Det kræver også en tilførsel af ressourcer til opgradering af f.eks. idrætsfaciliteter og belyste cykelstier i og mellem de større og mindre byområder. Eksempelvis er der et stort og stigende behov for at sikre en sikker cykelforbindelse mellem Elev/Nye og Lisbjerg.

Infrastrukturen skal udvikles og udbygges, så den hele tiden er på forkant med udviklingen. Infrastrukturen skal både tage højde for væksten og skal sikre mulighederne for transport i og mellem de enkelte oplandsbyer. Det er helt nødvendigt, at det nye byråd gør op med den hidtidige planlægning, hvor der ikke tages hensyn til det enkelte byområdes samspil med omkringliggende bysamfund. Helhedsplanen for Nye er således udformet på en måde, så byudviklingen i området vil medføre betydelige forringelser for de omboende og hele Aarhus’ nordlige del. Det skal ændres.

Bevarelse og udbygning af den bynære natur og grønne områder har stor prioritet. Det gælder i byområdet, hvor Sønderskoven og arealer omkring Elsted landsby kan gøres mere tilgængelige og attraktive. Det gælder i høj grad ønsket om at bevare de landskabelige værdier, der ligger nord for lokalområdet. Områder, der kan gøres lettere tilgængelige f.eks. ved anlæggelse af stier. På samme måde gælder det ønsket om at udvikle Egådalen til et sammenhængende naturområde med muligheder for naturoplevelser og andre udfoldelser.

Skødstrup Fællesråd, Inger Thranholm: Gør Grenåvej mere tryg

Børn på vej i institution - til skole og til fritidsaktiviteter til fods, på cykel eller på anden vis og borgere på vej til og fra arbejde, aktiviteter, indkøb og besøg. Mange pendler til arbejde, så der er trængsel, og vejen er ikke lige fremkommelig, for der færdes mange på fortove, stier og veje. Trafikken går til tider helt i stå. Der er flere cykler og biler, øget ufremkommelighed og i særdeleshed problemer med at komme ud af byen i syd.

Usikre cykelveje og trængsel på de smalle cykelstier langs de få færdselsårer i Skødstrup er et kapitel for sig med mange farlige situationer.

Skødstrup er udfordret af en massiv vækst, infrastrukturen er ikke fulgt med, og vi byder nye borgere velkommen med et vejnet fra dengang det var før.

Med 1.300 børn på kommunens største skole, midt i byen, er der brug for sikre overgange. Der er én i byen. Ved skolen. Grenåvej skal gøres tryg at færdes ved.

Med i billedet om skolebørnene hører mangel på udenomsplads, hvilket forværres efter 31. oktober, hvor Aarhus Kommune lukkede de udendørs boldbaner ned for sæsonen.

Ved valgmødet i Skødstrup i oktober ville alle politikere i panelet gøre noget for bilister, cyklister og fodgængere. Spørgsmålet er hvornår, for mange af byens ønsker til stier og sikre overgange var også oppe før valget for fire år siden.

Trige-Ølsted Fællesråd, Peter Koberg: Et regnvandsbassin

Som alle andre fællesråd vil vi også godt meget tidligere ind i processen, når der er noget på trapperne i vores område. Ofte er ’toget kørt’, når vi får mulighed for at sige, hvad borgerne her mener og ønsker.

Det blev også gjort helt klart på mødet i rådhushallen i sidste måned. Desværre er det som om, det ikke ønskes fra byrådets side, selvom vi hører det modsatte.

En anden ting er et ønske, vi har, om en let (og fungerende) indgang til magistrat og byråd, når vi har specielle ønsker eller projekter, som vil involvere mange afdelinger i embedsværket: Altså en slags tovholder, der kan styre os igennem magistratsjunglen!

Helt konkret har vi et projekt, som vi startede for små to år siden om et fællesområde omkring et regnvandsbassin i byen. Først havde vi møde på stedet med byrådsmedlem og daværende formand for Oplandsudvalget. Han syntes om idéen, og i kraft af sit sæde i Aarhus Vands bestyrelse ville han bringe det videre. Der skete intet.

Vi har så forsøgt selv at tage fat i Aarhus Vand, der også synes om idéen, men meddelte at de ingen penge har til sådan noget.

Så tog vi fat i andre, der henviste til endnu andre og så videre. Vi fik generelt positive tilbagemeldinger fra flere steder i magistratsafdelingen, men ingen handling. Derfor vil vi gerne have én person med kendskab til forretningsgange, som kan styre sådan noget gennem junglen. En person som har ansvar for at følge et projekt til dørs, så det er klar til byrådet.

Niels Christian Sidenius, formand for Trøjborg Fællesråd

Trøjborg Fællesråd, Niels Christian Sidenius: En ny helhedsplan

For at bevare og udvikle Trøjborg som en bydel, der har plads til udfoldelse for forskellige mennesker og grupper, er der overordnet brug for en helhedsplan, der sætter rammerne for lokalsamfundets udvikling med respekt for områdets særlige karakter. Under helhedsplanen skal der lægges vægt på en række konkrete forbedringer:

Trafikal fredeliggørelse, der sikrer dæmpning af trafikken og især forbedrer sikkerheden for gående og cyklister i form af fodgængerovergange, cykelstier og muligheder for cykelparkering.

Grønne områder og pladser er der for få af på Trøjborg. Fællesrådet ønsker en yderligere forbedring af Steen Billes Plads, udvikling af et større, sammenhængende område mellem Skt. Johannes Kirke og Kochs Skole samt etablering af flere lommeparker og grønne ’pletter’ i sammenhæng med den trafikale fredeliggørelse.

Idræts- og motionsfaciliteter er en mangelvare. Risskov giver en række muligheder, der ret enkelt kan opgraderes og udvides. For at imødekomme mange brugeres naturlige behov, må der oprettes offentlige toiletter, for eksempel i forbindelse med fitnessområdet ved Dr. Margrethes Vejs begyndelse. Et overdækket område her eller ved den anden motionsplads ville kunne øge brugen yderligere, og endelig kunne anlæggelse af en jævn boldbane i forbindelse med samlingspladsen ved Marienlund dække et stort behov.

Beboerhuset i Tordenskjoldsgade har siden midten af 1970’erne spillet en stor rolle i bydelens liv. Her foregår stadig en række aktiviteter og arrangementer, men huset er nedslidt og trænger til en gennemgribende renovering. Ejeren af området har endvidere planer om byggeri, der kan komme til at sætte snævre rammer for udfoldelsesmulighederne i Beboerhuset. Der er behov for at tænke i andre og nye muligheder.

Beboerhuset er blandt andet ramme om kulturelle aktiviteter, men Trøjborg mangler generelt faciliteter, der giver muligheder for udfoldelse af musik, teater – også for børn – samt afholdelse af arrangementer, der opstår spontant.

Vejlby-Risskov Fællesråd, Poul Louring: Mere indflydelse på byfortætning

Der er nok at tage fat på i Vejlby og Risskov for det nye byråd. For at starte med tidens varme kartoffel: Fortætning.

I begge bydele bygges der – man kan vel godt sige vildt. Ofte virker det hovedløst og planløst. Det er i hvert fald tæt. De grønne åndehuller snævres ind, måske forsvinder de helt.

I Fællesrådet oplever vi eksempler på, at der dispenseres fra lokalplaner eller kommuneplan, og resultatet bliver tæt bebyggelse, der afgørende ændrer områdets karakter.

Lad mig nævne firkanten mellem Grenåvej og Agerbæksvej som et aktuelt eksempel. Vi er ikke statiske. Vi ved godt, at verden udvikler sig – og det samme gælder vores by. Men vi vil gerne have indflydelse på udviklingen. Som landets love er skruet sammen, har vi denne indflydelse på papiret. Men ikke i virkelighedens Aarhus.

Vi inddrages for sent i nye byggeplaner, og føler for det meste, at vores indsigelser tilsidesættes. Et nyt byråd har en stor opgave i at genskabe tillid mellem forvaltning og borgere. Vi har holdninger til og følelser for de steder, vi bor - og forventer at blive hørt og taget alvorligt.

De mange byggerier fører andre problemer med sig. Mere trafik for eksempel. Vi ser et stort behov for at se på regulering af færdsel og sikkerhed, især omkring skolerne og idrætsanlæg.

Til det sidste kunne man tilføje: De få der er. Vores del af byen har virkelig brug for bedre faciliteter for børn og unge.

Spørring Borgerforening, Palle Eivind Holm: Multibanen skal opgraderes

I den kommende byrådsperiode vil vi gerne have et bedre samarbejde med byrådet. Vi er den landsby, der ligger længst væk fra rådhuset, og det kan vi godt mærke. Man kan godt mærke, at Aarhus i høj grad er en bykommune, og vi en landsby. Derfor snakker vi ofte forbi hinanden, fordi vores betingelser herude på landet er andre. Vi har fået at vide, at der kommer et tættere samarbejde, og det forventer vi os rigtig meget af. Helt konkret kunne vi godt tænke os et personligt møde efter behov med en fast kontaktperson, hvor man kommer ud og møder os. Sidste gang vi havde møde med kommunens Mobilitetsudvalg, kom de ud til os for at kigge på forholdene. Og det var meget positivt, for her kunne de se det rimelige i vores ønsker.

Vi har en verserende sag, hvor vi gerne vil have udvidet vores multibane, fordi vi ikke må bruge vores boldbane i vinterhalvåret. Den vil vi gerne have opgraderet, så den kan bruges hele året.

Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted Fællesråd, Wolfgang Weißschädel: Nye veje og naturstier

Der er faktisk temmelig mange ting, der er vigtige for os. Først og fremmest koncentrerer vi os om infrastrukturelle udfordringer i forhold til fremtiden, hvilket skyldes udbygningen af Nye. Infrastrukturen er begyndt at presse sig på, og det er på grund af byudvikler Jørn Tækkers projekt Nye. Allerede nu kan vi se, at der er brug for nye veje, og det er der nogle forskellige idéer og planer for og ingen af dem ser gode ud.

Vi arbejder også med noget, vi kalder for ’Mission Mølledalen’. Vi har et knudepunkt henne, hvor motorvejen, Søftenvej, Letbanen og Randersvej krydser ådalen. Der er ikke umiddelbart adgang i naturen ud til Kasted Mose, som vi vægter meget højt i de hotspots, vi arbejder med. Det handler om at få nogle flere naturstier. Vi har haft et borgermøde med repræsentation af seks lokalpolitikere, som egentlig synes, det var rigtig godt. De opfordrede os til at lave et høringssvar, og det gør vi selvfølgelig. Med den besparelse på Marselistunnelen på en milliard kroner, kan der vel frigøres noget kapital til borgerønsker rundt omkring, og har kunne vi godt tænke os, at Mission Mølledalen kunne blive realiseret.

Gammel Egå Fællesråd, Rikke Gade: Ny omfartsvej

I landsbyen Gammel Egå har vi ét altoverskyggende problem, som er alt for meget trafik på en alt for smal vej. Gammel Egå landsby fungerer i dag som en til- og frakørsel mellem Aarhus og Djurslandsmotorvejen, og der er derfor voldsomt meget trafik ind mod byen om morgenen og ud igen senere på dagen. Den nuværende vej er en meget gammel og smal vej. Skolebørn skal i dag også færdes på denne smalle vej – hvilket reelt ikke sker, da det ganske enkelt er for farligt.

Vi håber derfor rigtig meget på at få en omfartsvej, der leder trafikken udenom landsbyen Gammel Egå. Vores største ønske og forventning til politikerne i Aarhus Byråd de kommende fire år, er, at projektet omkring en omfartsvej udenom Gammel Egå bliver prioriteret og bliver sat i gang.

Derudover ønsker vi os en helhedsplan for området, der bevarer den historiske landsby Gammel Egå. Dette omfatter blandt andet den nuværende indsigtslinje til kirken, de bevaringsværdige gamle landsbyhuse samt de unikke grønne områder hele vejen rundt om landsbyen. De grønne marker rundt om landsbyen viser stadig i dag, hvordan jorden var udstykket flere hundrede år tilbage i tiden i Danmark, og dette historiske levn ønsker og forventer vi bevares og ikke udstykkes uden hensyntagen til den unikke historiske arv.

Skæring Fællesråd, Lise-Lotte Callesøe York: Natur og infrastruktur

Vores fællesråd er jo fuldstændig nyt, så vi er i gang med at opsamle de idéer og mangler, der er ude i vores område og finde en måde at prioritere på. Men foreløbig arbejder vi med to områder. Det ene er hele den overordnede infrastruktur, der ikke fungerer. Der er ingen tvivl om, at hele vores sommerhusområde, der bliver omlagt til helårsbeboelse og alle de nye byggeprojekter, medvirker til det.

Det andet, som ligger os lige så meget på sinde, er natur. Skæring er fyldt med natur, og med fortætningen inde i Aarhus og i Risskov, er der flere af os, der er flyttet herud for at få noget mere natur.

Der er ingen tvivl om, at Skæring kommer til at vokse på den ene eller anden måde. Derfor vil vi også på sigt kigge på, hvad vi kan gøre for, at vores skole kan følge med. Men på den korte bane, så er det projekter, der drejer sig om natur og infrastruktur, der har vores fokus. For mig handler det om det lange seje træk, hvor vi kommer ind i en god dialog med det nye byråd omkring det område, vi bor i og være talerør for det, der sker ude i Skæring. Jeg tror på, at vi som fællesråd har mulighed for at få politisk indflydelse. Jeg har store forventninger til, at vi kan blive hørt af det nye byråd.

Todbjerg, Hårup og Mejlby Fællesråd, Peter Yde Nielsen: Ny hal og en længere cykelsti

Vi arbejder videre med en ny hal i Hårup, som ser ud til at blive til noget. Ellers arbejder vi på at få mere medbestemmelse og få indflydelse i vores lokalsamfund, så det hele ikke sker indenfor ringgaden.

Vi kunne også godt tænke os at få mere at skulle have sagt med cykelstien mellem Hårup og Todbjerg. Jeg tror, der er bevilliget penge til strækningen, som vel er på halvanden kilometer, men vi vil gerne have den til at stoppe et andet sted.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen